Moralens vogtere.

Det er interessant at mange her på 180 grader (inkl

GWT

11/10/2011

Det er interessant at mange her på 180 grader (inkl. undertegnede) har det med - at når vi kritiserer voldsomt offentligt spild - at minde om at vi alle ønsker at støtte de oprigtige svage, samt at have gode skoler, hospitaler og offentlig transport. (med andre ord en rimelig offentlig sektor der virker)

Når vi så ofte nævner det er det fordi vi - nærmest genialt - er blevet stemplet som egoistiske og asociale. Dette er ikke nødvendigt at minde om hvis man er fra S, SF eller Enhedslisten, for vi er opdraget med at deres idealisme er fællesskab og ultra humane livssyn.

MEN HOV, hvordan ligger det nu lige med moralen kære Socialdemokrater.

Er det ikke sådan at man hver uge kan læse om nye sager hvor ledende moral-bærere kan fanges i at, i bedste fald bøje reglerne for egen vinding skyld, alt imens man tordner imod de uforskammede kapitalister der bare ikke vil dele deres velfærd.

Kofod er den pt. seneste samfundsnasser ( og ja kan godt kalde ham nasser fordi han mener det er ok moralsk at snyde sig til et uberettiget tilskud - om der er lovligt eller ulovligt er lige gyldigt i min bog, det er umoralsk)

Vores alle sammens strålende leder HTS har jo gået foran moralsk med et "hvis den går så går den" og dermed legitimiseret et nyt moralsk kodeks der lyder på man ikke behøver gøre det man siger eller være det man siger man er.

Som det ultimative spark i skridtet skal vi nu i højere grad belæres om hvordan vi skal leve og hvad meninger vi skal have, med det effektive middel at straffe (beskatte) det vi ikke må for vores amoralske vogtere, samt at fjerne støtte til det vi ikke kan lide at høre (Lomborg)

Selv de onde firmaer skal pålægges et socialt og moralsk kodeks, tvunget igennem af mennesker der ikke besidder nok moral selv til at lede ved eksempel.

Jeg er iøvrigt tilhænger (hov der var den igen) af social ansvarlighed, men brækker mig over at høre det fra de selvsamme mennesker som mener det at snyde også er ok.

Hvis sagerne forsætter i samme stil, kan man håbe på at en pinlighed og angren i især S vil blive så stor at det overskygger magtsygen, og partiet selv kan fjerne de mennesker der så åbenlyst udnytter systemet til punkt og prikke.

Eller omvendt som tiden går bliver der færre og færre af den gamle generation der pr automatik stemmer S og så skal de til at tjene stemmerne igen.

S er blevet et karriere parti for nyudklækkede akademikkere med flosset moral da deres idoler jo har vist vejen.

Hvad er det lige for en logik eller fællesskabs følelse der skal motivere til at betale til fællesskabet med glæde, eller bøje reglerne til fællesskabets fordel?

Der er dømt "alle for dem selv" og det er jeg ikke specielt stolt af.

Kilde: