Jeg har i flere år nu gået med tanker om at lave et ”Moralsk Regelsæt” for politikere(kort form MOR), årsagen til at jeg har udvalgt mig netop politikere, er at det er mennesker der af en eller anden grund har magt over lovgivningen, og dermed mit liv og ikke mindst min frihed til at leve dette. Da politikerne i en længere periode nu tilsyneladende har manglet et sådant ”kompas”, og har indført mere og mere lovgivning, der i øget grad fører til mere og mere ubehag for mit vedkommende, har jeg valgt at skrive og udgive dette, det er dog et ”work in progress” og kritik og ændringsforslag er velkomne.
”MOR” indeholder et par simple regler, der skulle forhindre politikerne i at lave lovgivning, uden effekt eller kun med negativ effekt. Dette har jeg indtil videre formuleret i et meget kort regelsæt. Dette kunne med nogle yderligere uddybninger eventuelt anvendes som et addendum til grundloven.
Regel nr. 1: ”En lov må ikke vedtages eller stilles til forslag hvis den har et tvivlsomt gode til mål, som kræver et sikkert onde for at opnås.”
Dette kan nok kræve lidt forklaring for korrekt anvendelse, håber det næste stykke hjælper.
Reglen bruges også af mig i en lettere omskrevet form i min dagligdag, jeg formulerede den med udgangspunkt i Sebastian Haffners udmærkede gennemgang af 1. verdenskrig set med tyske briller, med det dramatiske navn: ”De syv dødssynder”. I et afsnit i ”De syv dødssynder” fortælles om den tyske uindskrænkede ubådskrig, at den var et sats fra den tyske overkommandos side, og at den medbragte et muligt gode, nemlig chancen for at slå England ud af krigen, for et sikkert onde, USA’s indtræden i krigen mod Tyskland. Dette er et flot eksempel med reelle konsekvenser på at man ikke skal vælge et usikkert gode for et større men sikkert onde.
Som jeg ser det er der megen sociallovgivning og mange offentlige stillinger der eksisterer på samme præmis, et muligt gode i form af en økonomisk overførelse til et individ der ikke har arbejdet for pengene, for et sikkert onde, beskatningen af borgere der selv tjener deres penge.
Et nyere eksempel kunne være ”knivloven” hvor almindelige borgere sendes i fængsel, uden at have udøvet handlinger der på nogen måde kunne tolkes som personfarlige hændelser. Fiskere, malere, jægere, butiks- og lagerassistenter lader til at være lovens primære fokus indtil videre. Nogle ville mene dette burde få de folkevalgte op af stolene, og få dem til at indse lovgivningen er forfejlet og at de skal have lavet den om. Dette bringer mig til regel nr. 2
Regel nr. 2: ”Hvis en lov ikke virker, eller ikke virker efter hensigten så indrøm at loven er ufunktionel og handel derefter!”
Dette burde være en selvfølge for alle voksne ansvarlige mennesker, men folkevalgte politikere er nogle utroligt ærekære, og overfor egne fejl og mangler usandsynligt svagtseende individer(grupper).
Der er adskillige eksempler på dette. Det tog eksempelvis tæt ved to årtier at få gjort noget ved immigrationsloven af 1983, før man presset måtte indrømme at den havde været en katastrofe. Den førnævnte ”knivlov” kan med rette nævnes igen, desuden er der hundeloven fra start 90’erne og den nye hundelov, kommunesammenlægningen, politireformen etc.
At blive ved med at fylde ufunktionel eller skadelig lovgivning ovenpå tidligere ufunktionel eller skadelig lovgivning er ikke en hjælp, det er blot at lave lagkagen af lort endnu større, og dermed gøre oprydningsopgaven for fremtidige generationer endnu større.
Regel nr. 3: ”Du tjener borgerne! De er ikke til for at tjene dig, staten, din ideologi eller noget som helst andet!”
Regel nr. 3 er til for lige at minde politikere om at de ikke er til for at opdrage borgerne, det er snarere den anden vej rundt systemet skal fungere. Der findes desværre i dag utallige eksempler på at politikere igennem lovgivningen forsøger at påvirke og ændre borgernes adfærd, dette er naturligvis ganske utilstedeligt og dybt forkasteligt. En info-kampagne om et for borgerne underbelyst område, kan under visse sammenhænge gå an, men at indrette skatter og afgifter efter hvordan man mener folk skal spise, bevæge sig, arbejde, drikke og ellers more sig som voksne ansvarlige mennesker, er ikke noget politikere som skal blande sig i.
Der er desværre utallige eksempler på denne meget uheldige form for lovgivning, den nye fedtskat er blot seneste skud på stammen. Udover den kan nævnes: Bilisme, forbrug af alkohol, chokolade og sukker samt et utal af andre særafgifter på alt hvad der er blevet besluttet er usundt.
MOR afsluttende bemærkninger:
De tre regler i MOR er i deres natur alle inkompatible med sædeligheds- og nydelsesmiddel/narkotikalovgivningen. De er desuden i vejen for en stor del af den danske velfærdsmodel og helt umulige at bruge for de gængse politikere vi p.t. har valgt ind i Folketinget. Særligt regel nr. 1. og regel nr. 3. ville være yderst problematiske for vores nuværende folkevalgte.
Det såkaldte fjerde statsorgan, pressen, ville naturligvis også have utroligt store vanskeligheder med at omstille sig til at politikere, ikke blot lovgiver alt efter hvad der står på forsiden af Ekstrabladet, men faktisk tænker sig om, og kun løser faktiske og reelle problemstillinger som rent faktisk har behov for en legislativ løsning.
