Jeg er liberal.
Det er jeg fordi jeg tror på, at mit liv er mit eget ansvar.Jeg tror på at ansvaret for at hjælpe de svage, primært er et individuelt ansvar, der påfalder os alle i hverdagen, og ikke en stat.Som liberal er jeg imod bureaukrati, kassetænkning og gruppeopdeling.
Jeg er for personlige hensyn og sund fornuft. Jeg mener staten skal være minimal, og udelukkende fungere som et kontrollerende- og kvalitetssikringsorgan. Og når jeg er imod en fattigdomsgrænse, så er det ikke fordi jeg ønsker flere fattige. Så er det fordi økonomisk fattigdom kun findes i Danmark, som et frivilligt valg.
Der findes derimod udtalt åndelig fattigdom!
Der findes egoistisk og tenderende psykopatisk åndelig fattigdom hos de økonomisk velstillede. Her er det ofte mangel på samfundsforståelse og empati, der er et resultat ef dårlig opdragelse, der er årsagen.Og der findes psykisk åndelig fattigdom hos de økonomisk svage. Her er det misbrug, sociale problemer og dårlig opdragelse, der er årsagen.
Der er kun 2 måder en McDonalds pose ender i min hæk på:
1. Det er en bil med utilpassede unge mennesker, der smider deres skrald ud af vinduet.
2. Det er et voksent menneske i en dyr tysk bil, men så samtidig ikke er voksen nok, til at holde på sit kan holde på sit skrald.
Den ene gruppe er udelukkende frivillig åndelig fattig. Den anden kan føle sig presset til det af miljø, sygdom eller simpel uvidenhed. Hvis uvidenhed er årsagen, så har folkeskolen og hele det pædagogiske system spillet fallit.
Men uanset hvad, så er åndelig fattigdom ikke livsvarigt og det har ikke en direkte sammenhæng med økonomi.Vi indeholder allesammen et moralsk kompas, der viser os hvad der er rigtigt og forkert. Og vi ved godt allesammen, at vold er forkert. Det er forkert at tage stoffer og det er forkert at smide skrald ud af vinduet.
Hvorfor gør nogen det så alligevel?
Det gør de er ligeglade og søger den hurtigste og nærmeste løsning på et problem. De er blevet ligeglade og dovne.
Hvorfor bliver man ligeglad?
Det gør man når man føler andre er ligeglade! Og det er en følelse man får når andre ikke viser en hensyn, eller interesse. Når vi bliver egoistiske og kun tænker på os selv og ikke involvere os i menneskene omkring os. Når man mødes med et bureaukratisk system af regler og krav, og ikke af et menneske med interesse.
Er du et menneske med interesse og hensyn. Skal de svage mødes med hensyn eller regler? individ eller stat? liberal eller socialist?
Er det karakteristisk for en åndelig rig debat, at man kalder modstanderne for dumme og indskrænkede, eller er det noget vi kender fra børnehave alderen, hvor man endnu er igang med at lære hensynsfuld og korrekt opførsel?
Så er her et selvstudie ud i frivillig åndelig fattigdom. Jeg troede Per Ørum Jørgensen var belvet klogere, og at han i det mindste havde erfaret, at fordomme som kuglestøder = dum, både er umodent og usympatisk.
Den slags korte slutninger taler KUN til den grimmeste side mennesker.
Og problemet er, at den slags mennesker, der reagere på argumenterne, ofte ikke selv er blandt de åndelige sværvægtere. Det er nøjagtig samme retoriske kneb, der bruges når Dansk Folkeparti kommunikere i samme tone i indvandre debatten. Uspecifik, fordomsfuldt og faktaforladt.
Pludselig står det klart, at det ved Per Ørum godt!
Han rider med vilje en politisk bølge bygget på fordomme, og forsøger at udnytte den til egen vinding. Det kan godt være JBO ikke er videnskabsmand, men hans og hele landets kamp mod åndelig fattigdom og sociale problemer, har lidt et svigende nederlag her.
http://demokraterne.net/nyheder/fis-til-usa-jbo-og-tag-dine-venner-med.3557.html
Personer, der med manipulation og uden tanke for andet end egen vinding, udnytter andre. Det er dem man i psykiatrien giver betegnelsen: Psykopater
