Morten Helwegs og de Radikales Skræmmekampagne mod EU Kritikken og EU Modstanden er skudt i gang

Helweg følger sørgeligvis i fodsporene på de Radikale, der har brugt skræmmekampagner eller hån mod EU-modstand og EU-kritik – ALTID! Først var de...

Isabella Balkert,

24/04/2014

Helweg følger sørgeligvis i fodsporene på de Radikale, der har brugt skræmmekampagner eller hån mod EU-modstand og EU-kritik – ALTID!

Først var det Lone Dybkjær der hånede os til at stemme Ja til mere EU, fordi vi havde Vetoretten der ville garantere os, at vi ikke blev tvunget til at acceptere lavere standarder end vi var vant til.

Så vendte Lone Dybkjær på en tallerken og hånede danskerne for deres modvilje mod at ophæve Vetoretten i næste omgang hvor hun plæderede for mere magt til EU. Nu kunne vi ikke tillade os at blokere for love og regler et flertal i EU ønskede (som om vi var de eneste land der kunne finde på at beskytte vores nationale interesser og modvilje mod tilsætningsstoffer og andet vanvid)

Så var der den ordblinde skolelærerinde Marianne Jelved, der tillod sig at mene at EU modstandere var neurotiske og som Økonomi minister med storhedsvanvid, fyrede den vismands kommission der tillod sig at konkludere, at der ikke var nogen økonomisk fordel ved at skifte til Euroen - Og som i stedet hyrede kendisser som Lone Nørgaard til at anbefale Euroen, hvorefter hun sammen med Mogens Lykketoft og andre Euro tilhængere, tillod sig at starte en skræmmekampagne mod kronen - Folk har grinet af lige siden.

Herefter var der den torskedumme kampagne Sophie Carsten Nielsen kørte for at blive EU-parlamentariker, der næsten kostede De Radikale deres troværdighed som et seriøst parti - Og nu er det så den tidligere levebrødspolitiker, Morten Helweg, der er vendt tilbage til folden, med ansigtet lagt i alvorlige folder, og forsikringer om at han vil redde danskerne fra alverdens makværk i EU.

Som ene mand fra en Kleinstat med ringe indflydelse, vil Helweg ordne alt, selvom alle ved at han kan kun være med til at ændre det Merkel vil ændre.


Hvad han i virkeligheden gerne vil, er at bemægtige sig et kæmpe EU-gnaveben og en fed pension fra EU og så vil han gerne forsøge at bane vejen tilbage til EU parlamentet for Det JubelEuropæiske Radikale Venstre.

Man må spørge sig selv  om De Radikale aldrig bliver klogtere eller om deres hyggelige portrætter af deres folketings kandidater i Alt for Damerne, stadig giver pote? Under alle omstændigheder, så var det Morten Helweg der opfandt begrebet Radicool, med tiltag man ellers kun kendte fra Reklamebrancen.


Helweg formulerede begrebet om at de ægte Radikale hang ud på de rigtige Café’er med deres Latte, hvor de var rigtigere end alle andre fordi de tog afstand fra DF.
Den politiske mærkesag var at profilere sig som kultur-radikal,  bedre end andre og ikke-racist, hvilket ikke fordrede selv det ringeste kendskab til politik eller kendskab til arbejdsforhold eller samfundet i øvrigt.

Man havde hermed opfundet den politiske holdeplads for en meget stor gruppe studerende med ambitioner om at tilhøre de højere skyglag og det kulturelle jetset der profilerede sig selv med Gucci Tasker og stilren mode.

De Radikale forestillede sig således også at denne gruppe ville kunne identificere sig med en kvinde med en taske, og til dette formål formulerede man i 2004 en konkurrenc, hvor Katrine Borup valgte at ophøje  Marianne Jelved med en mutation mellem et rigsæble og  MJ’s håndtaske.

Gennem at tiltænke Marianne Jelved, rigsæblehåndtasken, med den pompøse sætning: "Et nutidigt ydre værdighedstegn" - Startede man kampagnen for De Radikale, med  Jelved og håndtasken, med en groteske af fodformet kernelæder og forgyldt sølv.

Kampagnen skulle sammen med Jelveds forvandling af stylist, få alle snobberne og Alt for Damernes læsere til at stemme på Jelved på valgdagen, men den åndsforladte reklame for Jelved, gav ikke pote på valdagen, og flere mente at Jelved ikke burde fortsætte som de Radikales leder efter valget, på grund af hendes meget lave personlige stemmetal - En henstiling Jelved slog så hårdt ned på, at kun hendes personlige og leflende støtter herefter fik fremgang i partiet. Det fik flere ledende Radikale til at forlade Det Radikale Venstre med en henvisning til at Det Radikale Venstre havde udviklet sig til en sekt med Jelved som den åndelige leder.

Men Jelved havde fået storhedsvanvid af at blive feteret med det bandage lignende rigsæble og den fulde support - Og i September 2006 formulerede hun kravet om at hun ville være statsminister for en VKR regering – Hun ville en anden vej.

Tronstolen blev i stedet til en bænkevarmerplads i skyggen af en DF støttet Fogh regering gennem flere valgperioder, hvor hadet mod DF, der havde stjålet den Radikale position som midterpartiet med fingeren på vægtskålen, der har gjort de Radikale til ufordragelige regeringstyraner  mod de partier de havde været i regering med altid.

Nu stiller Morten Helweg så op til EU Parlamentsvalget. Med  alvorlige miner på ungdomsportrættet advarer han EU tilhængerne mod at være kritiske over for EU og Velfærdsturismen, og med en trussel om at det kan få konsekvenser for Danskernes forhold til EU, hvis man fastholder den kritiske linie!?

Hermed stiller han sig på linie med Sinne Backs Conan fra Bruxelles-lobbyfirmaet Konsentio, der tidligere har skrevet flere udemokraiske og lavpandede opfordringer til de Pro-Europæiske partiledere, om at dæmpe retorikken og EU kritikken i forbindelse med EU Parlaments Valget 25 Maj.

De Radikale har som sædvanligt ikke stukket fingeren i jorden, eller lyttet til folkets stemme. Deres anti-demokratiske holdninger og ringeagt for den danske befolkning vil rimeligvis ikke give dem mange stemmer den 25 Maj. EU har udviklet sig til et et afdemokratiserende misfoster der styrer hele Europa gennem et tyranisk diktatur-bureaukrati


Jubel Europæerne, EU medløbene og  EU-Supranationalisterne er i stid modvind. De tidligere Venstreorienterede partier de har samarbejdet med, har de sørget for at minimalisere til frygt og bæven for hvad der vil ske ved EU parlamentsvalget og ikke mindst hvad der vil ske efter folketingsvalget i S og SF, hvor lederne stadig tromler deres venstreorienterede kolleger til tavshed, til trods for raseriet over at S og SF blev tvunget til at føre Radikal politik med mundkurv på.

Morten Helweg får det ikke let til EU Parlamentsvalget og det har han da heller ikke fortjent at få. De Radikales leflen for Euroen for fjerde gang, mod tre afgørende Nej til Euroen og med  Sophie Carsten Nielsens udmelding om at de Radikale støtter ophævelsen af retsforbeholdet, har man sat sig i spidsen for de mindst populære EU relaterede forslag i folketinget.

Det EU-bevidstløse medløberi er i opposition til befolkningernes opfattelse af EU over det meste af Europa, således også her. Og det vil selvfølgelig være åbenbart for alle når stemmerne er talt op efter valget den 25 Maj.

Isabella Balkert/Nej til EU – www.facebook.com/nettileu

http://www.altinget.dk/artikel/helveg-ja-partierne-flygter-fra-deres-eu-ansvar?ref=newsletter&refid=14547&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

http://www.b.dk/kultur/haandtaskens-magt

http://www.bt.dk/politik/jelved-vil-vaere-statsminister-0

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/09/27/122342.htm

Kilde: