Nabotjek - hvordan ?

Nabotjek udspillet kræver at vi tænker os om før vi handler, og her kan EU være til stor hjælp for Danmark

Diego Gugliotta,

10/04/2014

Nabotjek udspillet kræver at vi tænker os om før vi handler, og her kan EU være til stor hjælp for Danmark. Med den viden og den teknologi vi har her i Danmark, ville det være ønskeligt, hvis vi kunne forhøje visse afgifter i hele EU, så ville vi have en meget stor konkurrencefordel. Mere om det senere.

Nabotjek går i princippet ud på, at vi sammenligner vores konkurrenceevne med de lande vi normalt sammenligner os med, disse kunne være Sverige, England, Tyskland og Storbritannien, således at de afgifter som danske virksomheder betaler, strømlines med det formål at matche vores nabos og ad denne vej forøger vi vores konkurrenceevne og skaber flere arbejdspladser. Grunden til at vi så regulerer på afgifterne er, at vi ikke så nemt kan regulere på den største konkurrence byrde (når vi sammenligner os med andre lande) som er lønniveauet i Danmark.

Det virker jo logisk, at hvis vi reducere afgifterne, så forbedrer vi vores konkurrenceevne, men det er jo ikke nødvendigvis sådan i alle tilfælde. Derfor mener jeg, forslaget fra mit parti kræver at vi tænker os gevaldigt om, hvordan vi i så fald ved hjælp af lovgivning implementerer et nabotjek.

Et eksempel fra min hverdag: Jeg driver en mindre ingeniørvirksomhed specialiseret i specielle maskiner til den bredde industri. For nogle år siden blev vi bedt, for et stort dansk bryggeri koncern, at komme med en løsning for at reducere vandforbruget i deres tappe afdeling. På det tidspunkt betalte bryggeriet noget der ligner 40 Dkr pr kubik meter vand. Med det antal tappemaskiner som bryggeriet havde, var der et vandforbrug på 7 mio dkr om år til den del af processen. Efter halv andet års arbejde, lykkedes det mit firma at komme med en ny teknologi som simpelthen fjernede behovet for at bruge vand i den proces, og til en pris, så tilbagebetalingstiden for investeringen blev konstateret til under et halvt år.

Den nye system blev patentansøgt, produceret og solgt i Danmark, og så startede eksport eventyret (troede jeg). Efter en markedsundersøgelse af teknologien i hele Europa, vidste det sig, at de eneste der betaler noget der bare ligner 40 dkr /m3 vand er altså os. I Sverige betalte bryggerierne faktisk ingen ting for vandet, og i alle andre lande vi undersøgte (Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland) var prisen så lav, så tilbagebetalingstiden på ingen måde ville retfærdiggør investeringen, det var billigere at bruge drikkevand. Tager vi Spanien, er her i øvrigt knaphed på drikkevand, men alligevel, da der ikke var penge at spare ved den investering, valgte de større bryggerier at vente med at implementere løsningen (til den dag de bliver tvunget til det).

Herfra kan vi bl.a. konkludere at vores teknologi, ville aldrig have set dagens lys, hvis ikke det var fordi afgifterne på vand er enorme her til lands.

Således kræver nabotjek forslaget for mig at se, at vi tager fat i den hel stor regnemaskine og finder ud af hvad der bedst kan betale sig for Danmark i hvert enkelt tilfælde. For til mit eksempel skal der også regnes med, at salgspotentialet for øl og sodavand på måske millioner af hektoliter om år, langt overstiger hvad nogle enkelte højteknologiske cleantech maskiner kan bidrage med til vores fælles kasse; men hvad kom først, hønen eller ægget ? hvordan finder vi den balance, for at sikre den økonomiske incitament der også skal til, for at vi fortsat skal ligge i front med udvikling af højteknologiske løsninger?  Det er netop for mig at se her, at udfordringen med Nabotjek ligger, og det spørgsmål bør være besvaret inden at vi gå videre med sagen.

Kilde: