Jeg vil stemme ”nej” til dansk deltagelse i Patentdomstolen af følgende tre grunde:
1. Nej til suverænitetsafgivelse uden meget vægtige grunde
Der er tale om suverænitetsafgivelse, og i min optik kræver det nogle helt ekstraordinære gode grunde, før vi bør opgive suverænitet, og de er ikke til stede. Der er simpelthen ingen økonomiske fordele ved et dansk ”ja” til Patentdomstolen. Og ingen har indtil nu kunnet dokumentere, at der skulle være det. Der er derfor ingen vægtige grunde til at afgive suverænitet.
2. Økonomiske omkostninger
Der kan være store økonomiske omkostninger ved dansk ”ja” til Patentdomstolen. Hvis der pludselig bliver 1 mio nye patenter, der kommer til at gælde i Danmark, og hvis afvikling af software kan blive patenteret, hvilket alt tyder på, så kan det komme til at koste dansk erhvervsliv dyrt, hvis en dansk virksomhed uforvarende kommer til at krænke et patent, de ikke kendte til eksistensen af. Det kan gå ud over iværksætteriet, begrænse forretningsmulighederne for især små virksomheder, og det kan koste dyrt i form af patentkrænkelsessager.
Der er endvidere en risiko for, at der med et Enhedspatent vil opstå et marked for patenttrolls, altså firmaer, der lever af enten at opkøbe patenter og sagsøge overtrædelser eller som sagsøger på vegne af firmaer, der ejer patenterne. Ofte kan alene truslen om at skulle forsvare sig i en dyr patentsag føre til, at virksomheder føler sig presset til at betale for en måske værdiløs licens, selv om de er overbevist om ikke at have overtrådt patentet. Vi ser dette i USA, og ingen kan sige, om det vil blive et stort problem i EU. Måske, måske ikke. Men der er en risiko.
3. Usikkerhed om konsekvenserne, vi ved reelt ikke, hvad vi siger "ja" til
Der findes så mange usikkerheder om, hvordan udstedelsen af Enhedspatentet vil blive administreret, og hvordan Patentdomstolen vil komme til at virke. Det er European Patent Office (EPO), der kommer til at udstede patenterne, og de tjener penge på det. Det betyder, at de vil have en økonomisk interesse i at udstede så mange patenter som muligt, hvilket øger risikoen for flere patenter på afvikling af software og på andre ting, som der ikke i dag kan tages patent på i Danmark.
Alene det, at der er stor usikkerhed om, hvad konsekvensen af et ”ja” vil være, taler for at udskyde en belutning om tiltrædelse af Patentdomstolen, indtil vi ved mere om, hvordan det kommer til at virke. Det er hovedløst at stemme ”ja”, når ingen kan forudse de fulde konsekvenser, når vi omkostningsfrit kan vente 3, 5 eller 8 år med at beslutte os og se, hvordan systemet kommer til at fungere. I mellemtiden kan danske firmaer jo udmærket tegne Enhedspatenter, der gælder i alle enhedspatentlandene, og det koster kun få tusinde kroner at få Enhedspatentet registreret i Danmark.
Den besindige vil ønske og vente og se, indtil vi ved, hvad vi stemmer om og der er ingen god grund til ikke at vente med at tiltræde en Patentdomstol, indtil vi ved, hvordan det kommer til at fungere.
Bevisbyrden for fordelene må ligge på ja-sigerne
Når der er tale om dansk suverænitetsafgivelse, og når der er stor usikkerhed om konsekvenserne af det, vi skal stemme om, så må det være ja-sigerne, der skal godtgøre, at der skulle være kvantitativt betydelige fordele for dansk erhvervsliv ved at stemme ja til Patentdomstolen nu og ikke vente og se tiden an.
Der er endnu ikke nogen politiske partier eller eksperter, der har kunnet dokumentere, at det skulle være tilfældet. Tværtimod fik Polen et internationalt konsulentfirma til at kvantificere konsekvenserne, og de nåede frem til, at det ville være en økonomisk ulempe for Polen.
Usandheder, fordrejelser, fortielser og manipulationer
I stedet hører vi politikere forsøge at sælge et ”ja” med helt uvedkomende argumenter om at sikre arbejdspladser eller om fordele ved Enhedspatentet, som er helt uvedkommende.
På det punkt følger ja-partierne den kurs, vi har set ved alle tidligere EU-afstemninger, nemlig at forsøge at manipulere danskerne til at stemme ”ja” til noget, som de færreste kan overskue, og det gør de ved, at:
- Ikke at fortælle sandheden om, hvordan Patentdomstolen kommer til at virke, og politikerne ved det heller ikke, hvilket de så også fortier, men alligevel foregiver de, at der ikke er nogen problemer eller usikkerheder, selv om de ikke kan vide det.
- De taler uden om og fordrejer sandheden, bl.a. ved at foregive, at afstemningen handler om, hvorvidt et Enhedspatent og Patentdomstolen er en god ting eller ej, hvilket ikke er, hvad afstemningen handler om. Det eneste folkeafstemningen handler om er, hvorvidt Danmark skal tiltræde en Patentdomstol nu og her, som kommer under alle omstændigheder.
- De fortier, at ingen har kunnet dokumentere, at der skulle være nogen væsentlige økonomiske fordele for dansk ervhervsliv ved at stemme ”ja”.
- De forsøger at underspille suverænitetsafgivelsesaspektet, ligesom de har gjort ved alle tidligere EU-folkeafstemninger.
Hvad der skal stemmes om
Folkeafstemningen den 25. maj handler ikke om, hvorvidt der skal være et Enhedspatent eller en Patentdomstol. Heller ikke om, hvorvidt et Enhedspatent er en god idé eller ej.
Hvad vi skal stemme om den 25. maj er alene, om Danmark skal tilslutte sig Patentdomstolen, så alle udlandets Enhedspatenter automatisk kommer til at gælde i Danmark, og så patenttvister i Danmark afgøres af en Patentdomstol i stedet for af danske domstole som i dag.
Både Enhedspatent og Patentdomstol kommer helt uanset den danske folkeafstemning. Det betyder også, at danske virksomheder kan tegne et Enhedspatent gældende for alle enhedspatentlandene, og at tvister om patentovertrædelser bliver afgjort af en af patentdomstolene i udlandet.
”Free-rider” modargumentet
Der er LA-europarlamentskandidater, der har begrundet LA’s ”ja” til Patentdomstolen med, at vi ikke skal være free-riders på et Enhedspatent og en Patentdomstol, der alligevel kommer i resten af EU (minus Italien, Spanien og Polen), helt uafhængigt af den danske folkeafstemning. De mener altså, at det er umoralsk, at danske virksomheder kan tegne et Enhedspatent gældende i alle enhedspatentlandene (præcis ligesom USA, Japan, Kina, Norge og også Italien, Spanien og Polen kan), når Patentdomstolen ikke har myndighed i Danmark.
Det er et helt og aldeles uliberalt argument, for i en liberal optik skal staten være til for borgernes skyld og ikke omvendt (Locke og Hobbes) – og altså heller ikke være til for udenlandske erhvervsinteressers skyld.
Det er et argument, der er båret af en kollektivistisk ideologi, hvor hensynet til et kollektiv sættes højere end hensynet til danskernes interesser. Og det er absolut ikke liberalt.
Og nej, det indebærer ikke, man er imod internationalt samarbejde (heller ikke af den forpligtigende art) eller frihandel – helt igennem absurde modargumenter, som ja-sigere har fremført. Men mellemnationalt samarbejde skal selvfølgelig være baseret på, at det er i hver enkelt lands interesse at samarbejde, især hvis der er tale om suverænitetsafgivelse.
