Nej til Tobin-skat. Ikke flere penge ned i EU's kasse.
Udgivet for 116 dage siden i Politik
Tilføjet 30/01 11:07 til Boblere af suzanne bjerrehuus
Nej til Tobin-skat.
Mon folk er klar over, at pengene fra Tobin-skatten skal gå direkte ned i EU’s kasser? Det er penge, som skal bruges til at finansiere EU’s budget. Penge som vil give EU-embedsværket endnu flere muskler til at rage magt til sig. EU skal ikke have flere penge til at opbygge en stor magtbase. Og hvis nogen ser Tobin-skatten som en straf til bankerne for deres andel i finanskrisen, tager de fejl. Bankerne vælter lynhurtigt udgiften over på forbrugerne.
I stedet kunne man i EU-regie aftale, at hvert enkelt land indkasserer en skat på nogle yderst uheldige markedstransaktioner: 'Algoritmehandler'. Det er computerstryrede handler for millioner af aktier, der kan være til stor skade for sunde virksomheder. Og et mareridt for folk som har aktier. Uden at se på de rigtige forudsætninger for, hvorfor en virksomhed feks har et fald i salget, udløser algoritmehandler automatisk salg af virksomheders aktier. Ofte med stort tab af markedsværdi hos en ellers sund virksomhed. Hos Dendrion skyldtes faldet i salget blot, at der var et skænderi med forsikringsselskabet om refusion til patienter. Dendrions produkter fejlede intet. Alligevel tabte virksomheden 30 mia pga algoritmehandler. Virksomheden overlevede dette helt hen i vejret fald i markedsværdi og fik løst problemet med refusion til patienter. Salget er oppe igen. Mange virksomheder overlever ikke det kæmpe fald i aktiekurser. Algoritmehandler smadrer aktiernes reelle værdi, fordi de ikke ser på, hvad der reelt sker i virksomheden, men blot kører efter nogle matematiske modeller, der ikke tager højde for virkeligheden. Derfor kan jeg anbefale, at man I EU regi i stedet for Tobin-skatten aftaler, at hvert enkelt land selv indfører en transaktionsskat på de computerstyrede handler for at dæmpe den trafik, der er ren spekulation i at tjene på små udsving. Det der kommer ind på denne skat skal selvfølgelig indkasseres af det enkelte land. Ikke EU.
Bankerne vælter lynhurtigt udgiften over på forbrugerne.
Netop! Derfor har hverken Danmark eller EU råd til at indføre Tobin-skatten. Den koster arbejdspladser, produktion og vækst, hvis Kina, Brasilien, Indien, Sydafrika og USA ikke har tilsvarende afgifter.
Mindre skat, lavere offentligt forbrug, tak!
Det gælder i høj grad EU, hvis budget burde beskæres til omkring 15 % af det nuværende.
Hvad der er langt værre er, at denne skat ud over at gøre pensionisterne fattigere, også vil stige, hver gang, EU-bureaukratiet vil rage til sig. I dag 1 o/oo, næste år 2, så 4 , 8, 16 osv.
Skatten vedtages ikke af folkevalgte, vi kan slippe af med. Det er direkte papirnusserne i Bruxelkles, der laver blodsugning til eget behov.
Desuden vil alle finanstransaktioner foregå i Hongkong, London, Zürich og New York i stedet for. De vil gnide sig i hænderne over endnu et udslag af EUs socialistiske selvdestruktionspolitik.
Hele problemet er jo at EU skal til at opkræve skat direkte og det er en afskyelig tanke.
Hvis man giver politikere en skatteskrue de kan skrue på, så viser al erfaring af de flittigt vil skrue på den hver gang de er havnet i overforbrug.
Med alle de Euro som ECB trykker for tiden, for at finansiere staternes underskud, kan man vel godt kalde det matadorpenge...
Er det her et alvorligt indlæg? Logaritmehandler? Du mener måske algoritmehandler? Og hvorfor har ingen andre påpeget det endnu?
Nu tror jeg næppe der er tale om logaritmehandler men nok nærmere om algoritmehandler. Altså at computerne vha. nogle objektive algoritmer bestemmer hvornår man bør købe eller sælge en aktie.
Med hensyn til Dendrion tabte virksomheden nok kortvarigt 30 mia. kroner i kursværdi. Men kursen kom jo op igen. Det var altså dem der solgte aktier til en lav kurs som tabte penge. Og man kunne i parantes bemærket tjene godt med penge hvis man havde købt til en lav kurs. Og det giver naturligvis markedsaktørerne incitament til at udvikle computerprogrammer som kan købe aktier i tilfælde hvor andre computerprogrammer fejlagtigt tror, at kursen skal være lavere. Så det problem behøver vi efter min mening ikke at få politikernes beskidte hænder indover for at "løse".
En del af problemet var i øvrigt så vidt jeg kan forstå, at en del aktieejere havde en såkaldt "stop loss standing order". Altså at aktien skulle sælges hvis den røg under et vist niveau. Den algoritmehandel (som dette jo retteligt også er) bør man dog nok holde sig fra. Der skal en mere kompliceret metode til hvis man vil begå sig på et moderne aktiemarked.
Dermed ikke sagt, at aktiemarkederne ikke kan forbedres. Det kan de da godt. Men det behøver lovgiverne ikke blande sig i. Man kunne f.eks. hvis det er fordelagtigt indføre "timeslots" for aktiehandler på f.eks. 10 sekunder således, at et købs-/salgstilbud mindst skulle stå så lang tid. Eller noget andet. Men det behøver man ikke indføre nye skatter for at opnå.
Algoritmehandler er helt i orden, og en fremragende måde at satse alt for mange penge på den forkerte hest - se f.eks. Long Term Capital Management for at se, hvor galt det kan gå :)
Alvorligt talt: Problemet er ikke finansmarkederne - problemet er de alt for mange penge, centralbankerne har proppet i den igennem mange år.
LTCMs handler havde intet behov for algoritmer, ihvertfald ikke i eksekveringen. Mange af den type handler de lavede skal man stadig samle en telefon op for at lave. Eller skrige ned i en squawkbox.
LTCMs handler havde intet behov for algoritmer, ihvertfald ikke i eksekveringen.
Ups, det er rigtigt - beklager. Så har jeg også lært at skelne (diskriminere) noget i dag :)
Sikke da en gang vrøvl. Virksomheder taber ikke penge på korte udsving i aktiekursen - deres kurs har kun relevans når de skal ud på markederne og hente nye penge hjem. Og i den sammenhæng er det altid bedre med så meget likviditet i aktien som muligt.
Hvis du som aktionær taber penge på et kraftigt kortsigtet fald i kursen er det vel fordi du selv er kortsigtet investor/spekulant og sælger. Os andre langsigtede investorer bliver ikke rørt - vi får måske en glimrende lejlighed til at lave et billigt køb men ellers er det jo ligegyldigt hvordan kursen svinger.
Nej, en Tobin skat er uheldig fordi den nedsætter likviditeten i markedet og af den vej gør det dyrer for virksomhederne at skaffe kapital - prisen for en illikvid aktie vil normalt være dårligere end en likvid aktie.(et godt eksempel er at hvis du har en meget lang tidshorisont vil du vælge at købe en APM A aktie istedet for en B aktie - du får en rimelig høj likviditetsrabat på A aktien - tilgengæld er det sværer at komme af med dem igen senere(ihvertfald hvis du handler et større antal).)
Suzanne Bjerrehuus gør opmærksom på at indtægter, er forudsætningen for EU bureaukratiet, sådan er det med skatter, penge er mad for bureaukratiet. Det er så indlysende, at der ikke burde være behov for at skrive det, men ikke desto mindre, så er det ikke almen viden. Diskussionen af, hvor vi kan spare, så vi kan sætte skatterne ned, den burde vi kortslutte ved at sætte skatterne ned først og så lade bureaukratiet tilpasse sig en tilværelse med mindre føde. En gang imellem flytter ting sig først, når de er et uundgåeligt faktum.
Det er sørgeligt nok heller ikke almen viden for en masse mennesker at, faktisk er der mennesker som går på arbejde for at skabe indkomst til landet, ved at producere noget som kan sælges, til forskel fra alle de ansatte som får løn for at sidde og kradse penge ind til statskassen hvorefter andre som også er godt lønnede fordeler resten, ud over samfundet, sammen med de penge som staten låner og derved bringer os tættere på Græske tilstande.
Det er nok heller ikke gået op for dem, som har stemt den nuværende regering ind, at de vil miste en del af arbejdsmarkedspensionen, hvis pensionsforvaltningen bliver Tobin-beskattet. Det har de røde glemt at fortælle deres vælgere, som nok også tror at Tobin-skat er en rigtig "Robin Hood" - Forkert! - den er nemlig også en omvendt "Robin Hood" som også beskatter de reelt produktives pensionsopsparinger og forsøder livet for de alt for mange ansatte i det forvoksede EU og den offentlige forvaltning i Danmark.
Det er jo kun 0,1% så pyt da, så er der oså råd til at der lægges MOMS oveni alt hvad staten rører ved.
Du har ret vi lever i en verden, hvor almindelig produktion, som vi alle nyder godt af efterhånden får et negativt præg. Det er ikke fint nok. Unge mennesker gider ikke tage en faguddannelse - hvorfor mon - ja det er jo smart at sidde med en pc - ipad og fortælle omverdenen hvilket stort bidrag man yder til fællesvællet - såfremt man arbejder indenfor skolesystemet ved man at halvdelen ikke hverken kan regne eller læse Derimod er det smart at handle værdipapirer. Formidlerne tjener altid mere i et panisk faldende marked og moralen for 30 år siden var desværre ikke bedre end i dag - forskellen er vel alene at nu får handlerne eller dealerne provision oveni lønnen. Dengang gik privat personers formue tabt grundet uduelige dealere. Idag sker det i endnu større omfang - kynismen og den skrupelløse higen efter økonomisk succes tilsidesætter al moral.
Problemet er ud over automatiske handler
derivater
shortselling
hedgefonde
som de værste.
Det er pudsigt at det har taget så lang tid at få godkendt alternative casino firmaer, når man allerede i mange år har godkendt det indenfor finanssektoren
Adskil fortjeneste på spekulation vedr. produktion og beskat casinospekulation hårdt. TDC overførte så vidt jeg husker 43 mia indenfor 3 måneder efter overtagelse samtidig med at man påførte selskabet TDC en yderligere gæld på det samme beløb
Goldman Sachs har rådgivet Grækenland - udover andre ulykker - alligevel har fa. fået enorme statstilskud fra USA. Banditterne scorer kassen og efterfølgende bliver de brugt til at fortælle vi andre hvordan vi løser problemerne (uden deres egen deltagelse og ikke mindst selvrangalelse)
Må jeg be om Låsby Jensen. Han er formentlig ening i at han opfattes som en røver. Med hensyn til kap. pension der er 3000 mia. Bankerne tjener ca 24 mia alene på formidling af den afgift som staten vil modtage på et senere tidspunkt - så hold op med det. Nej EU skal ikke have tobinskatten - de har i forvejen meget svært ved at administrere både indtægter og udgifter
Hva med lidt pli og moral
Problemet er ud over automatiske handler
derivater
shortselling
hedgefondesom de værste.
Ingen af de nævnte - ingen.
Problemet er pengerigeligheden i markedet, der lander det i en permanent bobletilstand. Væksten i de ovennævnte er symptomer på boblen, ikke årsager til den.
Enig. Vores tids ubestridte største problem er fiat-penge systemet, som giver folkevalgte politikere og/eller bureaukrater mulighed for at ændre i hele samfundets værdibase og bytteforhold ved at styre pengemængde og renter. Dette er desværre ikke gået op for flertallet af staternes borgere, da det aldrig ville blive accepteret, hvis dette system skulle til folkeafstemning.
Nedlæg centralbanker. Fastsæt en pengemængde, som kun skal følge befolkningstilvæksten, og lad markedet fastsætte renten i stedet for centralbanken.
Det vi er vidne til nu, er den nyere tids største kollektive tyveri. Det er intet mindre end forfærdeligt at renterne idag er så langt under den reelle inflation, at alle med nettoopsparing hvert år mister købekraft. Dette hindrer ethvert incitament til opsparing (udskydning af forbrug) og skaber usunde prisbobler igen og igen. Opsparing og udlån af denne opsparing til investering, er og har altid været drivkraften bag enhver økonomi.
Præcis. Flere har været ude og kritisere ikke fordi ideen måske grundlæggende er god nok, men fordi der i så fald vil være mangel på likviditet. Man skal huske på, at de mange handler tilfører markedet penge. Hvis det forsvinder, eller bliver mindre eller reduceret, så vil der stå en hel masse f.eks iværksættere tilbage der ikke kan få risikovillig kapital.
Hedgefonde er pt. netop i vinden idet de presser citronen endnu engang vedr. Grækenland
Fsv. angår pengemængden er det vel mest matadorpenge der er brugt til at købe varm luft, da bankerne så ønskede at få matadorpengene tilbagebetalt med rigtige penge blev de nødt til at sælge den varme luft. Regningen som sædvanlig er sendt til alm. skatteborgere.
Finansieringsselskaberne og spekulanterne har haft frit spil i alt for mange år - det vil være på tide at sætte grænser - for min skyld må de selv spille casino med deres egne midler og må gerne tage gevinsten. De skal bare ikke blive ved med at have lov til at sende sorteper og regningen videre. Erhvervet er yderst betændt
Suzanne, jeg har svært ved at stemme for din artikel, for selvom vi er enige i et nej til Tobin-skat og enige om, at det vil være forfærdeligt, hvis EU begynder at indkassere skat, så foreslår du alligevel samtidig en ny skat. Det er skuffende. Argumentationen synes heller ikke at holde. Mon du vil blande dig i debatten?
Jeg har siddet og googlet Dendreon og det er da så helt åbenbart, at det er skadeligt for den virksomhed (og andre) når virksomhedens aktier smides på markedet fordi computere fejllæser situationen. Dendreon havde måske lyst til at købe en anden virksomhed, men deres ekspansionskraft var væk, da markedsværdien styrtdykkede. En virksomhed rejser penge pga dens værdi, men markedet havde forladt dem og solgt ud pga et skænderi med forsikringsselskab som skulle dække udgifterne til lægemidlet. Dvs der var intet galt med virksomhedens produkt. de måtte fyre 550 ansatte - læs nedenfor, hvad jeg lige googlede:
The company lost most of that value, more than 60 percent in one day, when it said in August that it would fall short of its forecast, citing concerns among physicians about whether they’d get full and prompt reimbursement for a drug that costs $93,000 per patient. The stumble caused Dendreon to lay off 500 workers in September.
Derfor foreslår jeg, at hvis vores regering absolut skal skaffe penge, så gør det ikke ved den dumme Tobinskat til EU, lav en skat vores virksomheder har gavn af. Stop den spekulation der sker gennem algoritmehandler (automatisk salg af virksomheders aktier ud fra nogle matematiske regler i stedet for at se på de faktiske kendsgerninger for, hvorfor en virksomhed feks har et mindre salg).den spekulation kan resultere i store tab af markedsværdi hos en ellers sund virksomhed.Og det er/kan være en kæmpe ulempe for den virksomhed det går ud over. Uanset hvad Anders Jacobsen skriver!
Kære Suzanne Bjerrehus, en computer kan altså ikke forstå om en retssag har betydning eller ej, så det kan ikke have været en computer der har sat bolden til at rulle. Du skriver at firmaets produkter intet fejlede, men hvornår vidste man det? Dendreon må have håndteret den situation yderst dårligt, eller også har den omtalte sag fyldt for meget i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter at tilliden ikke har været der.
Ved en korrekt håndtering, vil man hurtigt kunne redegøre for hvor stor betydning sagen har kunnet få og derved kunne kursen have rettet sig op på grund af investorere som kan læse tallene og se at kursen er for lav. At denne genopretning ikke skete er med garanti ikke algoritmernes skyld.
Lav en skat vores virksomheder har gavn af.
Ret enkelt, faktisk: Den bedste skat er ingen skat.
Stop den spekulation der sker gennem algoritmehandler
I stedet for disse socialistiske julelege til at give Staten mere kontrol over finansverdenen og produktionsmidlerne ville det være langt bedre at standse væksten i pengemængden. Der ville stadig følge en del inflation, men holder vi pengemængden fast, vil pengene sive ud fra finansverdenen til industri, landbrug og andre produktive sektorer, der faktisk skaber værdi.
Suzanne, det ikke for at være smart, men håber virkelig ikke at du har haft noget at gøre med den aktie. Myndighederne går efter folk, selv om de ingen egentlig manipulation har prøvet. Jeg siger ikke at det er hvad du er ude på, overhovedet ikke, bare at det ikke ville se så godt ud hvis du har handlet i den aktie.
Den historie du har linket til er 100% almindelig, specielt for små medicinalvirksomheder. Det sker ofte at de har en eller anden nyhed om deres produkt, og prisen hopper. Det har intet at gøre med automatisk handel. Den automatiske handel er ganske enkelt den moderne version af en market maker. En gut der for få år siden havde licens til at ribbe alle handlende på markedet. Nu betaler man så meget mindre, uden en specialist der sidder og kan beskatte alle.
Enig. Dertil bør det tilføjes, at algoritmehandelssystemer både køber og sælger aktier...
Det er helt misforstået, at algoritmehandler skulle være mere skyld i kursfald. De er lige så meget skyld i kursstigninger! Mig bekendt findes der intet statistisk belæg for at påstå at algoritmehandler påvirker den mellem- og langsigtede prisdannelse.
En algoritme udfører blot en handel hurtigt og effektivt. Det er stadig et menneske som skal definere parametrene bag algoritmen. På samme måde som en algoritme kan anvendes til at sælge en aktie på et splitsekund efter en dårlig nyhed, kan den også anvendes til at købe efter en god nyhed.
For den langsigtede investor, vil jeg påstå, at det kun en fordel at der findes algoritmehandlere, da det øger likviditeten.
Det er næsten ikke værd at bruge tid på at svare på ovenstående indlæg. Men når du alligevel trækker mig ind i det så må jeg jo nok give et svar.
1. selskabet blev slagtet fordi de kraftigt nedjusterede deres indtjening. (Altså et fundementalt problem - ikke et teknisk problem.)
2. Vi taler om en biotek virksomhed der aldrig har haft et overskud. Det er ikke en aktie - det er en option.
3. Der er intet der tyder på at algoritme handler skulle have sendt aktien ned med 60% - dårlige nyheder og mistet tillid til virksomheden sendte kursen ned. (nøjagtig ligesom Pandora). Nedturen var nyhedsdrevet - hvis algoritmehandel skulle være årsagen ville vi have set en kraftig stigning efterfølgende(når fejlen var opdaget) - det er ikke tilfældet aktien er ikke bare tilnærmelsesvis i nærheden af det niveau den var i i august.
4. Du skriver der er tale om en "sund virksomhed". Vi taler om en virksomhed der hvert eneste år er ude på markedet for at skulle hente penge, en virksomhed hvis underskud er stigende år for år.
Din case har intet med en sund virksomhed at gøre - det er en ren option. Enten går det godt - ellers går det ikke. Et rent tillidsspil. Som så mange andre biotek virksomheder kan kursen bevæge sig voldsomt på nyheder.
I Danmark har vi jo en ret identisk case - Bavarian Nordic A/S - som jeg vil tro du har god kendskab til. Eller Neuroseach A/S, eller Genmab A/S....
Vil du også påstå at udviklingen i deres kursfastsættelse skyldes algoritmehandler?
Lad være med at skyde skylden på algoritme handler. Din case har intet som helst med algoritme handler at gøre.
Helt enig med Suzanne. Skatteindtægten bør tilfalde det land hvori den hidrører. Dobbelteffekter er sjældent af det gode derfor må EU's pengepung stadigt skulle fyldes af medlemslandene, dæmpningen i de stadigt hurtigere handler er godt for vores virksomheder da det giver større stabilitet og fokus på langsigtet strategi. Hvorvidt Tobin-skatten overhovedet er den rette medicin bør også undersøges nærmere, men noget skal der gøres.
"...dæmpningen i de stadigt hurtigere handler er godt for vores virksomheder da det giver større stabilitet og fokus på langsigtet strategi"
Men hvis det er godt for virksomhederne kan de jo bare lægge pres på børserne for at indføre tiltag der sikrer dette. Mon ikke årsagen til, at det ikke er sket er, at virksomhederne har vurderet at det ikke er noget problem - eller at de potentielle løsninger skaber større problemer.
Vil man have en langsigtet strategi så genindfør 3 års reglen for beskatning.
Bare for god ordens skyld, jeg har ikke købt eller solgt aktier i mange mange år. Vedr. de mange helt store algoritmehandlere (banker, investorer, forsikringsselskaber) så er det folk, som tjener masser af penge på små udsving på aktiemarkedet (inden for kort tid på feks et minut: køb for 100,1 kr salg for 100,3 kr. ).Det er IKKE folk som ønsker at skabe en langsigtet værdi i en virksomhed,.De ønsker absolut ikke at gøre noget godt for virksomheden, mens en aktionær jo har en interesse for sin virksomhed og ønsker den skal gå godt, så hans aktier stiger. Algoritmehandlere vil bare have en hurtig gevinst, de er rene spekulanter, blodsugere og jeg synes det skal stoppes eller beskattes, så markedet i højere grad vil blive præget af langsigtede investorer, der ønsker at skabe værdi på virksomheden på længere sigt. Skat på algoritmehandelen og kun på den. Der er faktisk kloge hoveder der helt vil forbyde algoritmehandler, jeg er ikke uenig med dem. Shortselling er blevet en massesport pga algoritmhandelen, men det behøver vi ikke diskutere her. Nu afventer jeg at et par algoritmehandlere farer i kødet på mig :-)
Jeg er enig i at Tobinskatten er tåbelig :-) Især i denne tid!
Jeg er ikke algoritmehandler, og ønsker ikke at fare i kødet på dig, men du ved tydeligvis ikke hvad du taler om ...
Rent praktisk kan det ikke lade sig gøre at adskille algoritmer fra mennskelige modparter. Hvad er det du vil beskatte? Software som kan udføre algoritmehandler? Eller vil du have SKAT til at opsætte videokameraer hos alle investorer, således at man kan se om det er mennesker eller software som trykker på køb/salgs knapperne?
Shorthandel er essentiel for korrekt prisdannelse og efficiens i markedet.
De "kloge" hoveder du nævner, som helt vil forbyde algoritmehandler, har vist ikke meget erfaring fra den virkelige verden..
Hvis børserne vil algoritmehandel til livs, kunne man indsætte arbitrære delays eller andet. Beskatning af transaktioner er destruktivt.
Jeg er enig i at Tobinskatten er tåbelig :-) Især i denne tid!
Færre og mindre skatter, tak. Om det er den ene eller den anden rører mig ikke så meget.
Men lad os endelig tage snakken om algoritmehandler. Et sundt aktiemarked flytter løbende pengene derhen, hvor de er mest nyttige. Jeg ridser lige lidt basisstof op:
Virksomhed A meddeler, at de har forbedret deres produktion og vil tjene flere penge. Det belønnes på stedet med at aktiekursen stiger - og det belønner specielt dem, der havde fulgt Virksomhed A tæt og bemærket deres gode udviklingsstrategi.
Virksomhed B meddeler, at deres Produkt C har floppet. Det straffes med faldende aktiekurs, og belønner specielt dem, der har fulgt Virksomhed B nøje og lavet short-selling af deres aktier.
Land D meddeler, at der vil blive højere skat på disse onde produktionsvirksomheder, på grund af deres bidrag til CO2, NOx eller hvad Regeringen i Land D nu kan finde på. Aktiemarkedet reagerer ved at sende samtlige virksomheder i landet på rutchetur, mest dem, der bliver hårdest ramt af de konkrete regler.
Simpelt nok, men demonstrerer hvordan aktiemarkedet reagerer på godt og skidt nyt.
En af hovedfunktionerne i et sundt aktiemarked er at holde investeringerne likvide, dvs. at man hurtigt og med minimale omkostninger kan sælge sine aktier igen. Det er en forudsætning for at tiltrække flere penge, specielt fra kortsigtede investorer. Det er der heller ikke noget galt i, flere penge investeret i virksomheder er generelt set Godt.
Men nu har folk tendens til at opføre sig som lemminger, også aktiehandlere. Det har givet nogle systematiske skævheder i, hvordan handlerne reagerer, og det kan udnyttes algoritmisk. Og selvom det kan se dramatisk ud i en faldsituation, er det ikke noget, der har direkte effekt på en virksomheds daglige drift, dens evne til at producere og sælge er ikke forbundet til aktiekursen.
Problemet bliver først stort og 'urimeligt', når der er for mange penge i markedet. Det driver kurserne op, men den forventede forrentning ned. Det gør også, at jagten på forrentning bliver mere intens, jfr. denne fremragende artikel fra New York Times. Her bliver små skævheder så store, at nogle investorer kan blive styrtende rige på at gennemskue ellers trivielle detaljer, men gør også finansmarkedet ustabilt, jfr. de fejlede subprime lån.
Årsagen til dette er ikke manglende regulering - der er masser af regulering af sektoren. Årsagen er den rigelighed af penge, der driver renten ned til latterligt lave niveauer. Der er masser af penge at investere, men minimale muligheder for at forrente dem. Det inviterer til mere regulering, men det er den forkerte medicin til et marked, der ganske rigtigt er sygt.
Den korrekte medicin er at normalisere centralbankernes renteniveau og standse offentlig låntagning - helt.
Hvis bare der var flere der ville melde det ud, så kunne det være vi kunne få en mere generel debat om hvilke tiltag der kunne være fornuftige. Som jeg ser det er megen spekulation bare blevet en form for brandbeskatning af det der er sundt i et samfund, lige lovligt meget kreativ destruktion frem for en tro på at vi faktisk kan udrette noget.
Mit lokale supermarked vil også bare have hurtige gevinster på at købe og sælge hele tiden, men jeg er glad for at kunne købe ind når det passer mig, så jeg ikke skal handle når det passer producenterne.
Hvis jeg vil købe en Dendrion aktie, er det vel en fordel at der er aktiehandlere der køber og sælger hele tiden, så jeg ikke skal vente måske en uge inden en pensionskasse skal sælge nogle, for at skaffe penge til en pensionsudbetaling?
Købmænds og aktiehandleres handel er ikke moralsk god, men effekten er god. Lidt ligesom kapitalisme,
Det er IKKE folk som ønsker at skabe en langsigtet værdi i en virksomhed
Det gør almindelige investorer heller ikke. De kigger på prisen og køber når den er undervurderet. Det er anderledes fra at skabe værdi. Det er medarbejderne der skal skabe værdien.
Jeg tror du bliver nødt til at revidere din mening om hvad investering eller spekulation betyder. Det er ikke anderledes at tjene penge på små udsving end det er at gøre det samme på lang sigt. Det at den ene gut kigger på nogle tal (regnskabet) og en anden kigger på andre (statistik) betyder ikke noget.
Jeg har selv arbejdet med begge dele.
Men Suzanne Bjerrehus, disse handler er stadig et nulssumsspil. Der opstår ingen mer-eller mindreværdi, og der er heller ikke noget firma, der totalt set bliver mindre værd. Det er vel den ene spiller mod den anden? Og det er stadig frivilligt at deltage.
At der er nogen der kan tjene nemme penge, er der vel ingen der kan have noget imod, så længe gevinsterne bliver beskattet? Men Tobin-skatten er netop ikke en skat på gevinster, det er en skat på omsætning, altså skat på at nogen foretager sig et eller andet med penge. Hvis man kan beskatte omsætning, det ene sted, vil man over tid gøre det alle andre steder, og alt erhvervsliv vil efterhånden uddø, eftersom intet firma kan overleve bare ved at have omsætning. Læg i øvrigt mærke til at Tobin-skatten overvejende er et socialistisk projekt.
Hvis jeg køber obligationer for at betrygge min alderdom, pålægges denne aktivitet også Tobin-skat. Den er ganske vist beskeden, men jeg savner en ordentlig begrundelse for at tage mere fra mig end skat af gevinsten. Desuden viser enhver erfaring, at noget med skat, der begynder i det beskedne, altid skrues voldsomt op. Så vidt jeg husker, begyndte momsen på 5%. Politikere og bureukrater kan ikke nære sig for at skrue på alle skattehåndtag. Derfor absolut nej til Tobin-skatten.
Men Suzanne Bjerrehus, disse handler er stadig et nulssumsspil.
Det er jeg egentlig ikke enig i - jeg mener selv, aktiemarkedet skaber værdi, i hvert fald hvis pengesystemet som sådan er i en sund tilstand.
Dokumentation..?
Flere artikler fra Politik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 11 timer og 11 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 9 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 20 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 11 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 20 timer og 59 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 9 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 6 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 6 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter - Politiken.dk
Udgivet for 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 01:07 til Boblere af Jeppe Juhl
Kilde: politiken.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 14 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 6 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 14 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 20 timer og 31 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 6 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 13 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 12 timer og 50 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 22 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 14:19 til Boblere af Claus Due
Kilde: ekstrabladet.dk
Boligejere kan få smæk i skattereform
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 49 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 22:24 til Boblere af Kenneth Eskegaard Nielsen
Kilde: b.dk
|
|
'Yes Scotland': Independence campaign seeks million signatures - YouTube Tilføjet 26/05 00:51 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om suzanne bjerrehuus I marts 2012 har tv2 premiere på 8 nye programmer af Mormors Bordel. Karen Thisted og jeg er i fuld gang med optagelserne. Denne gang handler... Se suzanne bjerrehuus' profil eller Følg suzanne bjerrehuus |
Post Danmark: 160 kroner i gebyr for 7 kroners told 16/02 08:31 - 38 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 37 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 982 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 695 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 482 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 441 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 386 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

