Sverige er mere velstående end NZ og har stort set den samme vækst ifg. OECD de næste 15 år.

Hvorfor?

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(PPP)_per_capita

Danmarks vækstrater er tilgengæld totalt uimponerende, og vi tager derouten for fuld fart her efter krisen.

Det er de relativt store lønstigninger siden 2000, der primært har gjort os utroligt konkurrenceudygtige.

Samtidigt kvæles privatforbruget af skatter og afgifter og så snart renten stiger af afdrag på boliggæld på boligbobleniveau for flere hundredtusinde husholdninger.

Det er let nok at stille nogle lister op, uden at forklare årsagen til de forskellige vækstrater. Hvordan har OECD beregnet disse vækstrater og hvilke forudsætninger bruger de? 

Der findes utroligt mange årsager til de forskellige vækstrater, og hvorfor lande vækster, mens andre halter.

Selv BNP definitionen er ufuldstændig, da den offentlige produktion også indgår i BNP. Specielt vigtigt i forhold til Damark med verdens største offentlige sektor.

Men man kan som New Zealand i det mindste lade være med at tage kvælertag på økonomien i form af høje afgifter og skatter.

"Hvordan har OECD beregnet disse vækstrater"

Sigter du til prognosen for dansk vækst her?

Ja, der findes netop mange årsager til de forskellige vækstrater. Nu spurgte jeg dig, om OECD havde listet disse op, herunder hvordan de kan komme med en oversigt der gælde for 15 år. Jeg ser ikke at Cepos har angivet nogenm udoverf deres vanlige skattesnak.

Årsagerne har tit været fremme: aldrende befolkning, som OECD dog set med mine øjne stygt fejlvurderer og regner med forkerte data med hensyn til. høje lønninger = ringe konkurrenceevne, lav produktivitet, højt skatteniveau, giver arbejdsløse for mange penge, sakker bagud med hensyn til uddannelse osv.

Nu spurgte jeg til forskellen mellem Danmark og Sverige. Hvorfor har Cepos ikke en afvigeforklaring eller er det bare en liste som tilfældigt passede med deres politiske mål?

Tyskland klarer sig også bedre IRL end OECDs prognose og står foran et gyldent årti jf. artikel i Børsen. 

Jamen OECDs prognose rammer jo ikke nødvendigvis plet, fordi forholdene ændrer sig.

Tyskland er og var verdens største industrination målt i forhold til antallet af indbyggere og har nydt godt af en lavere eurokurs, stigende produktivitet og løntilbageholdenhed, samt stigende interesse for tyske kvalitetsprodukter på verdensplan.

Danmark har ikke på samme måde nydt godt af den situation og den primære forklaring er, at lønningerne er steget med 35 procent siden 2000.

Eller Nationalbanken har skrevet dette arbejdspapir, der påviser sammenhæng mellem lønforhold og eksport og sammenligner med Tyskland og Sverige, der begge har formået at beholde den andel af eksportmarkedet, de havde for årtier siden - modsat Danmark.

 

Arbejdspapiret belyser sammenhængen mellem eksportformåen og lønkonkurrenceevne i industrien. Analyser i papiret viser, at der blandt ilande
i perioden siden 1995 har været tendens til, at lande med størst forværring af lønkonkurrenceevnen har klaret sig relativt dårligst på eksportmarkedet målt i mængder. Data for Danmark viser, at vores tab af markedsandele i mængder har været særligt stort i tider, hvor de danske lønomkostninger er steget mærkbart mere end i udlandet.

De høje lønstigninger i 2000-2010 kommer vi først for alvor til at smage bitterheden af i fremtiden og kan godt forvente, at vi tager en rutsjetur ned i forhold til OECD-landene. Både fordi udlandet fravælger at handle hos os, og fordi virksomhederne flytter.

Hvis lønningerne skal bringes i nærheden af sammenlignelige lande skal skatter og afgifter også ned.

Advarselsignalerne er efterhånden voldsomme, vi mister 3 vidensarbejdspladser, for hver vi skaber.

Vores andet store problem, og den fordel, som Sverige oven i mere konkurrencedygtige lønninger har kunnet høste,, det er vores fastkurspolitik.

Derfor findes der heller ikke nogen simpel løsning.

Selv om vi indfører lavere skatter, får indført løntibageholdenhed under niveauet i de lande, vi er i direkte konkurrence med og endda slipper den faste kurs i forhold til euroen og devaluerer med 20 procent.

Så tager det en række år, før vi for alvor mærker de positive effekter.

Skatten kan heller ikke nedsættes uden besparelser - den kan justeres fra indkomstskat til boligskat, men det batter som en skrædder i helvede - så vi går tilbage nogle år uanset hvad.

Gør vi det til gengæld ikke, så vokser problemer, og vi kommer til at rutsje ned i velstand sammenlignet med det øvrige OECD.

Jeg kan vende den om og sige, jeg kan ikke se at noget skulle pege mod den prognose, at OECD får ret med hensyn til, at vi bliver et af de OECD lande med den laveste vækst i fremtiden. For hvad skulle lige gøre det?

Cepos angiver ingen årsager til denne forskel. Der må være andre strukturelle forhold der gør sig gældende end nogle års højere løn. Lønnen vil netop tilpåsse sig, når virksomhederne mister ordrer. Sverige har højere marginalskat end Danmark og selskabsskatten er højere i både Sverige og Tyskland end i Danmark. 

Jeg afviser slet ikke at marginalskatten er for høj i Danmark, Det er den, Men det vil også være naivt at tro, at en skattereform efter LA maner ville få væksten op på samme niveau som i Sverige eller skabe en eksportindudtri som i Tyskland. 

Der må være andre årsager. Kulturelle, virksomhedsidentitet, kvalitet i uddannelse osv.

Finanspolitisk er der også forskelle. Tyskland har ikke haft en prisboble på boliger, og deraf følgende privat gældsætning. Det rammer nu Danmark. Med løntilbageholdenhed de kommende mange år, skal boligprisnerne ned, hvilket rammer bankerne der må øge hensættelserne og rentemarginalen. 

Sverige har overskud på deres statsfinanser i modsætning til Danmark, men også bedre sundhedsvæsen, jernbaner og satser mere på forskning.

I Danmark består en stor del af eksporten af landbrugsvare som kyllinger og anden lavteknologisk produkter der fastholder store dele af lønmodtagerne i lavindkomstfag.

Alle disse forhold beskrives hverken af Cepos eller OECD, hvilket gør at diskussionen kommer til at foregå på et tyndt grundlag, 

Cepos angiver ingen årsager til denne forskel. Der må være andre strukturelle forhold der gør sig gældende end nogle års højere løn. Lønnen vil netop tilpasse sig, når virksomhederne mister ordrer. Sverige har højere marginalskat end Danmark og selskabsskatten er højere i både Sverige og Tyskland end i Danmark. Tilsvarende kan Tyskland ikke vedvarende eksportere ledighed videre til andre lande ved at holde deres efterspørgsel kunstigt nede med lave lønninger.

Jeg afviser slet ikke at marginalskatten er for høj i Danmark, Det er den, Men det vil også være naivt at tro, at en skattereform efter LA maner ville få væksten op på samme niveau som i Sverige eller skabe en eksportindudtri som i Tyskland. 

Der må være andre årsager. Kulturelle, virksomhedsidentitet, kvalitet i uddannelse osv.

Finanspolitisk er der også forskelle. Tyskland har ikke haft en prisboble på boliger, og deraf følgende privat gældsætning. Det rammer nu Danmark. Med løntilbageholdenhed de kommende mange år, skal boligprisnerne ned, hvilket rammer bankerne der må øge hensættelserne og rentemarginalen. 

Sverige har overskud på deres statsfinanser i modsætning til Danmark, men også bedre sundhedsvæsen, jernbaner og satser mere på forskning.

I Danmark består en stor del af eksporten af landbrugsvare som kyllinger og anden lavteknologisk produkter der fastholder store dele af lønmodtagerne i lavindkomstfag.

Alle disse forhold beskrives hverken af Cepos eller OECD, hvilket gør at diskussionen kommer til at foregå på et tyndt grundlag, 

Ja, Danmark er næsten ramt af samtlige af de mulige onder, der kan forringe økonomien, men lønniveauet er nok fortsat den største forhindring, virksomheder flytter oftest på grundet de høje lønninger.

Derfor bør vi vel også forbedre vilkårene på så mange områder som muligt. Set med mine øjne får vi ikke gjort nok ved vores konkurrenceevne uden fritflydende valuta.

Sverige har højere marginalskat end Danmark og selskabsskatten er højere i både Sverige og Tyskland end i Danmark

Det skyldes kun, at vi i Danmark er begyndt at kalde skatter for afgifter i stedet. Det nytter ikke noget at give skattelettelser og så forhøje afgifterne samtidigt.

Hvis man måler de samlede skatter og afgifter, som del af BNP, så fører Danmark suverænt, omend Sverige er med i særklassen af skattegrådige stater, som nummer 2.

Sverige har nominelt 26,3 procent selskabsskat, ikke meget højere end Danmark.

Tyskland har omkring 30 procent, men det er ikke hele billedet.

Mon ikke danske virksomheder betaler mere i miljøafgifter, driftomkostninger, samt har pedantiske administrationskrav knyttet til sig, der også koster kassen.

At forstå NZ's økonomi og forhold er ikke noget der hverken kan eller bør sælges simplistisk.

Australien havde et lign. problem og omkring 1986, nedskrev de deres valuta med 50%.   Som jeg forstår det går det ganske godt dernede på trods af krisen, men de har nu inflation i deres velfærds services, og er ved at kopiere velfærdstater, til den store utilfredshed med store dele af befolkningen der nede, hvor det plejede at være anset for skamfuldt at være på forsørgelse...

Kuren som NZ tog, ville bringe Danmark tilbage til bordet, og hive både jobs, og velstand til landet - efter omstillingen er færdig, men vi har ikke modige politikere i Danmark, da de fleste af dem vil hellere deres varme taburet, og fordelagtige gave bod, end landets bedste..

Anyway, selvfølgelig er alt ikke gjort med skatte- og AFGiFTS-lettelser, eller devaluering, men ingen af delene ville overhovedet skade. Når afgifter og skatter konstant stiger sammen med fødevare og energipriser og øvrige leveomkostninger - alt med 25 procent moms og alt fra supermarkeder til de fleste discountforretninger i stiltiende kordination oven i bruger nye afgifter og stigende fødevarepriser til at hæve priserne i et land, der er alt for tolerant over prisstigninger, medmindre de bliver relativt ekstremt synlige, så er det ikke noget at sige til, at folk kræver mere i løn.

Der findes kun en løsning på ovennævnte problem, og det er skatte- og afgiftslettelser. Så man kan argumentere for løntilbageholdenhed.

Jeg synes, at man skal hoppe ind i det arbejdspapir fra Nationalbanken og se, hvordan de danske lønstigninger har udvidet spændet i forhold lønninger i sammenlignelige lande de siudste ti år.

Danmark kunne komme endnu længere ved at hæve uddannelsesniveauet fra dag 1 af i folkeskolen, ved at fremme iværksættermentalitet på bekostning af lønarbejdermentalitet og meget andet, men ved at regulere på skatter og afgifter og begynde at sende dem i en anden retning end op op op kunne vi komme langt. Effekten kommer bare ikke med det samme, medmindre man får aftalt en stor lønnedgang i et hak.

Jeg tror ærligt talt, at selv om flere siger, at de ville arbejde mere, hvis topskatten blev afskaffet, så arbejder de allerede nu, det der skal til og deres arbejde kræver.

Omvendt får vi næppe gang i privatforbruget uden skattelettelser i den nærmeste fremtid - faktisk så fejlede de seneste skattellettelser, udbetaling af ATP osv. stort med dette ophøjede mål.

Danmark er virkelig hårdt ramt af boligboble, skatter og afgifter og velfærdsflæsk, og jeg kan ikke se nogen Black Swan, der skulle ændre markant på OECDs prognose

"Så nej, folk arbejder ikke mere end de minimum der skal til..  De eneste der gør en ekstra indsats, er dem der brænder for arbjedet, ofte de unge som endnu ikke har fået nok hak i næsen, til at de giver op...  "

 

Jeg tænkte nu mere på dem, der bliver upopulære hos arbejdsgiveren, hvis de ikke arbejder ud over 37 timer, når der er behov for det.

Jeg er godt klar over at en del som dig, der har muligheden for at sænke arbejdstiden gør det, fordi de næsten ingen penge får for deres ekstra slid.

Topskatten kan det ikke betale sig at beholde.