Noget er vigtigere end andet - et opråb om at prioritere anderledes

Politikere, bloggere og andre meningsdannere har ikke offentligt noget forhold til naturen

Ikke angivet Ikke angivet,

18/11/2014

Politikere, bloggere og andre meningsdannere har ikke offentligt noget forhold til naturen. Til gengæld elsker de at debattere stolpe op og ned om barsel, amning, skydevåben, sukkerafgifter, kønsroller, feminisme, fri hash, ytringsfrihed, kvinder i bestyrelser, underholdningsorkestret, danskernes nationalret og om deres ideologi er bedre end naboens.

Det er ikke min hensigt at agitere for afskaffelsen af den slags debatter. Dog bør medier og de folk der fylder dem overveje hvorledes om aktualitet og proportionalitet, synes at være repræsenteret fyldestgørende? Om en provokunstners tegninger skal fylde sendefladen på samtlige medier i en uge? Måske det var muligt at offentlige debatter rangeres i forhold til deres samfundsrelevans - hvordan vi skaber et bæredygtigt samfund, er da givetvis vigtigere end at finde danskernes nationalret?

Med det hav af miljøkriser der hænger over vores hoveder, burde vi ikke alle beskæftige os mere intenst med hvorledes vi skaber det mere bæredygtige og ressourceeffektive samfund?

Stort set ingen af de personer der tildeles taletid i de danske medier, gider at beskæftige sig med den slags spørgsmål. De foregår i mindre foraer på nettet, og alt for sjældent ude i de etablerede medier. Således ignorerer både meningsdannere og etablerede medier at disse kriser kalder på løsninger - og at løsningerne findes derude. Her bør der ikke tænkes deduktivt på klimakrisen, men ligeledes på de hav af andre miljøkriser, som langsomt og sikkert truer os på vores eksistensgrundlag.

Her refereres blandt andet til måden hvorpå vi driver landbrug, og dets evne til at vedligeholde sig selv i årtier frem. Herunder fosfor som er en af livets byggesten, og som forsvinder langsomt men sikkert væk fra de danske marker, eller den biologiske mangfoldighed som biologer omtaler “the antropocene - den 6. masseudryddelsesperiode” Det er nok ikke noget en lægmand lægger mærke til i sin dagligdag - eller som han synes bekendt med.

Det synes klart at vi ikke gider at tudes ørerne døve, om alle disse elendigheder, som en stigende befolkning og et højt ressourceforbrug medfører. Syvende og sidst bliver vi dog nødt til at forholde os til de grænser som jordens økosystemer stiller, og hertil de samfundsstrukturer som vi for at respektere dem, er nødtil at skabe.

Hvorfor har vi som mennesker så, så svært ved at forholde os til noget så essentielt? Måske fordi det berører så mange af dagligdagens spørgsmål, og til tider kollidere de med nogle af de “naturlove”, som vi i religiøs eller ideologisk forstand har tegnet op som det allerhelligste i skabelsen af “det gode liv”.

I skabelsen af det gode bæredygtige samfund, er vi afhængige af at både den konservative romantiker, den evigt klaustrofobiske liberale og venstrefløjens offentlig sektor-tilbedere, alle har det samme primære mål for øje - ressourceeffektivitet. Dette vil dog kræve én række indrømmelser.

Først og fremmest må venstrefløjen nå til erkendelsen af, at den offentligt sektor må ned i volume, hvis den på et tidspunkt i fremtiden skal finansieres uden at hive olie op af nordsøen, eller vi ikke skal dyrke landet så monokulturelt og fattigt.

De konservative har derimod brug for at finde tilbage til den naturforståelse der tidligere har hersket i partiet, ansætte Connie Hedegaard som chefdirigent og lytte videre til hende, så kan de skrue ned for hende, når de tager toget i stedet for bilen til arbejde, og lytte lidt til Strauss og Wagner om du vil.

I mellemtiden bør De liberale nå til erkendelsen af, at eksternaliteter er en regel, og ikke en undtagelse, og at det helt korrekte ville være at tale om akkumulerede eksternaliteter. Således har den personlige frihed der for nogen kommer med at eje en bil, flyve 4 gange om året, såvel som store røde bøffer på bordet flere dage om ugen - ikke gang på jord. Eksempelvis synes det umuligt at redegøre for prisen på et forsuret verdenshav, luftforurening eller arternes tilbagegang - når sådanne hændelser kan medvirke til det biologer kalder “negative trofiske kaskader”.

Kære medier og jer der har fast spalteplads - og til tider er dagsorden sættende:

Her en opfordring til alle jer der måtte mene noget om noget som helst. Brug 2 timer på at høre professor Katherine Richardson fra Københavns Universitet om “Planetære grænser”. d. 20 november mellem 19-21 på suhmsgade 4. Alternativt kan det prøves at google den svenske forsker Johan Rockstrom.

Arrangementet kan findes her:
https://www.facebook.com/events/689525481136215/?unit_ref=popular_with_friends


Kilde: