Følgende udveksling af synspunkt kom frem her for nyeligt under en politisk debat i privat regi.
Dagpengereformen skal ændres lyder det fra S, jeg siger at det er vel meget realistisk, at det kan ske efter et valg. Hvis S vil ændre den, det samme siger SF, så hedder flertallet vel formentlig EL, SF, S og DF. Er der kommet en ny regering, så er der vel næppe noget til hindre for at det flertal finder sammen uden om regeringen.
Her måtte min røde venindes knaldrøde veninde altså lige frem i skoene.
Selvfølgelig kunne man ikke indgå et forlig med DF, deres menneskesyn var så hadefuldt at det helt utænkeligt.
Jamen, hvis DF og de andre deler samme synspunkt om en enkelt sag, så er det da komplet ligegyldigt hvad de mener om en helt anden sag, prøvede jeg.
Nej, det var det ikke. Nogle partier var så ulækre at man umuligt kunne være i stue sammen med den.
Nå, jamen det må du jo så fortælle til de 40.000 mennesker uden dagpenge og dem, der har mistet deres hus. Jeg forventede nu at jeg havde fyret en trumf af. Det havde jeg ikke.
Det var der bare ikke noget at gøre ved, lød det tilbage. Hun ville hellere lade 100.000, ja 200.000, gå fra hus og hjem end at indgå et forlig med DF. (og så en masse om hvad DF egentlig mener om alt muligt).
Okay...... Nå, men solen skinner da, sagde jeg og så skiftede vi da ellers skyndsomt emne.
Gad vide om mange politisk aktive tænker sådan??? Taberne er jo borgerne, der ikke fatter en dyt af at der kan være massivt flertal, uden der sker noget.
