Værd at læse

00

Når konservative og socialister er et fedt

Why should not what is valid for these poisons [*alkohol, morfin og kokain] be valid also for nicotine, caffein, and the like? Why should not the state generally prescribe which foods may be indulged in and which must be avoided because they are injurious? In sports too, many people are prone to carry their indulgence further than their strength will allow. Why should not the state interfere here as well? Few men know how to be temperate in their sexual life, and it seems especially difficult for aging persons to understand that they should cease entirely to indulge in such pleasures or, at least, do so in moderation. Should not the state intervene here too? More harmful still than all these pleasures, many will say, is the reading of evil literature. Should a press pandering to the lowest instincts of man be allowed to corrupt the soul? Should not the exhibition of pornographic pictures, of obscene plays, in short, of all allurements to immorality, be prohibited?

Sådan skrev Ludwig Von Mises i "Liberalismus" fra 1927, hvor han argumenterer for at vi må acceptere alkoholikeren og narkomanens misbrug, fordi der ellers ingen grænser er for hvilke forhold staten kan regulere. Mere end 80 år efter er det desværre så aktuelt som nogensinde før.

Om at frelse os fra os selv via regulering og forbud.

I den forgangne uge blev jeg mindet om dette citat to gange. Første gang var da jeg læste den konservative folketingskandidat, Rune Kristensens, blogindlæg ”Frihed skal have grænser”. Her fastslår Rune Kristensen, at det er en konservativ kerneværdi, at der er grænser for frihed. Idet man som liberalist naturligvis også mener, at der er grønser for frihed, nemlig der hvor man krænker andres frihed, må det forstås som at det at være konservativ ano 2012 i Danmark indebærer at statens har ret til at krænke ens negative friehdsrettigheder.

Målet for Runes blog er hash. Og som hans skriver:  

for nogle bliver hash en dårlig, særdeles skadelig og ukontrollerbar vane, for andre bliver det startskuddet til et langt værre misbrug, og det ønsker jeg ikke at lovliggøre.

At der er risici forbundet med hashrygning skal man vist være temmelige langt ude i hampen for at benægte, ligesom det vel kun er en alkoholiker som i ramme alvor vil påstår at alkohol er uskadelig.

Det anslås således, at ca. 50.000 europæere under 30 år dør hvert år på grund af alkohol. Og selv om der aldrig er rapporteret et eneste dødsfald på grund af hash, er der videnskabeligt belæg for at det kan fremskynde skizofreni hos mennesker, som har anlæg for denne sygdom. 

Og mens ca. 8.000 mennesker indlægges med bl.a. diagnosen alkoholpsykose om året, indlægges ca. 1600 om året med diagnosen hashpsykose. 

Med andre ord kunne Rune lige så godt, i en argumentation for at forbyde alkohol, have skrevet

”for nogle bliver øl en dårlig, særdeles skadelig og ukontrollerbar vane, for andre bliver det startskuddet til et langt værre misbrug, og det ønsker jeg ikke skal være lovligt”.

Men selv hvis man køber, at Rune er drevet af ønsket om at redde andre fra dem selv, er der et ikke uvæsentligt forhold, som han overser. Er der noget som helst, som tilsiger at forbud virker? Svaret er nej. Tværtimod viser erfaringerne med alkoholforbuddet i USA, at det snarere er tværtom. 

Egentlig er det også besynderligt, at Rune Kristensen (og andre) som omtaler sig som konservative er så optagede at at frelse andre fra dem selv, Det er et argument, som ellers traditionelt hører til et helt andet sted på den politiske skala, og som vi ser folde sig ud i forbindelse med de fortsatte tiltag for at mindske danskernes alkoholforbrug.

En politik, som Ozlem Cekic forsvarede i en P1 debat med Simon Emil Ammitzbæll den forgangne uge. Det fremgår forøvrigt også af udsendelsen, at med mindre man opnår den ønskede effekt af de foreslåede tiltag og forbud, vil man gå videre af den vej. Fokus er primært på ungen forbrug, hvor danske unge har europarekord i alkoholforbrug. Noget kunne dog tyde på, at Ozlem Cekic argument med at jo tidligere man starter med at drikke, jo større er risikoen for at man ender med et misbrugsproblem, er en tilsnigelse. Mens danske unge har rekord i alkoholforbrug, er alkoholforbruget per voksen dansker ikke specielt højt efter europæiske forhold. På samme måde har danskerne europarekord i hvor stor en andel af befolkningen som har røget hash, mens vi kommer noget længere nede på listen over lande, når man måler på jævnligt forbrug. 

Offer- eller ikke offerløs kriminalitet

Også på et andet punkt er Ozlem Cekic og Rune Kristensen forbavsende enige, og det er i synet på menneskets - i deres verden - temmelig begrænsede råderum. Cekic taler således om passiv druk. Det udtryk dækker over konsekvenserne for andre af den pågældenes misbrug, fra børn og ægtefæller til det øvrige samfund i forbindelse med behandling af følgevirkningerne af misbruget. Ozlem Cekic undgår behændigt at nævne, at afgifter på alkohol (og tobak) mere end rigeligt dækker omkostningerne (med mindre man bruger en hel særlig berregningsform, der ellers bedst passer på den måde man ville beregne overskudet per slave i tidligere tiders sukkerplantager). 

Rune Kristenen affærdiger ideen om at brug af hash skulle være en offerløs forbrydelse, for som han skriver:

”Et andet argument, der ofte fremføres af de liberale er, at hashrygning er en offerløs kriminel handling. Dette ville i et meget snæversynet perspektiv være sandt, hvis ikke vi havde skattefinansieret uddannelsessystem og sundhedsvæsen, men det har vi altså i Danmark - med de krav og konsekvenser det medfører.”

Det er i så sandelighed skræmmende læsning. For det indebærer at så længe vi har et skattefinansieret uddannelsessystem og sundhedsvæsen, så er der ingen grænser for hvad staten kan forbyde og påbyde. For hvordan kan man dog så acceptere alkohol? Og er det naturlige næste skridt ikke også at opstille krav om motion, hvad man må spise og i hvilke mængder?

Selvfølgelig har Rune ret, når han konstaterer, at ”med argumenterne for legalisering af hash, vil man også kunne legalisere hårde stoffer”. Hvad han bare glemmer er, at de argumenter ikke adskiller sig fra argumenterne for at alkohol er legalt – og bør være det.

Helt galt går det når Rune – som en modsætning til de ”ærkeliberale” - understreger, at der hos konservative er grænser for friheden. Det skal vist primært tolkes som at der er grænser for "de andres frihed", hvorved man har reduceret forskellen på diktatur og demokrati til at være et spørgsmål om den stærke kontra de manges ret til at kue de få. For den enkelte er forskellen til at overse.

Og hvorfra har Rune Kristensen forestillingen om, at det skulle være en konservativ værdi, at staten skal sanktionere hvilke former for rus  - hvis overhovedet nogen form for rus - den enkelte skal have lov til? Historisk har den slags overgreb haft sin rod i ganske andre dele af den politiske spektrum. 

Det må i hvert fald konstateres, at de konservative i Danmark ikke er på linje med den amerikanske økonom Thomas Sowell, som ellers er et stort navn blandt mere belæste danske konservative. Han må i Rune Kristensens optik være "ærkeliberal". For som Sowell har pointeret for årtier siden:

What do people get out of using drugs? I don't know... but there is all the difference in the world between deciding that you don't want to do something and trying to force other people to live your way.

Et er, at det åbenbart er en konservativ dyd her til lands, at blande sig i borgernes private gøren og laden, noget andet er, at man må konstatere, at det åbenbart er en konservativ dyd er være økonomisk uansvarlig.


For ved et forbud er det jo i sagens natur ikke muligt at beskatte forbruget af de pågældende rusmidler. Til gengæld øger man voldsomt omkostningerne til politi, rets- og fængselsvæsen. Med udgangspunkt i den amerikanske økonom Jeffrey Mirons beregninger for USA, er et godt bud, at de kombinerede direkte omkostninger og tabte skatteindtægter ved den førte narkotikapolitik i Danmark svarer til ca. 9 mia. kroner. Og så har vi slet ikke taget fat på de afledede omkostninger som eksistensen af et skattefrit og ekstremt profitabelt marked har.

Er det bare mig der har fået det hele galt i halsen, når jeg vil mene, at kollektivisme, økonomisk uansvarlighed og ønsket om at frelse andre fra dem selv – om de så vil det eller ej – rettelig er en kerneværdi som hører til i venstre side af det politiske spektrum?

Noget kunne tyde på, at Søren Kirkegaard havde mere ret end hvad godt er, når han foretrak tyranen frem for folkedemokratiet, for som han skrev i sin dagbog i 1844:

En tyran som enkelt menneske er da så ophøjet, én så fjern at man for ham kan få lov til at leve privat som man vil. Det kan i al evighed ikke falde en kejser ind at bryde sig om mig, hvordan jeg lever, hvad tid jeg står op, hvad jeg læser osv. Ordentligvis ved han slet ikke af, at jeg er til. Men i en folkeregering er jo »ligemanden« det herskende. Ham beskæftiger sligt, om mit skæg er som hans, om jeg tager i Dyrehaven på samme tider som han, om jeg er ganske som ham og de andre.

33 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere