Kvinder går normalt under betragtingen at være ungernes beskyttere, men i mange tilfælde er de det stik modsatte!

En noget ensidig fremstilling fra Suzanne Bjerrehuus side her. 

Der er desværre nogle fakta og noget helt uafviselig statistik over, hvem der (stadig) mest henter børnene, tager fir for arbejde, når de er syge, passer dem og yder omsorg, som hun vælger at overse. Det er jo stadig overjeende kvinder. Spørg personalet i vuggestuerne og i børnehaverne - og opsøg statistikken.

Det er rigtigt, at der i dag i forhold til tidligere er flere fædre, der giver omsorg (og mødre, der desværre modarbejder samvær med faderen efter skilsmisse, hvilket er dybt kritisanelt  -men det modsatte findes også. Og der er sørme også en del mænd, der er efter skilsmisse chikanerer ekskonen voldsomt). Disse "gode" fædre bør naturligvis sikres samvær osv. MEN det er stadig i langt overvejende grad mødrene, der er parate til både i ægteskabet og bagefter at yde ofre for børnenes skyld.

Det kan vi se og det viser tallene.

Bjerrehuus'  fremstilling er skæv og ensidig. 

Generaliseringer kan ikke bruges i disse sammenhænge. Det giver sig selv at der er forskel fra par til par. I den virkelige verden er der eksempler på både fornuftige skilsmisser og skilsmisser hvor det enten er mor eller far (eller begge) der opfører sig som idioter...

+10

+10

+10

En klassiker til at illustrere hvor galt det står til:

http://video.google.com/videoplay?docid=-1491066503772178290

Og nu skal forældreansvarsloven laves om 'fordi mændene ikke kan forstå at fælles forældremyndighed ikke er ensbetydende med, at far og mor skal have barnet i samme antal dage'. Konfliktniveauet er steget, sige de sagkyndige. Mon ikke det skyldes at mor har fået kløerne endnu længere frem da den fælles forældremyndighed i 2007 blev udgangspunktet. Det er ulideligt at se en samling enige kvinder i en debat sidde og bekræfte hinanden i fædres vold og fædres dit og dat af negative sider. Der er for meget søster røræg i de debatter. For meget kvindelig kontrol. i vores samfund. Hån til overs for mænd, som forsørger deres familie og passer børn. Og skulderklap til mor som nu får boligsikring, gratis børnehave, bistandhjælp, børnebidrag. Og foreningen far mangler hår på brystet, hvordan kan de anbefale øremærket barsel til mænd :-( Når man siger som en dørmåtte bliver der tørret fødder af i en. Jeg ved godt at mange par er fornuftige og deles fint om børnene, men det gør ondt i hjertet at se den mishandling af nogle af mindre børn, fordi mor er et magtmennekse, som vil have far ned med nakken. De kvinder er syge i hovedet, de tænker ikke et sekund på det barn, som ikke får lov til at se sin far. De er veltalende, dominerende, uden at blinke lyver de så man tager sig til hovedet, mens de siger alle de rigtige ting til myndighederne. Og far får at vide at han skal holde konflikten nede, ikke vise hvad hun byder ham, for så bliver hun så tosset at hun måske rejser med barnet. Det ER et kæmpe samfundsproblem at børn skal opleve at blive forladt i den alder. En forladthedsfølelse som følger dem resten af livet. Vi skal have råbt nogle politikere op, j

Spot on Suzanne Bjerrehuus. Igennem et langt liv har jeg samlet erfaringer, der svarer til dine. Du er en modig dame.

Hvis mødre taler dårligt om fædrene  (eller omvendt) i børnenes påhør, er det noget af det dummeste, man kan gøre. Hvad bilder de sig egentlig ind?? Indirekte taler de jo dårligt om deres egne børn, da de er en del af den anden forælder.

Medmindre ex'en har forsøgt at skyde en, så har man altså bare at opføre sig ordentligt. man har fået et barn med vedkommende på et tidspunkt, så man har vel holdt af den person. Og når man har børn sammen, er man jo forbundet resten af livet - så få dog det bedste ud af det...

Jeg sidder præcis som offer for en gal kvinde i den situation du beskriver og hun benytter løgn og falskhed uden blusel. Jeg har kunnet bevise at hun løj ved to tidligere "slag" og har deleordning ... men tro det eller ej, hun skal nu prøve igen. Ondskab er frygteligt at møde.

Kvinder er meget mere grusomme og stærke end mænd ( dette er ingen nyhed for kvinder, men det er nok en nyhed for mange danske mænd ). Der er en vittighed om hvorfor der ikke sad kvinder i konrolcentret under den kolde krig, hvor de havde afgørelsen for at affyre atomraketterne mod fjenden. Hvis der sad kvinder på begge sider, vil  der vil højest gå 20 minutter, så var alle atomraketter sendt afsted.

Jeg kan kun gentage, at der er nogle tal, der viser hvem det er der sætter børnene over karrieren og giver børnene den omsorg, de skal have . Også når det er svært. 

Hvis mændene er skaffedyr, så er det ofte fordi, de netop ikke så hyppigt som kvinderne gider det med børnene. Det er i hvert til fælde ofte derfor kvinderne vil skilles, fordi mænden ofte ikke tager halvdelen af arbejdet i hjemmet. (Igen det er en statistisk kendsgerning, den slags er undersøgt),

Til Thomas VSG må jeg sige, jeg talte om statistiske opgørelser. Der er jo enkelte "gode" mænd, der ikke løber fra ansvaret, som du tilsyneladende ikke har gjort. I fortjener dag kun ros, det handler ikke om jer. Og gruppen af sriøse fædre er faktisk i svag stigning - det er jo godt, Men de mænd, der simpelthen slet ikke giver slæbet og besværet med børnene  - og dem er der stadig flest af - de har det med at brokke sig over, at de skal være skaffedyr. Men konen kan jo altså ikke gøre karriere på fuld drøn, når hun også hænger meget mere på arbejdet i hjemmet og arbejdet med børnene, som hun tager mere alvorligt. Heldigvis kan man sige. (Vi har jo nok børn med ADHD osv).

Alt dette siger jeg, der netop sagde farvel til manden (der var alt for doven i hjemmet synes jeg), Og jeg blev lykkelig selverhvervende med mine børn, som jeg samtidig har fået et givet en rigtig god opvækst. Det har da holdt hårdt (ikke noget med deltid eller alle de offentlige ydelser, som I taler om - bortset fra den børnecheck som alle får). Faderen glemte ofte at hente børnene, men blev dog bedre med årene. Jeg kæmpede for at han skulle se dem, for både han og de trængte til hinanden. Han gik som mange mænd ikke så meget op i dem, som moderen, men havde alligevel meget at give dem, og var og er uhyre vigtig for dem. Med årene blev han dog mere og mere glad for dem. (Jeg ved at dette forløb ikke er helt atypisk).

Det eneste, jeg kan give Suzanne ret i her, er at de kvinder der forhindrer børnene i at se deres far de skal kritiseres sønder og sammen (medmindre han virkelig er voldelig). Men ellers er det mit indtryk, at hun bare gerne vil score nogle billige point her, her hvor det jo kan forudsiges, at alle disse 180 grader mænd vil elske lige det, hun skriver. Det er næsten lidt for let.

Karrieremænd har altid lidt ondt af sig selv (skaffedyr) og indrømmer sjældent, at de ikke rigtigt hjalp nok med børnene og det huslige - hvorfor konen jo ikke fik noget valg, men blev nødt til at påtage sig dette, hvis ikke det skulle blive flydende med utrivelige børn osv.

Jeg oplever en ondskab som er frygtindgydende og jeg fatter ikke den larmende tavshed som vedbliver at være om disse overgreb mod børn. Nogle af de mødre er simpelthen så indebrændte og urokkelige i deres tro på , at deres  overgreb mod fællesbarnet tjener barnets tarv. De burde have psykologhjælp til de vrangforestillinger. Og deres løgne får ingen konsekvenser. Faderen bliver til gengæld hele tiden rådgivet, at han skal bøje nakken og berolige hende, Praksis har vist, at det er den måde, han hurtigst får sit barn at se. Heldigvis er der folk i systemet som lemper far ind her og der, så han kan bevare kontakten. Det burde politikerne fokusere på, at feks børnehavepædagoger kan få en ekstra bevilling, så de kan supervise sådan en forlist far, så han straks får genetableret kontakten til sit barn.  Så svært er det heller  ikke at se, når noget er åbenbart urimeligt. Problemet er, at der mangler nogle 'færdselsregler' så børnene straks bliver hjulpet til at se begge deres forældre.

Jeg synes Suzanne gentager sig selv. Mændene er engle og kvinderne er onde i hendes optik.

Til gengæld kommer der jo lidt nyt fra Thomas VSG. Her er jeg simplethen enig med dig. Fuldstændig. Omend jeg dog ikke mener, at hele problemet ligger her. Jeg har haft en del veninder, der kritiserer deres mænd, blot fordi de gør tingene lidt anerledes, hvor mændene faktisk gør en del og bidrager med hjem og børn. Det er uproduktivt og lidt dumt synes jeg. Og det siger jeg også til dem.

Men på den anden side.

Hvis manden ligger på sofaen derhjemmem mens konen laver lækker mad, passer børnene og opvarter farmand, kan det jo også være lidt for let for han at sige : jeg ligger her, for min kone kritiserer mig altid, når jeg laver noget. Kvinder er af og til for hurtige til at kritisere, men hvis manden f.eks. sjusker.

Hvis han f.eks. skifter ble og der stadig er afføring på barnet, fordi han ikke giveder vaske numsen, han kun støvsuger midt på gulvet, klipper hæk og lader affaldet ligge i to måneder, aldrig rydder op osv osv , så nytter det ikke noget, at man siger konen skal holde kæft og bare smile, for hun skal være så ovenud lykkelig for,at han overhovedet af og til gider at lave noget.

Jeg havde en sådan veninde med en meget doven mand (for at sige det mildt), Hun kritiserede ham aldrig, men blev syg og fik eksem over det hele. Efter lang tid smed hun ham ud, eksemen gik væk på en uge, hun kunne sove igen om natten, fik et meget bedre liv, fungerede bedre på sit arbejde og var en dødgod mor for deres ene barn. Som hun naturligvis sørgede for, at han fik meget ofte - han klagede sig over det store arbejde, når han havde barnet - nu var der jo ikke nogen til at rydde op efter ham (og barnet, når det var hos ham).

Så ved I hvad - sandheden ligger ofte midt imellem - den ligger ikke der, hvor Suzanne placerer den (sorry det må jeg sige ligeud) - jeg synes Suzanne tegner et forvrænget og overdrevent meget ensidigt billede, jeg ikke kan genkende fra virkeligheden. 

Nej nej Mads - jeg har været dødheldig. Hvad ved du om det, og hvorfor bliver du personlig?

Jeg har haft nogle pragtfulde kærrester siden. De har været alletiders (det var kun ham, jeg var dum nok til at gifte mig med, der var doven med hus-og børnearbejdet). Men sagen er måske også, at jeg ikke vil gifte mig igen. 

Den kærreste jeg har nu i øjeblikket og har haft i ret mange år, er også super - både pragtfuld og yder sin tørn herhjemme.

Gad vide hvorfor du troede noget andet?

Prøv at læse, hvad man skriver, inden, du svarer.

Pas på med dit kvindehad.

Jeg har som sagt tidligere  (men nogle af jer læser vist ikke så godt?) skrevet, at jeg har forsøget mig selv i øvrigt som selvstændig  Og jeg har ikke modtaget nogle af alle de penge, du taler om. Jeg føler mig bestemt ikke beslægtet med Carina, og jeg er modstander af disse overdrevne offentlige ydelser helt som du er.

Og jeg hader ikke mænd. 

Undskyld Anette Højrup - jeg troede det kunne gættes (udfra indholdet) at dette var en direkte kommentar til Rene Hansen, men det burde jeg nok have ladet fremgå tydeligt.

For du har helt ret - det handler bestemt ikke om mig! Men han kom jo med et direkte og personligt angreb, som jeg lige måtte svare på. ( I øvrigt skulle der have stået, at jeg har forsørget mig selv og mine børns som selvstændig erhvervsdrivende ).

Undskyld jeg ikke skrev tydeligt, at det var en kommentar til Rene Hansen.

@Rene Hansen

Bolette skriver; "Pas på med dit kvindehad"

Kender Bolette dig personlig?

Forholder det sig sådan, at du hader samtlige kvinder i verden?

Og @Bolette, er du venlig at definere "kvindehad"

- jeg får det indtryk, at du ikke ønsker kritik af din opfattelse af tingene, og at du har personlig incitament for at tale Susanne ned - og derfor søger at dæmonisere de der ikke tænker som du!

Du hævder at du ikke (aldrig) har modtaget offentlige ydelser - at du skulle afvige fra, stort set enhver anden kvinde i Danmark - enten kan du fremlægge et regnskab, eller også må vi, som det mest naturlige gå ud fra, at du taler usandt.

Som en far kan jeg kun sige, at der er INTET i denne verden, som jeg finder mere afskyvækkende end en falsk incest-anmeldelse. Intet.

Jeg vil hellere beskyldes for et mord, jeg ikke har begået, tortureres i timevis pga dette, og derefter rådne op i et fængsel, end at jeg vil stå på anklagebænken med en incest-anklage hængende over mig.

Jeg tror slet ikke, at disse kvinder aner, hvad det er, som de gør mod en mand, når de kaster falske incest-anklager mod ham. Det er kun ord for dem - men verdens-nedbrydende for manden.

Når kvinder gør det, så har jeg kun et håb: at der - imod alle odds - er et helvede, hvor alverdens pinsler venter dem. Til evighed.

Jeg var slet ikke klar over, du havde så meget had mod kvinder generelt. Jeg er enig i loven er dårlig. Jeg er enig i statsforvaltningen arbejde alt for langsomt, men jeg er ikke enig i at kvinder alene er de onde.

Der findes faktisk kvinder med virkelige problemer ift FAL. Kvinder der havde virkelige problemer før de blev dræbt. Eller deres børn blev dræbt. Tal viser at 30000 kvinder får tæv i Danmark. Nogle af dem har børn med deres voldsmand. Det er meget problematisk at FAL fastholder kvinder og børn i den voldelige relation. Kvinderne kan ikke slippe og det sker de bliver dræbt.

Det er en latterliggørelse af disse kvinder og brænde på foreningens far bål. 

Hvis mit drengebarn nogensinde løftede hånden mod en kvinde, ville jeg fare i hovedet på ham og ikke i blækhuset. Det problem må han løse på sin egen måde. Om det så er kravlende på alle fire.

Ikke med mor heppende på sidelinjen.

Når der er vold med i familiesager, er der ikke tale om konflikt, men om en forskubbet magtbalance og mægling giver ikke mening i de sager. 

Man kan kun mægle ved konflikt og det er de sagkyndige der beklæder embederne i statsforvaltningerne klar over. Desværre bliver lovordenes krav om samvær ofte en undskyldning for at fagligheden lægges på hylden.

De fleste af os klarer samværssager selv, men i de tilfælde hvor der er vold og incest skal samværet ikke fastsættes for barnets skyld. De tåler ikke overgreb. Heller ikke på mor.

Edit: Forældrefremmedgørelse er ikke engang i USA et anerkendt fænomen. PAS er et andet af de ord det går under. Populært går det ud på man ikke skal tro på barnet. Hvis barnet siger:"Far slå og piller på mig" er opfinderens råd at stikke barnet en lussing og sige det ikke må lyve. Det er noget fjernt fra faglig anerkendt standard. Opfinderen var i øvrigt erklæret pædofil, og måske derfor klinger teorien noget hult.