Værd at læse

00

Når snus og fornuft ikke længere hænger sammen.

Ifg. EU direktivet pr. 2001 rettet igen i 2002 forbydes al salg af tobaksvarer indtaget oralt i EU med en undtagelse af Sverige, grundet kultureltradition. Dette betyder at jeg ikke kan gå ned i min lokale kiosk på hjørnet af Peter Bangs vej og købe en dåse snus, som jeg ville kunne hvis gaden feks havde været Jörgen Ankarsgatan og lagt i Malmø. Kan det virkelig være rigtigt at EU skal bestemme om jeg må købe et tobaksprodukt som kun skader og gavner mig selv.?

Alle mennesker i Danmark med bare den mindste sans for fornuft kan ikke længere være i tvivl om at det ikke er sundt at ryge eller indtage tobak på anden måde. Vor svenske broderfolk har taget snus siden 1700-tallet og de seneste år har denne måde at indtage tobak også taget sin tur over sundet. Dette har gjort at ca 1 % af den danske befolkning tager snus enten i poser eller som løst, ligegyldigt hvordan den enkelte dansker indtager det, synes jeg at de skal have lov til det da man i sagens natur ikke påvirker andre ved at tage det end sig selv, der er ingen passiv-indtagelse eller anden form for indlemring af omgivelserne.

Flere af EU-fortalerne og sundhedsoraklerne i Danmark mener at jeg ikke skal have friheden til at indtage snus, da jeg udsætter mig selv for faren for at få forskellige former for kræft, kræft som sundhedsvæsnet skal bruge resourcer på at behandle mig for. Ja det gør jeg, men skal det så også være ulovligt at cykle fordi du kan falde og blive en byrde for sundhedsvæsnet? - Hvis jeg tager snus og bliver syg, må jeg selv tage konsekvenserne og betale for en evt behandling.

Det bliver ofte slået op med stolthed at man i Danmark har “fri og lige adgang til behandling”, dette ville også være rigtig godt hvis vi alle var ens. Tusind tak for vi ikke alle er ens! - Jeg mener at vi skal tage konsekvenserne af vore egne handlinger og gennem konkurrence kunne få den bedste og billigeste behandling.

At tage snus er anslået til at være 90 % mindre skadeligt end at ryge gennemsnitlige cigaretter, og derfor bruger mange rygere snus som en nedtrapning hvis de ønsker at stoppe med at ryge. Ved at gennemførslen af dette direktiv fjernede regeringen denne mulighed for rygerne, og har tvunget dem der ønsker at tage snus til at taget turen over broen for at købe det eftertragtede tobak. Det anslås at der i 2004 blev indtaget ca. 200.000 dåser med snus i Danmark, ad disse 200.000 dåser blev størstedelen formentligt købt i Sverige. Tænk hvis de var blevet solgt i Danmark med dansk moms og afgift, nu er jeg normalt ikke den store fortaler for moms, skatter og afgifter, men der er penge for staten at tjene på et salg i Danmark af snus.

Det bliver spændende at se om de danske politikerer tør stå op mod EU senere i 2012 og vedligeholde legaliseringen af salget af løs snus i Danmark eller de som døde fisk flyder med strømmen og har tabt det sidste mandsmod. EU mener at der i direktivet har skrevet at alle former for orale tobaksprodukter, mens man i Danmark kun har valgt at forbyde salget af snus i poser. EL, LA, DF og V har indtil videre meldt ud at de går mod EU i stramningerne af loven, men S,R,SF ønsker at følge EU, dette kan blive den første gang at regeringen står i mindre tal med blot 77 mandater. Jeg håber at politikerne er modige og ideologiske nok til at huske hvorfor de sidder hvor de gør. Fordi folk har vist dem en tillid, som de forventer bliver gengældt! Stolt på det danske folk, de kan udmærket godt selv styre i hvilket omfang de har lyst til at påvirke deres droppe med udefrakommende faktorer.

Der findes efterhånden ingen gode argumenter for at vedligeholde et forbud med salg af snus i Danmark, og det er på tide at sundhedsfacismen og EU´s ønske om at omklamre alle og enhver med direktiver ol. Ellers ender vi med at drukne i fordummende regler og love omkring erstatningsferier, latinske navne på fisk samt regler om hvilke pærer jeg må have i mine lamper og meget meget mere. Via fordummende regler og love fjerner man dømmekraften fra folket og vi bliver en flok hovedløse høns der bare løber rundt. Befolkningen kan sagtens tage vare for sig selv og ved godt hvordan man ønsker at leve, lad os nu leve det liv vi ønsker. Der går ikke noget af jer over at jeg tager snus.

Sverige er et herligt land, men hvorfor skal jeg være tvunget til at tage dertil når jeg vil købe tobak der kun påvirker mig selv. Så om jeg bor ved Peter Bangs vej eller Jörgen Ankarsgatan må det være helt op til mig selv at vælge hvordan jeg ønsker at leve, det skal sundhedsfacisterne i S,R og SF ikke bestemme!. Vis den danske befolkning den respekt vi fortjener ved at lade os leve som vi ønsker, ligsom vi har vist politikerne respekten og tilliden ved at vælge dem ind.!

Skrevet af:
Fmd. Liberal Alliances Ungdom Kbh
Steffen Bach
Laurids Bings Allé 16
2000 Frederiksberg

8 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere