Helt tilbage fra 80'erne har vi, hver sommer og efterår, fået at vide, at verdenshavene ville stige op til 10 meter. Nu i 2012 smelter isen på Gørnland. Det giver en stigning i vandstanden på
6 meter. Man må da ikke håbe at de 6 meter bliver lagt til de 10 meter. Dette vil ske indefor en overskuelig årrække, hvis den globale opvarmning forstæter.
Når så klimaforskerne
Så kan man spørge sig om den globale opvarmning kun er et sommer og efterårsfænomen. Går den globale opvarmning i stå om foråret.
Der komme så mange vildtfarende oplysninger, fra klimaforskerne, om klodens tilstand. Nogle siger at det ikke er så galt, og andre siger at det er helt galt.
I 2007 sagde man, at en rækker småøer i sydhavet var ved at drukne. Dette er ikke sket endnu, og befolkningen på mange af disse øer har aldrig hørt om at dette skulle ske.
Hvis vi nu får en hård vinter igen, er det så den ventede istid der er på vej?
Man ved næsten ikke hvad man skal tro.
I følge DMI havde vi, på den nordlige halvkugle, en mini istid fra det 17. til 19. århundrede. Det var i den periode man startede med at lave temperaturstatistikker, nemlig i 1850. De sidste 100 år, er temperaturen steget 0,74 grader C.
Der har altid været store udsving i teperaturerne fra år til år. Stigningerne har isæt været mellem 1910 og 1945 og efter 1975.
I 2010 kom Bjørn Lomborg med en anden udlægning, hvor han vendte den om og sagde: "Hvad er fordelene ved global opvarmning". I 2050 vil der, i Storbritannien, dø 2000 mennesker af hedeslag, men der vil dø 20000 færre mennesker af kulde.
Hvad er bedst?
Men vi skal passe på vores jord. Den skal helst kunne videregives i mange generationer fremover.
Lige nu bliver den globale opvarmning brugt til at skrue på energiafgifterne. Man kan kalde det en skjult skat.
Man tager forbrugerne som gidsler, for de har i mange tilfælde intet altertiv.
Man brændbeskatter el og brændstof, men hvad bliver alternativet?
Der bliver højere inflation, som så bevirker at virksomhederne flytter til udlandet, hvor udgifter er lavere, og det skaber arbejdsløshed.
Lønningerne i Danmark er ved at nå en højde, hvor det kniber at man menneskeligt, har mulighed for at tjene sin egen løn. Men med den stærkt sigende beskatning, vi har i Danmark, er det svært at skrue tiden tilbage.
Man kan håbe at forskerne snart finder fælles fodslag, og giver os en fælles udlægning af klodens tilstand, som vi kan bruge til noget.
