Nu rabler det squ for min arbejdsplads gennem snart 31 år. Politiet skal spare på sokkerne, Nu har vi ellers brugt flere årtier til at få en god og praktisk uniform, og så skal man nu til at barbere sokkerne væk fra point systemet. Sig mig en gang, har den slået helt klik øverst oppe. Husker tydeligt, når ens leder på stationen før i tiden, kom med adskillige dumsmarte bemærkninger om farver på strømper. Det var bla. grunden til, at vi fik sokkerne ind i uniformssystemet, så vi netop ikke mødte oppe i forskellige festlige indslag. Men nu skal politiet tilsyneladende være lidt mere farverige( trænger måske også til det)og vi skal selv købe strømperne. Måske vi kunne lave en aftale med Mads Christenen - han har jo et ganske godt sortiment, med forskellige farver. Nu er det jo snart blevet en dum vane, at poltiet snart alle ugens dage, skal optræde i forskellige fjernsyns programmer, hvor vi skal fodres med tragiske hændelser mv. Så kunne man jo have forskellige farve på, alt efter om det var mord, færdselsuheld, tyveri etc.
Nej måske man skulle spare lidt på ledelsesposterne, der kunne man nok finde en del penge, Og vores papirforbrug er vist ej heller blevet mindre trods vores ellers udmærkede EDB system. Kopi mig her og alle vegne. Nej, prøv at tænke lidt anderledes oppe i toppen, det kunne være det ville hjælpe på meget i dansk politi. Man kunne jo feks. give lederne røde sokker, færdselspolitiet grønne, og så kunne dem helt oppe i toppen få nogle flerfarvede. Tak for kaffe, siger jeg bare, hvad bliver dog det næste spareforslag-