Sandt. Pressen i er grove træk reduceret til mikrofonholderi, hvor ideen om en 'balanceret vinkling' er at spørge to-tre mennesker om deres mening, men ikke lave en resonneret analyse, og ikke gå de adspurgte på kniven (andet end hvis der kan graves skidt op om den person for sensationsværdien).

Dette er nok det mest korrekte der er sagt her. Jeg husker isaer den tragiske historie om jakob som forsvandt efter en julefrokst/fest. Da hans lig blev fundet, stod baade DR og TV2 og spurgte tilfaeldige mennesker paa Langelinie "hvad synes du om Jakobs doed og at det skete lgie her?" "ooeeehhh, jeg ved ikke rigtigt, jeg var bare ude at lufte hund" "tak skal du ha".

Proev i oevrigt at tage testen paa journalisthoejskolen. jeg har altid hoert at den var svaer, jeg tog den saa i aar og brugte kun 5 minutter ud af de 30 allokeret til testen of fik 49/50 (30 er bestaaelsesraten saa hut jeg vidsker), mener jeg alle med blot et lavmaal af intelligens boer kunne

Paratviden-testen er kun en lille del af optagelsesprøven til Journalisthøjskolen, men mange tror, at der ikke er andet. Selvfølgelig er der det. Ellers ville man jo ende med at optage folk, som f.eks. ikke havde evner for at skrive. Som det fremgår af DJH's hjemmeside:

Den skriftlige prøve varer det meste af en dag og består af et antal opgaver, som afprøver din:

• Iagttagelsesevne

• Evne til at referere og prioritere

• Evne til at analysere og klargøre problemer

• Evne til kreativ tænkning og sproglig formulering

• Færdighed i at skrive korrekt dansk, herunder tegnsætning

• Fornemmelse for sproget, herunder ordforrådet

• Viden om danske og internationale samfundsforhold

er der også en metodisk og videnskabsteoretisk del på studiet?

Nu handler ovenstående om optagelsesprøven, ikke om selve studiet, men nej, jeg husker ikke, at der er den slags på studiet. Uddannelsen på DJH er basalt set en håndværkeruddannelse, men det er ikke min erfaring, at uddannelse kan rette op på de mangler, som journalister har. Deres årsag er mangel på holdningsmæssig pluralisme i journalisstanden og for få evner for almindelig kritisk tænkning.

Men i dag bliver journalister jo også uddannet på RUC og Syddansk Universitet. Jeg tror ikke, at det har hjulpet på meget.

Ja det er ikke hele testen, men bare det at det er en del af testen er skraemmende.

Lige præcis Peter.

Derfor skal man også høre på idiotiske Keyenesianere som Steen Bocian og Helge Pedersen lukke røg ud konstant. Og så bliver de sågar præsenteret som økonomiske eksperter, fordi de arbejder i en bank! Husker også da Niels Krause Kjær gik hele mediemøllen igennem om hans udlægning af finanskrisens årsager. På trods af, at manden intet ved om økonomi.

Mit indtryk er, at MSM journalister sjældent ved noget om noget. Hvorimod man i mange amerikanske medier tilstræber at journalister har en dyb viden om det emne de beskæftiger sig med!

Ligesåvel med sportskommentatorer, når jeg ser golf på amerikansk tv er Nick Faldo kommentator, mens Henrik Knudsen er det for viasat golf herhjemme. Henrik Knudsen har hcp 12 mens Nick har vundet adskillige majorturneringer!

Det er blot et enkelt eksempel!

Sandt. Jeg kan tydeligt huske den gang jeg opdagede 180 grader: en finanslovspræsentation til pressen hvor regeringen var meget stolte af en lille minimal skattelettelse på 10 milliarder, eller noget i den dur. Hele korpset af journalister, uden undtagelse, var udelukkende optaget af spørgsmål om hvor meget det ville skade velfærdsstaten, hvilke fattige grupper der skulle stå for, hvorfor din og hin gruppe ikke fik mere når der var penge til skattelettelser, etc. Den eneste der havde spørgsmål til hvorfor en borgerlig-liberal regering ikke lettede mere på skatten var 180 grader. Det er en myte at pressen dækker en bred vifte af politiske synspunkter.



Passer det, at Danmark er det land i verden, hvor flest i den arbejdsdygtige alder lever på overførselsindkomst fra det offentlige?

Vi er det land i Norden, hvor flest i den arbejdsdygtige alder lever på overførselsindkomst fra det offentlige. Jeg går ud fra som givet, at ingen lande uden for Norden kan konkurrere med os.

I OECD måske. Men i lande som Saudi Arabien, Oman, etc. for slet ikke at nævne Gaza – lever stort set hele den arbejdsduelige befolkning på støtten.



+1

Det er roden til de problemer vi befinder os i nu. Nemlig at der kan trykkes FIAT penge, uden der er dækning! Hvis penge kunne indløses til fx guld, ville politikere ikke kunne skabe dette massive overforbrug gennem diverse pyramidespil.

Men jeg har endnu til gode at læse om en journalist, der har indblik i dette åbenlyse problem. Der skal man til udlandet for at læse noget, der giver mening.

Men guld har jo sine egne problemer.

1) Man kommer til bruge en masse resourcer på at udvinde det. Resourcer der kunne havde været brugt på nye fladskærms TV, nye biler, uddanelse, ... De ting de fleste af os godt vil havde

2) Når/hvis nogen finder et kæmpe guldfund skaber det inflation

3) Hvis nogen begynder at hamstre, så skaber det deflation

Jeg refererer til en opgørelse af købekraftskorrigeret BNP per capita:

http://www.cepos.dk/uploads/media/Barros_Denmark_talk.pdf (side 10)

Det er godt at nogen skriver kilden ned. Tak for det.

BNP og rigdom har intet med hinanden at gøre!

Hvis København blev bombet i småstykker ville vores BNP stige, men det ville tværtimod gøres os fattigere.

Fremragende illustration i øvrigt. Tak for den.

Selvom man har en dagsorden, kan man sagtens have masser af troværdighed, og det har CEPOS også. Det pågældende notat er i øvrigt lavet af Robert J. Barro, en af verdens mest indflydelsesrige økonomer, endda med speciale i vækstteori, og ifølge mange iagttagere en af de kommende modtager af Nobel-prisen i økonomi.

Men tallene kan jo slås op så mange steder. At bruge købekraftskorrigeret BNP per capita er klart bedre end at bruge rent BNP per capita, hvis man gerne vil sammenligne den velstand, som folk faktisk oplever.

Ja man behøver vidst ikke referere til CEPOS for at tale om disse tal. Mon ikke det er bedre rent kommunikationsmæssigt slet ikke at nævne CEPOS når man skriver om dette? Der er jo mange fordomme om CEPOS, og mange lukker vidst ørene ligeså snart de hører ordet "CEPOS".

Det er netop min pointe. En "neutral" kilde vil skabe større genhør end en fra en "ultraliberatistisk" tænketank. 

F.eks nogen herinde f.eks tage en statistik fra CEVEA, LO eller 3F lige så seriøst som en der kom fra en mere "unbiased" kilde?

Om vi er rigere eller fattigere er nok ikke det, Ole prøver at vise. Under alle omstændigheder er vi ved at blive overhalet. Vi vokser langsommere end de andre.

Prøv at se på Argentina. Et af verdens rigeste for 100 år siden.

> Journalister rapporterer bare nyhederne, de skaber dem ikke.

Journalister DEFINERER også hvad for nyheder der skal bringes og fokuseres på. I øjeblikket er det vel Plummer "sagen" der er nyheden. For et par dage siden var det Ole Sohn "sagen" der var nyheden. Jeg har ikke checket, men jeg er ret sikker på at Ole Birk's indspark om dansk økonomi ikke er på forsiden af nogensomhelst aviser - istedet er der sikkert et billede af Ex-DR-chef Plummer. Hvorfor? Fordi det er sådan pressen har prioriteret.

> Nu var der jo rent faktisk såvel journalister og økonomer der var kritiske

> og advarede mod den kommende krise

Ikke journalister der var nogen der gad at høre på. Hvorfor? Fordi andre journalister ikke mente det var værd at bringe. Så skylden for den manglende kritik ligger stadig hos journalisterne.

> Selv efter at nedturen var i fuld gang, var der et hav af politikere,

> kendnisser der mente at krisen skulle ties ihjel.

Kritiske journalister lader sig ikke diktere af sådan noget, så det er ikke en undskyldning fra journalisterne jeg kan bruge til noget.

Der blev skrevet og fortalt om den kommende krise. Der var indslag i nyhederne og aviser og vi blev advaret om at boligpriserne og aktiekurserne ville falde et halvt til et helt år før det skete. Der blev talt om at efter de 7 fede år kommer de 7 magre år. Da krisen startede i USA fik vi i god tid at vide at det ville sprede sig til DK osv osv.

At hverken politikererne eller borgerne ville tro på det er en anden sag:-)

> Der blev skrevet og fortalt om den kommende krise. Der var indslag
> i nyhederne og aviser og vi blev advaret om at boligpriserne og

> aktiekurserne ville falde et halvt til et helt år før det skete.

Sludder. Der blev ikke skrevet om andet end "boligfest", og hvad man nu skulle bruge sin friværdi til. Selve ordet "boligfest" er jo et produkt af pressen. Selv idag kan pressen jo stadig ikke finde ud af at forholde sig kritisk til boligmarkedet : "Bedring på boligmarkedet" husker jeg der blev skrevet for nyligt - hvilket refererede til at det igen blev dyrere at købe hus. Danskerne lånte og lånte penge udover alle grænser for at finansiere forbrug - og boliger - noget kritisk om det? - nej intet. Der var sgute nogen advarsler af betydning. Alle der prøvede at forholde sig kritisk til sagen blev stemplet som "negative" og blev tiet ihjel.

Der vil også være dem der bliver dybt overraskede når Grækenland og USA snart går statsbankerot. De tror at de ufattelig summer USA låner, aldrig skal betales tilbage. Så vil de sikker sige at det er journalisternes skyld, fordi de ikke forholdt sig kritisk.

Jeg har ikke sagt at krisen skyldes journalisters manglende kritik. Jeg har sagt at journalister ikke behandler krisen kritisk. Dette betyder MEGET for krisens størrelse, længde, og mulighederne for at komme ud af krisen. Politikerne kommer (desværre) ikke med løsningsforslag som vælgerne ikke er 100% med på. Og hvor får menigmand størstedelen af sin information fra? Pressen naturligvis. Så hvis pressen ikke tager krisen tilstrækkeligt alvorligt, så gør vælgerne det næppe heller, og så mindskes mulighederne for at komme (hurtigt) ud af krisen.

Politikerne kommunikerer først og fremmest med befolkningen igennem pressen. Sådan er det. Tilsyneladende nægter pressen at tage ansvaret for denne KÆMPE magt og opgave.

Pressen er fanget i magtens egen logik, netop fordi de har fået så meget af den gennem deres evne til at påvirke politikerne (og når det er grelt, slagte dem i offentlighedens øje) og deres omdømme gennem den vinkling de kan sende en historie ud i æteren under.

> At hverken politikererne eller borgerne ville tro på det er en anden sag:-)

Du mener ikke borgerne reflekterer over det og justerer deres handlinger efter det, hvis det i pressen dag efter dag bliver fremlagt, at borgerne opfører sig uklogt ift. dette og hint??? Nej vel. Der var ikke nogen nævneværdig negativ kritik af borgernes overoptimisme på boligmarkedet, derfor ingen forsigtige handlinger og handler, og derfor fortsatte jubeloptimismen ukritisk indtil krisen bragte virkeligheden på banen.

Jubeloptimismen, fortsatte længe efter at boblen var begyndt at briste, og eksisterer den dag i dag. Mange boligejere nægter helt ulogisk at sælge deres aktie eller bolig med tab, fordi så længe man ikke sælger tror de ikke man har tabt noget.

Yes - gad vide hvornår pressen begynder at forholde sig kritisk til dette - istedet for at fokusere 100% på Plummer "sagen" og Ole Sohn "sagen".

 > nemlig at den borgerlige regering på ingen måde har ført en ansvarlig økonomisk

> politik - og at de burde have gennemført afgørende reformer mens tid var.

Politikken er vidst nærmest pr. definition kritisk mht. alt hvad regeringen siger og gør. Men kritikken har da vidst mest lydt på, at regeringen ikke har været uansvarlige nok... "Refereret hvad økonomer længe har sagt"??? Det kan jeg sgute huske. Har du eksempelvis et link til en leder hvor det anbefales at efterlønnen afskaffes???...:)

LOL

Det er totalt ligement, hvem der kommer højest på en undersøgelse lavet af akademikere, der har deres egne fantasier om hvordan man driver en forretning. Man burde snarere spørge dem, der faktisk går og opretter nye firmaer.

Og hvordan kan det så være, at lande, der er rigere end os, opså vokser mere end os (sammen med de lande, der er fattigere end os)?

Du må forstå, at det er ikke det offentlige underskud, OBO kritiserer; men den måde vores samfundsøkonomi er skruet sammen - som ikke skaber økonomisk vækst.

statens husholdningsbudget er selvfølgelig vigtigt - men det er ikke det eneste, der er vigtigt her i verden. det er også vigtigt, hvorvidt (og hvordan) Danmark bliver et stadigt rigere land (uanset, hvordan og om vores offentlioge sektor kan få indtægter iog udgifter til at hænge sammen).

Hvordan ole fortholder sig til det offentliges økonomi er der vist ingen der kan være i tvivl om - men det er ikke det denne artikel handler om. Den handler om (fraværet af) vækst.

Det er da korrekt at Sverige har højere vækst end vi har, men f.eks. USA's vækst er jo helt og aldeles kunstig ved låntagning - Sverige er ikke specielt forskelligt fra DK på samfundsindretningen.

Et af de helt store problemer er den store private gæld, den gør det meget svært at låne penge til vækst i øjeblikket. En skattenedsættelse for at få de private lønninger ned vil kun gavne de offentligt ansatte i de gode stillinger, der er intet entydigt argument for at dette skaber vækst, tværtimod, det gør os fattigere, og arbejde har det med at fordele sig om alle omstændigheder, hvilket netop burde være læren af Vestas.

Jeg går absolut ind for at vi balancerer budgettet.

I 1969 havde danskerne et skattefrit år pga. kildeskatten indførelse i 1970. Væksten i BNP blev på 6,6% i 1969, som ikke er blevet overgået siden, og er ca. 440% mere end den nuværende årlige vækst, som er blandt OECD´s laveste (fordoblingstiden i BNP med 1969 tal vil tage 10,6 år, hvor fordoblingstiden i BNP med 2010 tal vil tage 46,6 år).

Selvfølgelig er der sammenhæng imellem vækst og skattetryk. Og det er ganske logisk, at i landet med VERDENS største skatter der finder man også den laveste vækst. For godt nok træffer danskerne dumme valg, men de er ikke idioter. De kan godt regne ud, hvornår det kan betale sig at lette røven eller blive siddende. Og ligenu kan det bedst betale sig at blive siddende, så man undgår VERDENS største skatter, og evt. kvalificere sig til nogle af de andres penge igennem VERDENS største offentlige sektor.

Også er der jo de, som allerede knokler på livet løs, men bliver straffet, fordi de er i Danmark - landet med VERDENS største skatter og afgifter, som gør at de ikke kan geninvestere såmeget af deres overskud, som deres udenlandske konkurrenter, eller simpelthen taber omsætning til deres  udenlandske konkurrenter, fordi de skal betale VERDENS største skatter/afgifter, og derfor bliver kronisk dyrere.

Skatter og afgifter skal markant ned, medmindre man ønsker at Danmark skal implodere. 

Rasmus, der er ingen tvivl om at hvis vi frigav 700 milliarder istedet for at inddrive dem i skat samtidigt med at vi kørte staten videre for lånte penge så ville det have en effekt. Det er udelukkende et spørgsmål om at tage fra fremtiden og bruge pengene nu og her.

Men man kan nu engang ikke påstå at Danmark er et fattigt land og iøvrigt var skatten væsentligt højere i USA da det gik allerbedst der. Så at påstå en direkte korrellation imellem skattetryk og vækst er ganske enkelt ikke evident. Bush's økonomiske politik med ufinansierede skattelettelser har altså ikke virket specielt godt for USA.

Det jeg siger det er at man til enhver tid skal holde sig til at balancere budgettet, hvor stort budgettet skal være er et andet spørgsmål, men det nytter ikke at sælge hokus-pokus om at bare man sætter skatten ned så giver det flere penge i skatter. Laffer var en tredierangs sportsøkonom der tegnede en yderst simpel kurve og USA's indtil da dummeste præsident syntes rigtig godt om - her var lige det mirakel han havde brug for - og på den måde lagde han grunden for de problemer som USA står med nu.

For fremtiden er nu og den har USA allerede lånt af. Danmark er også først begyndt at implodere efter at vores regering forsøgte sig ud i massepsykosen og skattelettelser mens man kørte staten på fuld hammer.

Tilbage til fornuften - ud med pop og naiv tro på genveje - det bliver vi i hvert fald kun fattigere af.

En markant nedsættelse af skatter og afgifter behøves ikke at være lånefinansieret, hvis man samtidig får gjort op med verdens største offentlige forbrug (og ikke glemmer der kommer øget aktivitet i takt med, at byrden fra skatterne og afgifterne bliver fjernet).

Den eneste måde hvorpå du kan øge velstanden er igennem øget produktivitet, og her er det evident, at verdens største skatter og afgifter kombineret med verdens største offentlige sektor kvæler forøgelse i produktiviteten, da det skaber en cocktail af ressourcespild blandt danskerne (hvorfor gør noget mere/hurtigere/bedre, når der ingen eller lille egennytte kommer ud af det), og udlandet som tæver danske virksomheder på et vigtigt parameter som bundlinjen.

Problemet med at blancere det danske budget er, at det forslår som en skrædder i helvede, da underskudet blot er et symptom, og ikke åresag. Derfor vil underskudet komme igen og igen i takt med at Danmark ånder ud under vægten fra verdens største skatter/afgifter og offentlige sektor. Det betyder ikke, at man ikke skal balancere budget for at fjerne noget af smerten, men det er ikke løsningen på problemerne, men derimod symptom behandling.

Og forveksle ikke papir velstand med materiel velstand. Danskerne spiser dårligere mad, bor i mindre huse, og kører i gamle små biler iforhold til alle de andre lande vi samligner os med, og derfor er danskerne reelt fattigere. Ting bliver ikke mere værd på verdensmarkedet, fordi de er belagt med verdens største skatter og afgifter i Danmark.

Det er meget interessant hvad der har skabt den lavere produktivitet her i landet, det er nemlig heller ikke helt evident hvad grunden er her jomindre du vil have den proportional med skatteniveauet. Man skal måske huske på at neokonservativsmen er meget kammeratlig, man ansætter vennerne og venner konkurrerer ikke.

Din kommentar om neokonservatismen bygger på...?!??

Iøvrigt, konkurrence og samarbejde er begge centrale elementer i et frit marked. Man har leverandører, samarbejdspartnere, og konkurrenter. Der skal både være samarbejde og konkurrence.

... og man kan alligevel ikke være venner med alle, så mon dog det ville blive en stor kammeratlig klub.

Man kan måske sige at det er en mandlig egenskab at man både kan konkurrere og være venner samtidigt. Dette findes ikke hos dem der er til det 'divine feminine' som i bund og grund er det samme som neokonservatismen. Broderskabet eller søsterskabet dyrker ikke konkurrencen, ellers ville de ikke have brug for hinandens hjælp i form af nepotisme.

Der findes masser af kilder til hvad neokonservatismen står for og dens rødder rundt omkring.