Lederne af de store danske fagforeninger for offentligt
ansatte følger de principper der er gældende i liberal økonomisk teori, til
punkt og prikke.
Det betyder , at de maksimerer egennytten.
Det er desværre ikke
altid til deres medlemmers fordel.
Her tænker jeg på, at det er i fagforenings ledelsens interesse
at være så stor som mulig.
At have så mange medlemmer som muligt.
Fordelene er både politiske, men i særdeleshed økonomiske.
Økonomiske for fagforeningsledelsen. Flere medlemmer er lig
flere penge.
For det enkelte medlem og den enkelte offentligt ansatte er
det ikke sikkert at det samme gør sig gældende.
Er det en fordel for den individuelle offentligt ansatte at
den offentlige sektor bliver så stor, at den braser sammen under egen vægt.
I staterne Californien og New York tale man nu åbent om at
skære hårdt og dybt. Også i pensionerne. Der imod i Texas, hvor der er konservativt orden
i sagerne, er der INGEN snak om nedskæring.
Grækenland har hidtil undgået at fyre offentligt ansatte,
men hvad sker der når de skal have lån af Holland, Finland eller Tyskland. Betingelserne
bliver stadigt skarpere.
Det er ikke i en almindelig offentlig ansats interesse at den
offentlige økonomi braser sammen og hele sektoren skal spare ved hjælp af en
Grønhøster.
Det er bedre,specielt hvis man altså allerede er ansat, at den
danske økonomi bliver så stærk som mulig.
Alle ved at økonomien bliver bedre af at nedtone staten
lidt. Nedton regulativerne og nedton også gerne skatterne.
Hvis offentligt ansatte virkelig vil gøre hvad der er bedst
for dem selv, skulle de derfor stemme liberalt.
