Værd at læse

81

Offentligt center ofrer gratis hjælp til udenlandske prostituerede af politiske hensyn

Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk


Udenlandske gadeprostituerede skal hjælpes – men ikke hvis hjælpen er i strid KFUK’s Sociale Arbejdes interesser.

Det synes at være holdningen hos Center Mod Menneskehandel, der har stillet krav om, at Sexarbejdernes InteresseOrganisations (SIO) navn blev fjernet fra informationsmateriale, for at det kunne blive lagt til brugerne af Mødestedet på Vesterbro i København.

Forløbet fremgår af en række dokumenter og e-mails, 180Grader har fået aktindsigt i. Beslutningen er truffet af en enkelt medarbejder – Gitte Tilia. ”Kan du sende en elektronisk udgave, hvor billeder og referencer til SIO ikke er med,” spurgte hun gadejurist Nanna Gotfredsen i en e-mail fra den 6. december 2010.

De omtalte billeder viste demonstrerende prostituerede, med skilte med tekster som ”Sexworker Rights = Human Rights” og ”Stop The War on Whores”.

Der er ikke i dokumenterne nogen forklaring på, hvorfor SIO ikke måtte stå som udgiver, og hvorfor billederne ikke måtte være med. Men centrets leder Ole Thomsen oplyser over for 180Grader, at det skete efter et krav fra Reden International.

Reden International er en del af KFUK’s Sociale Arbejde og deltager, mod betaling fra Center Mod Menneskehandel, i driften af Mødestedet.

Forsker: Det undrer, at de ikke vil samarbejde med SIO

”Man kan godt undre sig over, at Center Mod Menneskehandel ikke vil samarbejde med SIO, når de i forvejen samarbejder med en NGO som Reden International,” siger Marlene Spanger, som er forsker på Roskilde Universitet, og blandt andet har arbejdet med migrante prostitueredes forhold.

”Center Mod Menneskehandel er en offentlig institution, og de skal udføre de opgaver, som ministeriet udstikker. Hvorfor udnytter de ikke frivillige kræfter fra SIO? Center Mod Menneskehandel har en vanskelig opgave med at forene de politiske og moralske tilgange til de vanskelige spørgsmål, der opstår i arbejdet med udsatte, udenlandske prostituerede. Men de skal ikke selv have en politisk holdning,” fastslår Marlene Spanger.

Politiet bruger SIO’s materiale

Det informationsmateriale, balladen handlede om, blev udgivet af SIO og Gadejuristen sidste efterår. Det oplyser de prostituerede om deres rettigheder, når de får bøder af politiet. Det gør de i stor stil. Men ifølge SIO og Gadejuristen er der i mange tilfælde ikke juridisk grundlag for disse bøder, fordi de prostituerede ikke har gjort noget ulovligt.

Politiet har siden selv brugt informationsmaterialet – med SIO’s navn på. Men Center Mod Menneskehandel vil altså ikke, selv om man kan bakke op om indholdet i informationsmaterialet.

”Center mod Menneskehandel fandt det både relevant og hensigtsmæssigt at kvinderne fik tilbuddet om Gadejuristens akutte assistance, som kvinderne også selv efterspurgte. Derimod fandt vi det ikke nødvendigt samtidig at oplyse om SIO. SIO har på linje med andre interesseorganisationer mulighed for at kontakte kvinderne selv og oplyse om deres sag og muligheder for assistance,” siger Ole Thomsen.

Han tilføjer, at man i andre sammenhænge samarbejder med SIO. Men det billede kan organisationens talskvinde Susanne Møller ikke genkende.

”Nej, vi har ikke noget samarbejde med Center Mod Menneskehandel. Vi har holdt en række møder med nogle folk fra Servicestyrelsen, som CMM er en underafdeling af, uden at det har ført til noget konkret. At sige at vi har et udmærket og givende samarbejde er en pæn overdrivelse,” mener Susanne Møller.

SIO afviste kravet om at ændre i informationsmaterialet, som derfor aldrig kom ind i Mødestedet.

”Christians Venner” også udelukket af CMM – pengene gik til RI i stedet

SIO er ikke den eneste private organisation, der er blevet sorteret fra i Center Mod Menneskehandel. Heller ikke Mogens Pedersen – kendt som ”Christian” – bliver anerkendt som samarbejdspartner omkring Christians Venners såkaldte SafeHouse.

Det førte tidligere på året til kontroverser, fordi det manglende samarbejde var en medvirkende årsag til, at foden Safe & Alive havde lukket for sin bevilling til SafeHouset. Det var sket uden at bl.a. Københavns socialborgmester Mikkel Warming eller medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation havde bemærket det. Københavns Kommune havde givet penge til Safe & Alive, netop for at støtte SafeHouset.

Pengene fra Safe & Alive blev i stedet omdirigeret til Reden International og Mødestedet.

Susanne Møller: CMM formår ikke at skelne mellem det politiske og det saglige

Både SIO og Gadejuristen går ind for en rettighedsbaseret tilgang til prostitution. Men der er ikke tale om, at Center Mod Menneskehandel generelt ikke samarbejder med organisationer, som har en anden politisk holdning til køb af seksuelle ydelser end hvad der er nutidig, dansk lovgivning på området.

Reden International er således kendte fortalere for, at sexkøb skal gøres kriminelt. Det samme gælder Kvinderådet, som Center Mod Menneskehandel netop har hyret til at gennemføre en kampagne om menneskehandel i prostitution. En kampagne, som SIO er kritisk over for.

”Center Mod Menneskehandel må øve sig i at sortere det politiske fra det saglige,” siger Susanne Møller.

”Vi beder dem ikke om at promovere sexarbejde på SIO’s vegne. Tilsvarende er det fint, hvis de samarbejder med Kvinderådet om sagligt arbejde. Men de skal ikke promovere Kvinderådets propagandamølle, og det ser det desværre ud til, at de gør,” slutter hun.

Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.

5 Kommentarer

Vis kommentarer

Log ind for at kommentere