Olafur Eliasson afslører sig selv som EU Fascistisk kunstner

Jeg sidder og ser DR2 med Krasnik og udsendelsen om EU og New Narrative, hvor en flok krukkede sangere står med foldede atlas under hagen og synger...

Isabella Balkert,

12/04/2014

Jeg sidder og ser DR2 med Krasnik og udsendelsen om EU og New Narrative, hvor en flok krukkede sangere står med foldede atlas under hagen og synger besynderlige gammeldags sange, hvad det så har med det nutidige Europas befolkninger at gøre.


Siden byder Krasnik Olafur Eliasson velkommen i studiet fordi Olafur Eliasson har været inviteret til at være med i projektet: "Forfør de Europæiske befolkninger der hader EU - Til at elske EU gennem et kulturelt projekt". 


Det er totalt absurd at man tror man kan komme anstigende med kunsten som det gode tilbud til de Europæiske befolkninger, i en krise hvor millioner af arbejdsløse har demonstreret imod EU i årevis og uden EU har gidet høre på befolkningens protester.


Når jeg så tænker på at den tåbelige Baroso, bruger vores skattepenge på at ansætte kunstnere til at forføre os, og når jeg hører de vanvittige eksempler Olafur kommer med, så bliver jeg  endnu mere rasende på EU end jeg har været før, selvom jeg ikke troede det kunne være muligt.


Jeg bliver så irriteret på Olafur Eliasson’s dumme dialog at jeg får lyst til at smække ham et par på kassen, og det gør jeg selvom jeg reelt ikke er fysisk voldelig og selvfølgelig heller ikke kunne finde på at slå på ham i virkeligheden, men helt ærligt! Hvorfor sidder Olafur Eliasson og prøver at prakke os EU på med nogen sløsede henvisninger til fredens projekt, og hvordan kan han finde på at omgøre hvad vi selv opfatter som berettiget EU modstand, til at være et spørgsmål om angst for et større projekt end det nationale?


Olafur Eliasson har jeg respekt for som kunstner, men jeg har en foragt for den krukkede mand der pladrer usammenhængende om EU og som vover at påstå at folk er bange for EU, fordi vi er så middelmådige og dumme at vi ikke kan rumme EU, og at vi derfor har brug for hjælp gennem kunsten til at opbygge vores EU identitet, gennem fortænkte projekter.


Olafur Eliasson burde holde sig for god til at bruge sit kunstneriske navn til at fremme EU og det burde han især når han er et sludrechartol der har ladet sig bestikke af EU til at gå ind i et projekt hvor den torske dumme Baroleon har brug for at forføre folk til at elske det EU der er blevet trukket ned over vores fædreland som en supranational magt der har udhulet vores demokrati til bagdel for et Merkel styret EU tyrani der har absorberet vores suverænitet.


At man kalder det mere demokrati at overføre suverænitet til EU og at samtale pludselig skal gøres til demokrati i Olafur Eliasssons besynderlige opfattelse af EU, det brækker man sig da over. Vores EU fascistiske politikere har skridt for skridt givet EU mere og mere magt og vores suverænitetsafgivelser omfatter idag alle de vigtigste områder i forbindelse med lovgivning og økonomi .
Vi har ikke fået lov til at stemme om noget som helst siden Maastricht som vi stemte Nej til inden man så fik skræmt en lille gruppe mennesker til at stemme Ja med de forbehold man har forsøgt at rive fra os lige siden.


Vi behøver ikke at være medlem af EU for at vide at vi foruden at være Danskere, også er Europæere og at verden er større end Danmark, og når Olafur Eliasson får de mange direkte sprøgsmål om EU, som han dog er klog nok til lige at bemærke at han i virkeligheden ikke har forstand til at udtale sig om., men hvorfor holder han så ikke sin kæft? For alt det sludder han river af sig, er reelt hverken positivt for EU, Danmark eller DR. 


http://ec.europa.eu/debate-future-europe/new-narrative/index_en.htm

Kilde: