I gamle dag var en ekspert en man spurgte om en udregning. Eksperten fik altså udgangspunktet givet af andre og skulle blot præstere en konsekvensberegning. Siden har eksperten tiltaget sig stadig nye områder og en løselig oversigt kunne se således ud:
1)
Eksperten får af politikeren givet et udgangspunkt og skal regne konsekvenser igennem
2)
Eksperten vælger selv sine beregninger, dvs vælger selv sine udgangspunkter
3)
Eksperten beregner ikke blot, men bedømmer sine egne beregninger. Hermed sker et afgørende skifte fordi eksperten nu bliver vurderende og ekspertens betragtninger etiske eller værdiladede.
At være ekspert under punkt 3 kræver stor saglighed og upartiskhed, da eksperten ellers let vil kunne anklages for at politisere.
I tilfældet med Marlene Wind er hun langt ud over grænsen for det saglige. Hun bruger nedladende ord og vendinger, skyder andre usaglige motiver i skoene og konkluderer helt uden den balance og de nuancer, der kendetegner en god ekspert.
En god ekspert i EU-ret kunne sagtens forholde sig kritisk til regeringens håndtering af aftalen om grænseaftalen, men ville samtidig vide at sætte selve aftalen i perspektiv til forudsætningerne for Schengen-aftalen.
Forudsætningerne for Schengen-aftalen var en effektiv grænsekontrol ved EU’s grænser samt et effektivt transnationalt politisamarbejde. Hvis disse to forudsætninger ikke er opfyldt, falder forudsætningerne for den frie bevægelighed over grænserne til jorden.
Hvis vurderingen altså er, at disse to forudsætninger for Schengen ikke er opfyldt, er det et helt legitimt politisk ønske at ville genindføre grænsekontrol. Det må så nødvendigvis foregå inden for rammerne af Schengen. At DF præsenterer aftalen i et perspektiv, der går ud over Schengen,
er deres politiske interesse og har altså den saglige substans, at de to nævnte forudsætninger for Schengen-samarbejdet ikke vurderes at være opfyldt (et andet legitimt politisk ønske kunne være at ville undgå grænsekontrol og i stedet arbejde for et bedre politisamarbejde og mere effektiv grænsekontrol ved EU’s grænser)
Disse helt oplagte nuancer er fraværende for Wind. Helt galt går det så for Wind, da hun møder kritik. Nu holder hun en lang enetale om sine fortræffeligheder og høje faglige niveau, hvor hun fuldstændig overser, at kritikken slet ikke handler om hendes faglige niveau. Hun kan for den sags
skyld være aldrig så fagligt dygtig: hvis hun politiserer, bliver hun bedømt på andre kriterier.
Det skingre selvforsvar har nu ledt opmærksomheden hen på hendes faglighed, selv om det aldrig har været den, der var problemet. Flere har påpeget en noget følgagtig tilgang til EU, en ikke imponerende evne til at forudsige inden for sit fagområde samt en publikationsliste, der stort set
aldrig er citeret. At Hemmingsen står frem med et forsvar er næsten med til yderligere at undergrave både hans og hendes troværdighed.
Havde hun bare fra starten af forstået, at det slet ikke var fagligheden, der var problemet, kunne alt dette være undgået. Men at hun slet ikke selv kan se, hvor usagligt politiserende hun har optrådt, gør nu ondt værre. Pind får lov at være helten og det vidner da også om en ikke ringe
politisk tæft, at Pind øjeblikkelig spotter den halve vind. Godt gået, Pind.
(På TV2 News i tirsdagsanalysen blev sagen skarpt analyseret af Hans Engell, hvilket samtidig udstillede Mogensens mangel på den samme skarphed. Mogensen kom dermed til at fremstå som en politiserende ekspert, mens Engell tog prisen som en ægte ekspert - i det mindste i denne konkrete sag)
