Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Thor Halvorssen, der har produceret kortfilmen og dystopien 2081, og som er stifter af menneskerettighedsorganisationen ”Human Rights Foundation” gæstede den 10. august Danmark.
Halvorssen er også initiativtager til det succesfulde ”Oslo Freedom Forum”, der siden 2009 har været en årligt tilbagevendende konference om hvordan man bekæmper tyranni og undertrykkelse, og som the Economist har døbt ”Davosudgaven af menneskerettigheder”.
180Grader.dk mødte Halvorssen og talte blandt andet med ham om vigtigheden af at beskæftige sig med de fællesmenneskelige emner, som kan samle de fleste af os uanset partifarve i målet om at sikre mere retfærdighed i verden.
Halvorssen er venezuelaner. Moderen, Hilda Mendoza nedstammer fra to af Venzuelas præsidenter: Cristóbal Mendoza og Simón Bolívar. Faderen er Thor Halvorssen Hellum, der tidligere har været politisk udpeget til at bekæmpe narkokriminalitet i Venezuela inklusive det berygtede Medellín Kartel.
Den gode histories potentiale
Da vi har fundet os tilrette på Cafe Royal under Radisson ved Banegården begynder samtalen med konstateringen af enighed, hvad angår den gode histories potentiale for at skabe forandring.
”Den gode histories evne til at promovere kampen for frihed er uendeligt langt større end nogen fagbog, avisartikel eller filosofisk redegørelse. En fortælling fanger den moralske indbildningskraft, og har evnen til at inspirere langt mere end empiri,” forklarer Thor Halvorssen.
Han er en stor fan af Lars Von Trier og dennes ”Dancer in the Dark”. Og han er overbevist om, at alle amerikanske tilhængere af dødsstraffen er blevet påvirket til at skifte mening, efter at de har set Von Triers film.
Vi taler om Halvorssens kortfilm 2081, der er en filmatisering af en novelle af Kurt Vonnegut.
2081 handler om en fremtid, hvor man har opnået ”lighedens guldalder”: Man har systematisk stækket alle former for ekstraordinære evner, medfødte styrker og usædvanlig skønhed. De stærke må bære kropsvægte, de smukke iføres masker og de uegnede stilles lige med de egnede. Man præsenteres for en nyhedslæser på landsdækkende tv, der stammer, og som konen i det ægtepar vi følger i filmen gerne så forfremmet - ”fordi han prøver” ...
Janteloven
Er historien i 2081 ikke vildt urealistisk og nærmest en parodi på det anti-egalitære?
Halvorssen nævner et eksempel på, at det ikke er tilfældet: Et barn i New Jersey blev i 2008 forment adgang til at spille baseball på sit eget hold, fordi han var ”for god”. Et andet eksempel er ifølge Halvorssen offentliggørelsen af rige borgeres indkomst, sådan som man gør det i Norge. Det har intet at gøre med ”gennemsigtighed” siger han. Det handler simpelthen om modvilje, mod dem som gør det bedre end dig selv.
2081 er som Halvorssen forklarer det intet andet end en ekstrem realisering af janteloven. Det er et princip ført ud i sin yderste konsekvens. Den handler om, hvad der ville ske, hvis janterne fik den totale magt. Helten i kortfilmen vækker mindelser om Viktor Hugos Jean Valjean fra ”De Elendige”. Der er tale om en åndelig og fysisk kæmpe, der befrier eller inspirerer de svageligt-gjorte fra de svages tyranni.
180Grader nævner Ayn Rands novelle ”Anthem” som en anden stærk dystopi. Halvorssen fortæller, at han har fået smuglet tusindvis af kopier af novellen ind i Cuba sammen med også ”Braveheart” og ”De andres liv” via USB-diskdrev. - Og så er det, at vi ønsker at vide hvordan engagementet begyndte.
Undertrykkelse på tæt hold
Ligesom mange andre i 1980'erne var Halvorssen optaget af undertrykkelsen af de sorte i Sydafrika via apartheid. Han var også aktiv på universitet i spørgsmålet om undertrykkelsen af den lokale ytringsfrihed. Det var imidlertid et personligt forhold, der for alvor trak ham ind i arbejdet med menneskerettigheder:
”Min far blev fængslet, da jeg var omkring 18 år og det havde en stor betydning for måden, jeg begyndte at opfatte verden på. Virkeligheden præsenterede mig pludselig på tæt hold for alle de emner, som jeg kun havde beskæftiget mig med som studerende - såsom fair rettergang, arbitrær tilbageholdelse og tortur. Alle disse begreber var relevante i min fars sag.
Jeg tænkte: Min far er en rig mand. Hvis dette kan overgå ham, kan det overgå alle. Så efter at min far blev løsladt begyndte jeg at involvere mig i studenters rettigheder og rettigheder vedrørende ytringsfrihed. Mens jeg kæmpede for at få min far løsladt, begyndte jeg samtidig at opdage hvor dysfunktionelle menneskerettighedsgrupper rent faktisk kan være. Her tænker jeg navnlig på de store organisationer, som er blevet alt for bureaukratiske og alt for lidt interesserede i hjælpe individet, men mere i at deltage den globale diskussion.”
FIRE
Fra 1999-2004 var han en af de ledende kræfter i interesseorganisationen The Foundation for Individual Rights in Education (FIRE), der beskæftigede sig med borgerrettigheder på akademiske læreanstalter og som blandt andet var med til at tage opgøret med den politiske korrekthed på amerikanske universitetet. Her bekæmpede Halvorssen de frelstes trang til at lægge låg på åbenlyse og centrale politiske uenigheder. Ifølge Halvorssen forsvarede FIRE både højre og venstrefløjens ret til at komme til orde, så længe måden, man ville til ordre på var civiliseret. I 2004 forlader Halvorssen FIRE og stifter i 2005 the Human Rights Foundation , hvor målsætningen bliver noget mere ambitiøs:
”Alt imens jeg beskæftigede mig studenters ret til ytringsfrihed i USA blev professorer og studenter myrdet i mit fødeland Venezuela for at have deres egne meninger. Det fik mig til at indse, at det var på tide, jeg lavede en organisation, som beskæftigede sig med disse forhold. Derfor tog jeg kontakt til Vaclav Havel, Eli Wiesel, Harry Wu og andre for at lave en ny menneskerettighedsgruppe. Jeg startede for mig selv, og i dag er vi så nået til at have en medarbejderstab på elleve ansatte. Og vi har skabt the Oslo Freedom Forum, som the Economist kalder for ”et Davos for Menneskerettigheder. Nu gør vi så vores bedste for at tage kampen op mod verdens lukkede samfund, afsløre diktaturer og deres allierede. Samtidig prøver vi at gøre dette en folkelig kamp.”
Menneskerettigheder ikke bare for jurister
Halvorssen mission er altså at folkeliggøre menneskerettighedsdagsordnen og bryde det monopol som staterne i vid udstrækning har sammen med de etablerede og ifølge ham ekspertdominerede menneskerettighedsorganisationer. Man burde ikke skulle være jurist eller have en kandidatgrad i menneskerettigheder for at involvere sig i dette emne. Alle burde deltage i dette, lyder der fra Halvorssen.
Hvad enten det handler om film eller advocacy gælder det således om at finde det, som er det fælles grundlag for de fleste af os – i såvel den vestlige som den øvrige del af verden. Vi må starte med det vi kan blive enige om, og så tage tvisterne derfra.
For hvad er problemet med at kalde Hugo Chavez ”venstreorienteret”, ”socialist”, ”kollektivist”, ”rød” og så videre? Måske at venstrefløjen - også i vesten - så instinktivt reagerer med at identificere sig med diktatoren eller i det mindste begynder at undskylde eller forsvare ham, fordi han taler deres sprog og fordi vi ”højreorienterede” bekræfter venstrefløjen i, at han er en af deres? Dermed tager vi selv et udgangspunkt, der graver grøfterne.
Halvorssens strategi handler i stedet om at beskæftige sig med hvad Chavez gør, og ikke med prædikaterne. Fokus er på hvordan Chavez agerer. Hvordan behandler han sine politiske modstandere? Er han tyvagtig? Er han uretfærdig? Undertrykker han? Torturer han? Opruster han? Fokus på adfærd og ikke prædikater gør det nemmere at nå til enighed. Taler man om ”højre- og venstrefløj” polariserer man, forklarer Halvorssen:
”Hvorfor ikke reducere debatten til nogle få principper? Hvis vi ved at de fleste menneskerettigheds-overgreb begås af stater. Så lad os studere staten, og finde ud af hvordan vi kan beskytte individet imod staten.”
Tegneseriejustits
I stedet for at beskæftige sig med Chavez' og andre diktatores politiske retorik og placering i det politiske spektrum kan man altså med fordel beskæftige sig med eksempelvis de juridiske konsekvenser af diktatorens magt:
Halvorssens nævner i den forbindelse dommeren María Lourdes Afiuni , der blev smidt i fængsel af Chavez. Præsidenten erklærede på landsdækkende tv, at dommeren skulle i fængsel i 30 år, efter at hun frigav en forretningsmand, der havde været fængslet i 3 år uden rettergang!
Det er ifølge Halvorssen sådanne tegneserieagtige absurditeter, der burde gøre det vanskeligt for nogen i vesten at kunne identificere sig med magthaverne i såvel Cuba som i Venezuela uanset politisk tilhørsforhold.
Menneskerettighedsspørgsmålet er altså efter Halvorssens mening i stigende grad blevet gjort til noget som kun eksperter og/eller stater beskæftiger sig med. Med the Oslo Freedom Forum, der er en årligt tilbagevendende konference om menneskerettighedsspørgsmål, har han imidlertid taget kæmpeskridt i retning mod at bryde staternes, FN's og de etablerede organisationers monopol.
Noget godt ved FN?
I modsætning til mange konservative og libertarianere er Thor Halvorssen dog ikke entydigt kritisk overfor FN. FN må ifølge ham ikke ses som én stor organisation. Nogle af FN's underorganisationer gør meget godt, siger han og henviser til arbejdet med flygtninge, valgovervågning og hungersnød. Problemerne findes efter hans mening især hos FN's generalforsamling, FN-sekretariatet , dets manglende budgetmæssige åbenhed, den massive korruption - samt det forhold at flere FN-ansatte har kunnet stå udenfor loven.
Halvorssen mener det er på høje tid at man begynder at bruge paragraf 6 i FN charteret, der handler om eksklusion af FN-medlemslande, og at man smider de værste stater som eksempelvis Nordkorea ud.
Fra dystopi til libertariansk science fiction
Sammen med to partnere har Halvorssen købt rettighederne til at filmatisere science fictionforfatteren Robert Heinleins ”The moon is a harsh mistress”. Heinlein er forfatter til den allerede filmatiserede ”Starship Troopers”. Filmen er stort set ren action. Men i bogen forklares blandt andet hvorfor den marxistiske værditeori er forkert.
”The moon is a harsh mistress” handler om en månekoloni, der fører uafhængighedskrig mod jorden med masser af referencer til den amerikanske revolution.
Halvorssens filminstitut The Moving Picture Institute, der er non-profi, får midler via donationer og andre filmselskaber – men ikke fra den amerikanske regering, betoner han. Instituttet har til formål "at promovere principperne for økonomisk og social frihed via filmens medie".
Aktuelt har Halvorssen blandt andet skabt opmærksomhed hos BBC for historien om hvordan vestlige PR-virksomheder arbejder med at hvidvaske diktaturlande i den tredje verden.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
2081
http://www.youtube.com/user/2081Film
Human Rights Foundation
http://www.humanrightsfoundation.org/
The Oslo Freedom Forum
http://www.oslofreedomforum.com
