Om Samuelsens regeringsgrundlag osv

Jeg følger da lidt med på de sociale medier, og kan konstatere at Anders Samuelsen har haft gang i et sjovt projekt om at crowd-source et regerings...

_slettet_bruger_7537 Ikke angivet,

27/07/2014

Jeg følger da lidt med på de sociale medier, og kan konstatere at Anders Samuelsen har haft gang i et sjovt projekt om at crowd-source et regeringsgrundlag. Det er der kommet nogle kronikker ud af og også nogle tanker om en regeringskonstellation i en evt kommende borgerlig regering.

Desværre synes jeg allerede der er en del af skriverierne der udtrykker politisk vanetænkning og dette skriv er måske mere et forsøg på at tage en anden approach.

Det helt store problem, er at man allerede ser udtryk som 'de afgørende stemmer, og 'søge maksimal indflydelse' osv hvilket tyder på at partilederne for de borgerlige partier lægger op til at definere et evt kommende regeringsgrundlag efter den sædvanlige politiske konsensus-kurs, og det betyder så også at vi kan forvente at transformationen af Danmark væk fra en socialistisk bureaukratisk omfordelingsstat (af nogle kaldet en veldfærdsstat) kommer til at ske med en hastighed der svarer til ca 1% af finanslovens budget om året.

Jeg bliver nødt til at sige at jeg synes det er det er brandærgerligt, og at det kan gøres temmelig meget bedre.

En af de helt store problematikker er at man ved en klassisk regeringsdannelse altid kigger på gennemsnittet af partiernes politik, hvorimod en reformregering måske burde have modet til at lave et regeringsgrundlag baseret på foreningsmængden i stedet for fællesmængden.

Politisk set kunne man forankre det ved at samtlige borgerlige partier var med i regeringen, og at man så lod de partier der havde mærkesager inden for et givent politisk område tegne regeringens politik, og samtidig fordelte ministerområderne så det svarede til disse mærkesager. Det ville også sikre de bedst kvalificerede ministre, da partierne jo tit udtaler sig med størst indsigt indenfor de områder hvor de har deres mærkesager.

Statsministerens rolle skulle så være at samle, koordinere og afrapporter på gennemførslen af regeringens politik i stil med en projektstyringsmodel, idet han kunne henvise til at 'regeringens politik på dette område tegnes primært af partiet xx'.

Fordelingen i en sådan regering (efter mærkesager) kunne være noget i stil med:

Venstre: 

Mærksesager med at lette bundskat finansieret af kontanthjælpsreform. Dvs V skulle som minimum besætte statsministerposten, og beskæftigelsesministerposten.

DF:

Udenrigsministerposten (da denne historisk tildeles næststørste parti). Derudover minister for ulandsbisstand og indvandrings og social og sundhedsområdetområde (pga mærkesagerne om ældreforsorg).

LA:

Bør gå efter finansmimisterpost + skatteministerpost pga mærkesagerne om effektivisering af den offentlige sektor og fjernelsen af topskatten

Konservative:

Justitsministeriet og uddannelsesministeriet som følge af at K er et 'lov og orden' parti og også har markeret sig kraftigt ifbm skolreformen.

Andre områder kunne så fordeles i en forhandlingsrunde baseret på mandater.

Bevares - Det kommer nok ikke til at ske, da foreningsmængden tilsyneladende er enormt skræmmende for politikerne. Derfor ender vi nok med endnu en social-demokrati-light politik, som har været ført i landet siden klør konge var knægt, men man har da lov at håbe.

Kilde: