Oprør i Oslo

Artikel af Hans Erling Jensen – Fra http://Eticha

Hans_Erling_Jensen

15/02/2010

Artikel af Hans Erling Jensen –
Fra http://Eticha.dk

Er taxarevolten i Oslo en del af en 1400 år gammel konspiration?

Jeg har ikke mødt ret mange, faktisk kun ganske få, der opfatter, at der findes en større sammenhæng i sidste uges demonstrationer i Oslo, rettet mod den ”koranskriblende gris” på norske Dagbladets forside midt i vinterens agurketid.

 I min virkelighed, ude i internettets kalejdoskopiske verden, er det let at blive revet med af de mange teknisk raffinerede konspirationsteorier, der jongleres rundt bland hungrige søgende sjæle, og af og til endda flimrer over skærmen hos mere standhaftige typer – som jeg selv mener, at jeg hører til.

Var det i virkeligheden FBI, CIA eller måske selveste mafiaen, der stod bag 9/11. De sidste selvfølgeligt betalt af jøderne – og så videre? Vist kan jeg forstå teorierne, når vi sidder med Iraq-gate, eller hvad vi nu skal kalde den. Ingen masseødelæggelsesvåben, bare en modbydelig diktator, der elskede at høre sig selv prale og ikke troede, at de andre ville komme efter ham, når det kom til stykket. Det gjorde ”de andre” så alligevel, og ingen er vel inderst inde særlig utilfredse med det, undtagen dem selvfølgelig, der altid protesterer over alt, der ikke går ud over israelerne.

De fleste konspirationsteorier arkiveres efter nogle år i den nederste skuffe, men når det gælder taxarevolutionen i Oslo findes der rent faktisk en række begivenheder og en ganske anseelig bunke dokumentation, der tyder på, at hændelsen hører hjemme i en veltilrettelagt konspiration, der er lige så gammel som den første koran.

De to norske journalister Kjetil Sæter og Einar Haakaas udgav i år (2010) bogen ”Svindel uten grenser”, der handler om den enorme taxasvindel, som blev afdækket i årene 2006 til 2009 i Oslo. Bogen er et fantastisk dokument, der belyser de allerfleste aspekter af norgeshistoriens mest systematiske økonomisk svindel, hvor i der indgår sorte penge fra taxamiljøet og en omfattende svindel med både syge- og arbejdsløshedsbidrag. Den norske stat blev bedraget for sammenlagt 750 millioner – eller en kvart milliard! Politikere og kontrolmyndigheder vaskede sine hænder og mennesker, der forsøgte at gøre offentligheden opmærksom på det, der foregik, udsattes for voldelige hævntogter, udført af de implicerede, som bestod af et ufatteligt antal personer. Bedrageriet omfattede 2500 personer hvoraf 3 ud af 4 var ”norskpakistanere”. De øvrige var tilknyttet det samme miljø på den ene eller den anden måde.

Hege Storhaug fra Human Rights Service Norge har publiceret et regnestykke, der viser at de 1850 personer med pakistansk baggrund, der medvirkede, modsvarer næsten en tredjedel af samtlige arbejdsføre pakistanske mænd i Oslo. Hege Storhaug konkluderer på baggrund af dette, at ”om alle indbyggere i Norge havde været pakistanere, så var staten kollapset i rekordfart!”

Til historien hører også, at de svimlende beløb er udført af Norge med formålet at bygge op store værdier i ejendomme og andre værdier i Pakistan. Med de 100 millioner, der samtidig blev svindlet ud af de offentlige kasser af de selvsamme mennesker, tegner der sig et rystende billede af en stor gruppe individer, der lever midt i blandt os, tilhørende en fremmed kultur, helt blottet for moral og etik ifølge vore normer.

Med den ene hånd unddrager man at betale sine skatter og afgifter, som fælleskassen har krav på, mens man med den anden hånd stjæler fra den samme kasse.  Hege Storhaug sammenfatter denne mafiametodik med disse svidende ord: ”Et mere eklatant og gennemført eksempel på manglende loyalitet og total foragt for Norges velfærdssystem i en gruppe (pakistanerne), skal man lede længe efter!”

At den samme gruppes juridiske talsmand – efter afdækningen af den enorme svindel – appellerede for amnesti for de indblandede, med henvisning til at ”forbryderne” allerede havde lidt nok i form af konkurser, konfiskeringer af køretøjer, ejendom og andre værdier, er så absurt, at det burde få enhver nordmand med bare den mindste selvopholdelsesdrift i behold til at rejse sig og protestere imod Norges vanvittige indvandringspolitik!  Det ”återstår” at se, om de gæve vikinger bukker sig for hunnerne, eller om de nu har fået nok! I dagens situation ser det ikke ud som, der sker ret meget. Tvært imod.

Den aktuelle taxademonstration Det er nu jeg vender tilbage til min indledning: Taxarevolten, der som bekendt blev initieret af Dagbladets trykning af ”grisen Muhammed, der skriver koranen”! Har nu dette nogen sammenhæng med skattesvindelen, hvor man uden at overdrive, kan sige, at det pakistanske samfund i Oslo var næsten 100 procent indblandet?  Det mener jeg, det har!

Forbindelsen er at både skattesagen (udsugningen af værtssamfundet)og de pågående protestdemonstrationer, helt enkelt er en del af en islamisk strategi, som har sin oprindelse i den ”hellige” koran.

Måske er betegnelsen islamisk i denne forbindelse alt for distancerende; for politisk korrekt? Måske er det rigtigere at omtale taxasvindlerne og de aktuelle demonstranter som muslimer. Med det store antal deltagere, der medvirkede i de to foreteelser, er der jo i virkeligheden tale om handlinger udført af individer, enkeltpersoner, der kalder sig selv muslimer som arbejder sammen mod fælles mål. Partners in crime, so to speak! Siden kan vi muligvis diskutere om ”muslimerne” er ofre i en ”islamisk” strategi, eller om de på individniveau er bevidst om, hvordan tingene set i det doktrinære lys hænger sammen.

Er der en forbindelse? I disse dage er jeg i gang med at oversætte bogen, The Quranic Concept of War skrevet af den pakistanske brigadegeneral S. K. Malik I 1979, en professional soldat med baggrund fra blandt andet flere engelske og amerikanske militærakademier.  Bogen handler om islamisk krigsførelse, Jihad. Forfatteren tager sit udgangspunkt i koranens ”af Allah åbenbarede og for evighed gældende sandheder” og fremlægger i bogen de krigsteorier og strategier, som muslimernes profet Muhammed påstod, var kommet til ham som åbenbaringer direkte fra Allah. Malik lægger vægt på, at den koranske retfærdige krig ikke bare drejer sig om en krig med våben. Jihad er meget mere end det og omfatter ud over våbenbrugen alle aspekter af livet og berører alle dele af samfundet. I jihad er alle midler tilladte. Meningen er at for at skræmme fjenden, ryste ham i hans tro og få ham til at tvivle på sine værdinormer. Når man på den måde ”kaster skræk (terror) i fjendens hjerter” bliver han svag og dermed åben for det sidste og afgørende stød!

Et af de gennemgående temaer i koranens jihad-strategier er bosætnings eller emigrationsopfordringen (Al-Hijra). I koranen slås det fast, at enhver, der emigrerer til et andet land eller område og bosætter sig blandt folket der, handler på vegne af Allah og har pligt til at arbejde aktivt for at udbrede hans sag.

For at undgå ”dårlig indflydelse” fra det folk (som selvfølgelig ikke er muslimer), som muslimen flytter ind blandt, er der i koranen fremsat en række formaninger om ikke at blande sig med andre og at holde sig til sine egne. Det er jo ikke just nogen nyhed for os, der har set udviklingen i Europa og læst vores historie om resten af verden. Ghettoiseringen har længe været et problem for politikerne i de lande, der udsættes for ”den muslimske immigration”, der ikke indser, at måden at bosætte sig på i ”nye lande” for det meste er selvvalgt og i praksis et af de største islamiske jihad-instrumenter gennem tiderne. Denne jihadform er overbevisende belyst i Sam Solomon og Al Maqdisi’s fremragende ”dokument”: ”Al Hijra” The Islamic Doctrine of Immigration, der indgående behandler det islamiske immigrationsteorem og de følger doktrinen påfører de intetanende værtsfolk. Denne bog parret med general Maliks værk fra 1979 trækker en lige linje til den aktuelle situation i Oslo anno 2010.

Bydelen Grønland i Oslo centrum bebos i dag fortrinsvis af muslimske immigranter fra Pakistan og deres efterkommere. En overvejende del af disse mennesker har sit udkomme i taxabranchen, hvilket, når man ser til deres antal, giver dem en vis kontrol over hele branchen. I taxasagen oplever man, at disse immigranter viser loyalitet i mod sine egne, mens de modarbejder ”værtsfolkene” gennem økonomiske angreb (betaler ikke skat og afgifter og udnytter systemet til at få betaling for sygdom og arbejdsløshed, der ikke har grund i virkeligheden). Når de sidenhen bliver opdaget, forsøger de at undslå sig sit ansvar ved at optræde som inkompetente ofre, velvidende at samfundet ikke vil anvende deres egne love imod dem, hvilket i den omfatning som de selv har udført deres kriminalitet i, ville have medført amputation af både hænder, fødder og hoved! I Norge får man knapt fængsel for at snyde staten!

Når den norske avis, Dagbladet, så en dag f inder det relevant at trykke et billede af Muhammed som en gris, der skriver koranen på sin forside, da får den lokale muslimske umma sin undskyldning for at gå til modangreb på sine fjender. Nordmændene. At få fjernet fokus fra den store svindelsag, der længe nok har miskrediteret det muslimske kontingent i landet og få krigen ført over i fjendens lejr, det er selvfølgelig en gave til alle muslimer. Når halvdelen af alle etniske nordmænd samtidig stiller sig op og fordømmer Dagbladets chefredaktør for at trykke tegningen, da har den muslimske immigrantgruppe virkelig lykkedes med en halv jihad, som beskrevet af general Malik. Man har fået indpodet frygt hos Allahs fjender.

Den lokale norske umma og ulema står altså sammen om at forsvare – eller at bortforklare sine tilhængeres handlinger og endda indlede et nyt angreb, samtidig med at den oprindelige befolkning de etnisk norske borgere taber lidt mere af troen på sig selv, sin egen ledelse og administration og på den måde bliver lettere at få magten over (erobre), når den tid kommer. Det virker som kopieret direkte fra den opskrift Malik sammen med andre islamiske fortalere hylder med baggrund i muslimernes mest hellige skrift.

Naturligvis er der ikke mange nordmænd, af dem, der er uenige med Dagbladet, som vil indrømme, at de er bange. De mener der i mod, at de er kloge og moderate og derfor som en naturlig ting vælger at gå i brechen for at undgå ”ligegyldige” konflikter.  Deres holdning er, ”at man skal have respekt for muslimernes religion”. Disse mennesker vil aldrig kunne se en sammenhæng mellem immigrationen, taxasvindelen og demonstrationerne imod Dagbladets trykkefrihed – ikke engang når det er for sent, er jeg ræd for.

Men affiniteten findes der. Ikke en som hver eneste muslim i hele verden, ja ikke engang i bydelen Grønland i Oslo, kender til og arbejder aktivt for at være en del af. De fleste muslimer har jo ingen anelse om, hvad der står i koranen, dette har de til fælles med de fleste ikke-muslimer. Men muslimerne er en uadskillelig del af en kultur, hvor den underliggende strømning går ud på en ting ifølge Muhammed og Malik: Muslimens pligt til at medvirke i jihad på alle fronter, at kæmpe for Allahs sag og hans overherredømme over alle andre, der ikke har forstået islams gudgivne ret til at herske på Jorden.

Konklusion… Således bliver det at stjæle fra den norske stat, eller nogen anden stat som ikke er islamisk, en pligt for muslimen, en del af den koranbefalede jihad, som enhver muslim skal deltage i for at få adgang til paradiset. Metoden at bagefter forsøge at sno sig fri ved at spille offer indgår naturligt i den lette kamp imod bløde demokratiske stater, der ikke er gearet til at forstå den gudgivne dedikation, der findes indbygget i islam. Demonstrationen i Oslo, hvor alle taxasvindlerne påberåber sig en fornærmelse af deres profet, er simpelthen en del af den islamiske erobringstaktik ifølge Malik!

Den er emnet til at sprede ”terror” (frygt) i vore vestlige hjerter.  

Kilder: S. K Malik ”The Quranic Concept of War” 1979
Camre & Hedegaard “1400 årskrigen” 2009
Kjetil Sæter & Einar Haakaas ”Svindel uten grenser” 2009
Human Rights Service Norge, Hege Storhaug
Koranen, Ellen Wulf
V. S Naipul ”Bland de rättrogna”
Sam Solomon & Al Maqdisi ”Al Hijra – The Islamic Doctrine of Immigration”
Bukhari

.

Kilde: