At regeringen foreslår at sætte arveafgiften op, kan ikke overraske. De lovede guld og grønne skove før og under valget, men svarede aldrig på, hvor pengene skulle komme fra. Resultatet er klart: løftebrud i stride strømme og stadig et behov for at indkræve flere skattekroner.
Det er ikke løftebruddene, der generer mig – tværtimod. Jeg glæder mig over løftebruddene, for det betyder jo, at der føres en mindre rød politik, end hvis de havde overholdt deres valgløfter. Det begræder jeg som liberal naturligvis ikke. Men det faktum at regeringen finder alle mulige måder at indkræve flere skatter og afgifter på, er kvalmende. Skattereglerne for leasing af biler er blandt andet blevet gennemgået, og man fandt, at det var muligt at hive flere penge ind på dette område.
På trods af regeringen er løbet fra det meste af det, de gik til valg på, slipper den alligevel af sted med at øge skatter og afgifter i ét væk. Hvem accepterer at købe et TV på afbetaling, opdage at TV’et mangler i papkassen, brokke sig lidt til venner og bekendte, true med ikke at købe noget i den butik igen og alligevel betale af på TV’et uden videre de næste 48 måneder? Regeringens påskud for at indkræve mere og mere er, at pengene skal bruges til en omfattende skattereform, som skal sænke skat på arbejde markant - men hvor mange øget skatter og afgifter kan man kradse ind, før befolkningen kræver bare et udkast til den omtalte skattereform?
Løfterne var der mange af før og under valgkampen, og på trods af at de fleste løfter er kasseret, er der alligevel behov for flere penge. Men hvor skal regeringen gå hen? Grænsen er nået for beskatning af arbejde, det synes der bred enighed om. Det skete for længe siden og har ødelagt vores konkurrenceevne og kostet mange arbejdspladser. Den erkendelse er selv regeringen nået til. Det går dårligt i meningsmålingerne, hvilket puster til den brændende vælgerangst. Regeringen er i panik. Hvor skal penge hentes?
Hos de døde!
Staten skal tjene mere på arbejdsomme og ansvarlige danskeres død. Det er polemisk at skitsere det således, det ved jeg, men det er sandheden. Det er ansvarligt at spare op til sin alderdom, og det kræver i den grad hårdt arbejde at betale verdens højeste skattetryk og samtidig spare op til sin alderdom.
En ting er, at jeg principielt er imod flere skatter og afgifter, uagtet hvor de placeres, men det handler også om noget andet, når jeg reagerer på præcis dette forslag. Det handler om, at regeringen tillader sig at opkræve verdens højeste skatter, mens vi lever, og når vi så dør, vil de igen til fadet.
Derudover er provenuet meget usikkert. Advokat i familie og arveret Lissen Bengtsen har udtalt, at provenuet er meget tvivlsomt, da de fleste dødsboer er insolvente. Der ligger således ikke en økonomisk rationel beslutning bag forslaget.
Hvad står vi så tilbage med? Intet andet end en signalværdi. Regeringen sender et tydeligt signal ud til alle danskere om, at i det øjeblik du ikke længere er på denne jord, så har staten ret til en nu større andel af dine efterladenskaber. Penge DU har tjent og har betalt rigeligt skat af, tillader staten sig skamløst at tage endnu flere af. Regeringen sender et signal om, at det ikke kan betale sig at være økonomisk ansvarlig i forhold til sin alderdom. Hvad er det dog for en regering?
Det er en regering uden moral. Uden respekt for andre menneskers penge eller arbejde. Det er en nem måde (måske) at få flere penge i kassen - ingen berøres direkte af en øget arveafgift, og derfor bliver ingen sure. Regeringen er så vælgerangst, at den uden omtanke hellere vil lænse de døde, som alligevel ikke har stemmeret i forsøget på at skrabe sammen til bestikkelse af de stemmeberettigede.
Jeg er ikke overrasket – men stadig dybt forarget!
