"Vi brænder ikke længere hekse på bål, men vi brænder alle, der får en pædofili-anklage i nakken. Mellem 50 og 100 er blevet anklaget for pædofili i forbindelse med deres arbejde de seneste fem år – kun en er blevet dømt. En anklage for hekseri var i den sorte middelalder nok til at sende et menneske ind i flammerne, det samme gælder en pædofili-anklaget i dag..."
Bemærk venligst også en ret solid pointe i kommentarsporet, skrevet af Ole:
Jeg har engang arbejdet ved et statsamt – og en karakteristik af visse børn i børnesagerne var “de små mænd”. Det drejede sig om skilsmissemødre, der i den grad – efter en skilsmisse – kastede deres kærlighed og omsorg over deres sønner. Sandsynligvis ikke direkte seksuelt men agerede ved at “pylre”, ae, give særlige kærlige krammere og “nusse”. De drenge blev følelsesmæssigt så bundne til deres mødre, at det gik ud over deres naturlige udvikling i forhold til at blive frigjorte fra forældrene.
Hvis dét at tage et barn man er pædagog for ind til sig, tage det på skødet og trøste det, er pædofili, så er det typisk mødrene gør ved deres egne børn – de “små mænd” – tilsvarende incest.
Det gælder vel på dette område, at der som i så mange andre sammenhænge er tale om “glidende overgange” og “grå-zoner”. Mødre kan således ikke vide sig sikre for, hvornår opfattelsen af incest-begrebet rykker sig og det der i dag anses for naturligt pludselig vurderes som incestuøst. Men anyway – godt man ikke er pædagog, fritidshjemsansat eller lærer. Det må være forfærdeligt.
