Pape sagen er meget værre end først antaget

Den nyvalgte formand for Konservative fortalte torsdag at man umuligt kunne vide det var ulovlig støtte til en privat virksomhed (3,5 mio til fodbo...

Kim Ursin,

17/08/2014

Den nyvalgte formand for Konservative fortalte torsdag at man umuligt kunne vide det var ulovlig støtte til en privat virksomhed (3,5 mio til fodboldklubben Viborg).

I dag kom det så frem at byrådsmedlemmer havde advaret ham. Det slår han hen med at de var jo bare tre byrådspolitikere der var uenige.Og man undersøger ikke om det er lovligt bare fordi tre tilfældige lægmænd siger det er ulovligt.

Men faktisk var det ikke bare tre tilfældige tossehoveder. Det var derimod de tre der var udpeget til at sidde i EL-selskabets bestyrelse.Altså dem, der rent faktisk var ansat af kommunen til netop at holde styr på selskabet og at sikre alt forgik lovligt.

Og det bliver værre endnu:

VFF købte nemlig retten for 50.000 om året til at sælge stadionnavnet. Derefter gik kommunen - imod EL selskabets vilje - ind og krævede at kommunens eget selskab skulle købe navnet på stadionet til 3,5 mio over 3 år. Bestyrelsesmedlem Inger Jaconsen forklarer:

(...) Hun forklarer, at man også var bekymret over, at sponsoratet kunne blive betragtet som støtte, da Viborg Kommune forinden havde solgt rettighederne til stadionnavnet til Viborg FF for 50.000 kr. om året, men nu købte det tilbage af et energiselskab ejet af kommunen for godt en mio. kr. om året - eller 3,25 mio. kr. for en periode over tre år.

Penge fra fyringsrunde

- Min bekymring er jo, at vi ikke må give støtte til privat virksomhed. Vi havde solgt rettighederne for 50.000 kr. om året i kommunen, og nu gav vi en million kr. for det samme via energiselskabet, som er 100 pct. ejet af kommunen.

Både udgiften til Energi Viborgs datterselskaber og Inger Jakobsens omtalte forskel i det beløb, kommunen solgte rettighederne til stadionnavnet for, og det beløb energiselskabet senere måtte betale, er nævnt i Statsforvaltningens redegørelse for, hvorfor Viborg Kommune handlede ulovligt. 

Den daværende formand for Energi Viborg Benny Ragner siger til BT, at det i sidste ende lykkedes at finde penge til sponsoratet via en fyringsrunde, man havde haft inden sponsoraftalen.

Dermed undgik datterselskaberne, ifølge Ragner, at stå for finansieringen.

Efterfølgende var man dog nødt til at fyre yderligere personale for at få driften til at hænge sammen.

Pape fortæller hårdt presset til BT om sagen:

- Byrådsmedlemmer er helt almindelige lægfolk, og vi går selvfølgelig ud fra vores almindelige sunde fornuft om, hvad vi tror er rigtigt og forkert. Og så kommer der nogle gange nogle sager, hvor der er afgørelser, der går imod én. Det sker i den her sag, og det er super ærgerligt. Men vi følte os temmelig overbevist om, at det var lovligt.

Hvis den ny formand for Konservative ikke kan gennemskue at det er klart ulovligt at sælge retten til at sælge stadionnavnet for 50.000 og efterfølgende købe stadionnavnet for 1,2 mio om året, så skal manden have undersøgt hovedet. Han er i hvert fald helt klart uegnet til at være leder af noget som helst, hvis han virkelig ikke selv mener han kunne gennemskue projektet.

Statsforvaltning afgjorde sagen i foråret, men indtil videre har byrådet, der altså havde Pape som borgmester indtil august, ikke gjort noget for bringe orden i tingene. Så EL-selskabet betaler formentlig fortsat hver måned 100.000 til VFF?

Kilder:

http://www.bt.dk/politik/overhoerte-advarsel-om-ulovlig-stoette-her-er-soeren-papes-forklaring

http://www.bt.dk/politik/saadan-blev-pape-advaret-om-ulovlig-stoette

Kilde: