Pas På EU.

                                Berlingske Nyhedsbureau   Lørdag den 12 april 2014

Ikke angivet Ikke angivet,

12/04/2014


    
 
       
      
      
   Berlingske Nyhedsbureau
   Lørdag den 12 april 2014.   
      
      
       

DF: Danmark taber i EU-spillet om velfærd
Af Michala Rask Mikkelsen, Berlingske Nyhedsbureau Lørdag den 12. april 2014, 07:29
Annonce

EU skal holde fingrene fra vores dagpenge og fra vores velfærdsydelser. Det mener Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Morten Messerschmidt (DF), efter Jyllands-Posten lørdag skriver, at EU-Kommissionen overvejer at udvide EU-borgeres ret til at modtage danske dagpenge i udlandet fra de nuværende tre måneder, når et regelsæt skal ændres senere på året.

Morten Messerschmidt mener derimod, det bør være et anliggende for Folketinget og ikke for EU.

»Hvis der skal ændres på de danske dagpengeregler, så skal det ikke komme fra EU-Kommissionen, så skal det komme fra regeringen eller fra Folketinget. Vores velfærdsydelser er så generøse og relativt lettilgængelige i forhold til andre lande, at det kan kun blive en taberforretning for Danmark, hvis det er noget, EU skal til at regulere,« siger han.

Den danske regering har erklæret, at Danmark vil forsøge at opstille værn mod EU-borgeres ret til at hæve danske dagpenge. Samtidig siger Jonathan Todd, der er talsmand for EU-Kommissionen, dog, at står det til EU-Kommissionen, skal reglerne for, hvornår andre EU-borgere kan modtage dagpenge, lempes.

Målet er »at gøre det lettere for borgere at lede efter et job i et andet EU-land«, siger Jonathan Todd til Jyllands-Posten.

Men det er ifølge Morten Messerschmidt en rigtig dårlig idé.

»Vi har jo set, hvordan EU breder sig og styrer stadig flere af vores velfærdsydelser. Først var det SU, så blev det børnepenge og kontanthjælp, og nu er det så også vores dagpenge. Jeg vil sige, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner.
Insat af Finn Linde.
P.s pas på EU.

Kilde: