Landets statsminister har som bekendt, fra den dag hun blev udnævnt til posten, været ekstremt upopulær i stort set hele den danske befolkning. Én af årsagerne er, at vælgerne opfatter hende som kold, kynisk og beregnende. Et sådant, dårligt image ændrer sig ikke af sig selv, så i samråd med sin 32-årige rådgiver, det tidligere Frit Forum-medlem, Thomas Juul-Dam, har hun nu besluttet at træde i karakter. Til det formål kommer étårs-dagen for Utøya-tragedien i morgen som sendt fra himlen, og søreme om ikke Thorning-Schmidt har fået lov til at gatecrashe denne rent norske mindehøjtidelighed for at score nogle sympatipoint hos de danske vælgere. Måske kan Jens Stoltenbergs popularitet også smitte lidt af på hende?
Statsministeren vil selvsagt gerne have, at så mange danskere som overhovedet muligt har tændt for deres tv-apparater ude i sommerlandet, når hun - på engelsk, må man formode - taler, mens hele verden ser med, som hun med vanlig sans for beskedenhed udtaler i dag til B.T. Netop tabloidavisen B.T. har i dag lagt spalteplads til et eksklusivt interview med statsministeren, og jeg vil ikke snyde 180 Graders læsere for nogle af de mange perler, Thorning-Schmidt beærer avisen og dens læsere med. Det er så op til hver enkelt, om man mener, statsministeren er et empatisk og følsomt menneske, der blot vil stå ved nordmændenes side, når de mindes ofrene for den nationale katastrofe, eller om hun, der engang af en partifælle blev beskrevet på følgende lidet flatterende måde: Hun er så iskold, at hun får Ritt Bjerregaard til at fremstå som en varmblodig kvinde, netop er den kolde, kyniske og beregnende politiker, de fleste danskere hidtil har anset hende for at være, der forsøger at skamride en national sørgedag i udlandet for at ændre det negative billede, danskerne har af hende. Læs og døm selv:
- Vi husker alle, hvordan det var. Det var gruopvækkende, og vi græd - det gjorde jeg også selv.
- Det var forfærdeligt. Jeg kan dårligt huske billederne, men jeg kan huske følelsen af, hvor voldsomt det var. Jeg sad dernede på et hotelværelse og tudede, fordi jeg syntes, det var så brutalt. Det var absolut ikke som politiker, men som mor.
- Det, jeg følte, da jeg så de unge mennesker, var forfærdeligt. Det var jo også det norske AUF, der er søsterorganisationen til vores egen ungdomsafdeling, DSU. Det var næsten mine egne unge, mine børn, og det ved jeg, at Jens Stoltenberg også følte.
- Jeg sms'ede med Jens Stoltenberg for at høre, om han havde det godt - og så talte vi sammen dagen efter. Vi talte rigtig meget sammen i dagene, der fulgte.
- Det er klart, at jeg går til opgaven med en ret stor ydmyghed. Hele verden ser med, og så vidt jeg ved, er jeg den eneste internationale taler.
- Jeg ved godt, at det kan blive svært at stå på talerstolen midt på øen, hvor så mange unge liv blev taget.
- Vi må tage os sammen og mindes ofrene med værdighed. Det er derfor, vi skal derud. Vi skal igennem det her, og som nordmændene har valgt at gøre det, så skal vi gøre det sammen. Og jo - jeg har let til tårer. Så det kan sagtens ske, at klumpen i halsen igen bliver for stor, indrømmer Helle Thorning-Schmidt.
