Peter Kurrild-Klitgaard: Fra klassekamp til junglelov

I 1848 skrev Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Manifest, at “Et spøgelse går gennem Europa”.  De mente kommunismens spøgelse, som ville hjemsøge de lande, hvor de fæle, udbyttende kapitalister undertrykte arbejderne, og som nu ville mobilisere sig. Klassekampen bankede på døren.

Det er en tankegang, der siden har redet både venstrefløjen og en hel del lande som en mare.  Forestillingen om, at lønmodtagerne havde nogle fælles politisk-økonomiske interesser, der var fundamentalt forskellige fra ikke-lønmodtageres, gav anledning til dannelsen af “arbejderpartier” (d.v.s. socialistiske partier), og i årtier så resten af verden med forundring på de nordiske lande.  For her opførte “arbejderklassen” sig–stort set–som marxismen forudsagde: Den stemte på erklærede “arbejderpartier” og det i en grad, der næsten ikke engang kunne sammenlignes med de lande, der så sig selv som det, venstrefløjen kaldte “den virkeliggjorte socialisme“–blandt andet fordi disse sjældent lod arbejderne stemme.