Tiden er inde til Ole Sohns selvopgør. Den slags er ubehageligt, men han kan trods alt glæde sig over, at han som gammel kommunist slipper billigere. Selv om kommunismen slog flere mennesker ihjel end nazismen, ser man ofte med mildere øjne på kommunismens forbrydelser.
[...]
Kommunismens totalitære ideologi har i dag mistet enhver tiltrækningskraft. I stedet viser selvhadet sig på andre måder. Først og fremmest i forestillinger om, at totalitære ideer inden for islam kan bidrage til en berigelse af vores samfund. Denne tankegang kom til udtryk i den multikulturelle ideologi, der lå bag 1990'ernes indvandringspolitik. Den havde SF's støtte og har det stadig.