Politikens Kristian Madsen er ude i et malplaceret korstog mod Øslem Cekic, fordi hun tillader sig at holde fast i et personligt synspunkt som alle ved ligger hende usædvanligt stærkt på sinde.
På trods af Øslems egen forklaring om at "Vi kan ikke som parti holde til, at en arbejdsløs skal give 13.000 kroner til topskattelettelser" så mener Kristian Madsen at kunne konstatere, at det ikke handler om politik, men om Øslem personligt og "hensynet til hendes egen forfængelighed".
Kristian Madsen kammer helt over, når han skriver "Men det, Özlem Cekic har søgt og fået, er et selvretfærdigt martyrium, der ikke får skyggen af politiske konsekvenser for skatteforliget eller redder overførselsindkomsternes reguleringstakt" og han fortsætter "Nu udstiller Cekic i stedet usolidarisk sine partifæller og pudser sin egen glorie på deres bekostning".
Det Kristian Madsen overser er, at Øslem Cekic gør netop det som mange flere folketingspolitikere burde gøre oftere, og iflg. Grundloven er forpligtede til, nemlig sat lade sig styre af sine egne overbevisninger. Regeringen har tordnet imod blokpolitikken, men hvis flere politikere turde henholde sig til egen overbevisning, ville det netop erodere fundamentet for blokpolitik. Så længe partierne insisterer på "partidisciplin", så er det en af de vigtigste grundsten for samme blokpolitik.
Der er et langt stykke hen ad vejen personer, vi vælger til folketinget og ikke partier. Hvis det ikke var tilfældet, så kunne vi lige så godt reducere stemmesedlerne til at vise partierne - som så selv kunne sammensætte et "funktionsdygtigt" hold (læs "disciplineret og enigt"), når de vidste hvor mange mandater de havde vundet.
Det er mere end upassende når Kristian Madsen tillader sig at skyde Øslem Cekic diverse motiver i skoene, og hænger hende ud som egoistisk og selvretfærdig. Man fristes til at sige "hvad fanden bilder manden sig ind?" - det er jo ikke sådan at Øslem´s synspunkter er ude af synk med resten af partiets - det er tydeligvis i højere grad folketingsgruppen der er ude af synk med medlemmerne og vælgerne.
Jeg er ikke SF´er og jeg sympatiserer ikke med SF´s politik, men heg tager hatten af for Øslem Cekic i denne sag.
