Pragmatiske argumenter for at bevare blasfemiparagraffen

Danmark har en blasfemiparagraf indsat som § 140 i Straffeloven

_slettet_bruger_13372 Ikke angivet,

15/11/2013

Danmark har en blasfemiparagraf indsat som § 140 i Straffeloven.


Loven er blevet håndhævet yderst sjældent, og mange tænker, at den derfor ikke generer nogen.

Men man må så spørge, hvorfor Folketinget ikke forlængst har ophævet en lov der alligevel ikke bliver håndhævet.

Jeg kan umiddelbart komme på følgende bagtanker og ingen af dem er særligt rare.

1. Loven er blot endnu et redskab i statens arsenal love som ved en hvilken som helst lejlighed kan benyttes til at få ramt på en person.

Et eksempel:

En  religionskritisk debattør eller forening er en torn i øjet på fremmede lande.

Han truer med at afbrænde et helligt skrift, hvilket fører til protester og trusler mod danske interesser.

Uden en blasfemilov risikerer Danmark, at konflikten fortsætter til evig tid,  men så længe blasfemiforbuddet eksisterer kan diplomatiet altid henvise til at Danmark har love mod krænkelse af religiøse følelser.

Det var til en vis grad strategien under Anders Fogh Rasmussen.

2. Et blasfemiforbud er et "fredeligt" påskud for at indskrænke demonstrations- og forsamlingsfriheden, når den er truet af voldelige troende.

Et eksempel:

Ateistisk Selskab planlægger at afbrænde Bibelen offentligt, på et sted brændregler ellers ikke forbyder noget sådant, og kristne truer med verdens ulykker.

- Politiet kan selvfølgelig ærligt indrømme, at der gælder en nødretstilstand fordi trusler mod demonstrationen udgør en fare for den offentlige orden.

Det er et veto til pøbelmagten og jeg kan forestille mig at det kan falde tilbage på politiet, fordi det efterlader det indtryk at det er ude af stand til at sikre ro og orden.

Istedet for at indrømme, at politiet appeaser troende og derigennem overlader dem en vetoret over folks grundlovssikrede rettigheder, kan § 140 anvendes som et "lovligt" argument for at nedlægge et forbud mod begivenheden.

3. Et blasfemiforbud forhindrer, at troende bliver provokeret til voldelige aktioner.

Et eksempel:
Uden et blasfemiforbud kunne alle skrive og sige hvadsomhelst om profeter og lave digte om en religions himmel og børnesex.

Det kan de allerede idag med værktøjer som Tor/VPN  og proxying af trafik gennem lande uden blasfemilove.

Selv hvis man ytrer sig blasfemisk på et offentligt onlineforum fra en dansk IP-adresse, kan man i praksis slippe fra det ved at hævde:



1) At man ikke har skrevet det;

2)At man har åbent/hacket/svagt beskyttet  trådløst netværk, og at en anden har misbrugt ens forbindelse;

3)At der intet er på ens computer.

Politiet kan i praksis ikke få dømt en person, der fra starten anlægger denne strategi medmindre de foretager en retsteknisk undersøgelse af mistænktes computer og router.

Det er ikke sandsynligt at politiet vil bruge resourcer på en sådan sag, men det kræver at personen forstår at slette sine spor og ved hvornår det er uklogt at indrømme noget over for politiet.

Mange på 180grader kunne sikkert gennemføre det stunt og slippe godt fra det, men for Hr og Fru Jensen på 50 eller Line på 22 der kun hhar arbejdet i Netto hele sit liv og ikke fatter ind og ud af en computer, er denne strategi ikke farbar.

Dem, der kan finde ud at anvende deres rettigheder og slette deres spor vil allerede være bekendt med Tor og VPN, så min strategi til plausible deniability er i praksis kun brugbar for dem der vil lege civil ulydighed og sætte staten på overarbejde - og det er der jo ingen her der  kunne drømme om.

At afskaffe § 140 vil så og sige åbne helvedes porte for at selv de teknisk og juridisk ukyndige kan skrive og sige hvadsomhelst.

Det vil utvivlsomt medføre en masse ekstraarbejde for politiet, hvis eller mere præcis når troende banker identificerbare onlinedebattører til lirekassemænd eller sender bombetrusler til politiske partier, der vil bruge den nye frihed til at spotte profeten.

For politikerne er gevinsten ved at afskaffe en lov som § 140 meget ringe.

Men for bureaukratiet og dem som i forvejen ønsker mere appeasement over for en religion, eller ikke vil have udstillet at de har taget fejl er en afskaffelse af § 140 kun et minus.

http://www.180grader.dk/Politik/sabotage-af-internetovervgning



Kilde: