Kontakt 180Grader.dk
1

Skrevet af Claus Stenberg 261 dage siden - Direkte link

Måske skal man grave lidt i rammebetingelserne for udliciteringerne for at finde forklaringen. Hvis man kun fokuserer på selve opgaveløsningen (og prisen, naturligvis), så får man givetvis ikke den store afbureaukratisering.

 

Man skal dreje på begge håndtag, på samme tid. Man skal lægge opgaven ud til private samtidig med at man gennemtrevler det offentlige bureaukrati bag ydelsen, og sammen med den private aktør finde ud af hvad der er strengt nødvendigt, hvad der er 'nice to have', og hvad der er fuldstændigt overflødigt. De to sidste kategorier skal så sløjfes.

 

Hvis man bare lader private løse opgaverne, men lader dem arve en tung bureaukratisk byrde, så opnår man givetvis det som artiklen omtaler - en meget lille, om nogen, gevinst.

 

Men når dagen er omme, så vil en effektiv privat virksomhed altid tænke i retning af forenklinger og LEAN. Ganske enkelt fordi det giver gevinst på bundlinien. Men hvis betingelsen for en offentlig kontrakt er 50 års nedarvet bureaukrati, så stiller det begge parter (virksomheden og det offentlige) ringere, end hvis den ansvarlige offentlige myndighed går i dialog med den private aktør, og luger gevaldigt ud i skemaerne og reglerne.


Skrevet af Kenneth Andersen 261 dage siden - Direkte link

Se, det regnede jeg egentlig også var forklaringen.

 

Så betingelserne og/eller alle indvirkningerne i den aktuelle situation har altså ikke været tilfredsstillene? Er der nogle, som kender til en online dokumentation af analysen af det svenske projekt her, så vi i detaljer kan se betingelserne?


Skrevet af Lars Jensen 261 dage siden - Direkte link

- Ud fra de tilgængelige studier kan vi ikke finde noget videnskabeligt belæg for, at de høje forhåbninger om, at øget konkurrence skulle føre til forbedringer af velfærden, er blevet indfriet.

 

Naturligvis ikke. Hvis man i kontrakten har defineret et niveau som er det samme som hidtil, så får man ingen forbedringer. Private virksomheder er ikke velgørende organisationer, som tager penge op af lommerne på sine aktionærer, og forædler sit produkt/sin ydelse alene til gavn for kunden. Der skal være balance. Man får hvad man betaler for jf. kontrakten. Intet opstår eller forædles af sig selv.

 

Jeg ville egentlig tro, at privatisering ville gavne mere, end det ville skade. Men her er der vel bevis for, at det ikke forholder sig sådan.

 

Slet ikke. At noget ikke forbedres betyder ikke at det bliver ringere. Når en offentlig myndighed udliciterer en opgave, så defineres et ret præcist service level, som leverandøren skal levere i forhold til. Når denne er kendt, kan leverandøren fastsætte sin pris, og forhandle begge dele, indtil de to parter er tilfredse, og underskriver en aftale.

 

Man skal ikke tro, at en privat leverandør af velfærdsydelser driver en filantropisk virksomhed, hvor han putter 'mere i kasserne' end han får penge for jf. aftalen med det offentlige. Vil man have mere, må man betale mere. Kan man acceptere det nuværende niveau, kan man genbruge giro-kortet fra sidste år.


Skrevet af Kenneth Andersen 261 dage siden - Direkte link

Naturligvis ikke. Hvis man i kontrakten har defineret et niveau som er det samme som hidtil, så får man ingen forbedringer. Private virksomheder er ikke velgørende organisationer, som tager penge op af lommerne på sine aktionærer, og forædler sit produkt/sin ydelse alene til gavn for kunden

Det kan vi kun være enige om.

 

At noget ikke forbedres betyder ikke at det bliver ringere. Når en offentlig myndighed udliciterer en opgave, så defineres et ret præcist service level, som leverandøren skal levere i forhold til. Når denne er kendt, kan leverandøren fastsætte sin pris, og forhandle begge dele, indtil de to parter er tilfredse, og underskriver en aftale.

 

Man skal ikke tro, at en privat leverandør af velfærdsydelser driver en filantropisk virksomhed, hvor han putter 'mere i kasserne' end han får penge for jf. aftalen med det offentlige. Vil man have mere, må man betale mere. Kan man acceptere det nuværende niveau, kan man genbruge giro-kortet fra sidste år.

Her er vi også enige - som udgangspunkt. For det skrevne giver jo god mening. Men når man tager skridtet videre, så kommer spørgsmålene.

At det leverede IKKE blive bedre, end det der betales for, giver jo god mening. Men når man så samtidig forholder sig til det faktum, at der er fri konkurence, så giver det vel ikke mening længere. For hvis man vil distancere sig til sine konkurenter, så vil man vel gerne lige give sukkerknalden i toppen - f.eks. enten som et niveau, der er lidt bedre end det forventede, eller servicere lidt bedre end mindstekravene foreskriver. Så er man dét sikrere på at få ordren igen næste gang.

Men dette gør sig (tilsyneladende) ikke gældene her. Er det så fordi, der reelt ikke er fri konkurence? Er det fordi, der ikke er den forventede gevinst ved privatisering? Eller er svaret et helt tredje?


Skrevet af Lars Jensen 261 dage siden - Direkte link

Min egen erfaring med offentlige udbud er, at det er super mega bøvlet at komme så langt som til konkrete kontraktforhandlinger. Man skal først igennem en eller flere udbudsrunder, hvor man som tilbudsgiver skal skrive en bog om alle mulige forhold og forbehold. Alene dette afholder helt sikkert mange private (siær mindre og mellemstore) virksomheder fra at byde ind.

 

Så i praksis er der fri konkurrence mellem et mindre antal store/større virksomheder inden for området, som har den nødvendige rutine og manpower til at håndtere offentlige udbud.

 

Jeg argumenterer slet ikke for, at man bare skal køre auktion og snuppe den laveste pris. Naturligvis skal den offentlige myndighed værne om skatteydernes penge, og sikre sig bedst muligt at den får mest muligt for pengene. Kontrakterne løber typisk en årrække, og kan altså ikke bare opsiges hvis det offentlige lige ser et bedre tilbud på nettet.

 

Men det er mit klare indtryk, at den meget omstændige proces, de mange skemaer og kvalificerings-krav holder gode, private aktører væk fra pre-kvalificeringen og kvalificeringen. Og hvis de endelig når så langt, så skal de ansætte erfarne bid managers - evt. til konsulent-lønninger - som er inde i alle reglerne, formalia og processerne omkring selve udbudsbesvarelsen.

 

Når dette er sagt, så ved jeg ikke om de svenske forhold er helt identiske. Omvendt er Sverige jo ikke just kendt for liberalisme og frie markedskræfter ;)


Skrevet af Kenneth Andersen 261 dage siden - Direkte link

Dette kender jeg også til her i DK. Men forholder det sig også sådan i Sverige? Og når udbudsmaterialet er konstrueret, kan det så ikke genbruges til hver enkelt interesserede budgiver?

 

Ah, det skrev du så sidst i indlægget :-)


Skrevet af Lars Jensen 261 dage siden - Direkte link

Jeg skal ikke udtale mig om de svenske forhold. Min pointe er blot, at man officielt kan privatisere og udlicitere en masse, men via besværlige udbudsregler og ressourcekrævende procedurer afholde mange tilbudsgivere fra at kaste sig ind i kampen.

 

Og måske er det de små og mellemstore aktører, som netop ville pynte kagen med lidt ekstra lækkert...? Hvem ved. Jeg har bare kunne konstatere, at det kræver årsværk og andre ressourcer (konsulentlønninger, interne møder osv.) at byde på en opgave for det offentlige. Hvis man fjernede noget af bureaukratiet og kravene til formalia, så ville flere nok byde ind, og skærpe konkurrencen - til gavn for slutbrugerne/kunderne.

 

Det frie marked regulerer sig selv. Når politikere og embedsfolk begynder at blande sig, så går det galt i 100 ud af 100 kendte tilfælde.


Skrevet af skjold 261 dage siden - Direkte link

Er det ikke bedre at se på konkrete eksempler fra Danmark?

 

Erfaringer med konkurrence om offentlige opgaver
– overblik over eksisterende dokumentation af effekterne

 

http://www.udbudsraadet.dk/fileadmin/user_upload/Rapporter/Erfaringer_med_konkurrence_om_offentlige_opgaver/Erfaringer_med_konkurrence_om_offentlige_opgaver.pdf

 

"Resultatet af kortlægningen er, at der er identificeret i alt 114 cases og tværgående
studier af effekterne af konkurrence om offentlige opgaver. Det overordnede billede i
den undersøgte dokumentation er, at et flertal på 73 af 114 af de undersøgte cases og
undersøgelser dokumenterer eller skønner positive økonomiske effekter af konkurrence,
jf. figur 1.1. Fire cases/undersøgelser dokumenterer negative økonomiske effekter,
imens syv andre cases/undersøgelser dokumenterer både positive og negative
økonomiske effekter, specielt i forbindelse med 2. generationsudbud. Endelig opgør
26 af de undersøgte cases ikke de økonomiske effekter ved at skabe konkurrence,
imens de sidste fire cases undersøger, men hverken finder positive eller negative
økonomiske effekter ved konkurrencen. Foruden de 114 undersøgelser og cases, der
indgår i kortlægningens figur 1.1., er der identificeret en række analyser, der skønner
over det økonomiske potentiale ved konkurrence på makroplan. Disse er præsenteret
i appendiks 1."

 

Meget mere her:   http://www.udbudsraadet.dk

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Politik

52
5
24
89
17
5
62
7
5
3
2
9
8
22
2
2
54
48
2
2