Punktering af den banale myte om, at skat og velfærd følges ad
Udgivet for 625 dage siden i Politik
Tilføjet 08/09 10:44 til Boblere af Kasper Planeta Kepp
Et liberalt forsøg på at forklare Venstrefløjen, at den ikke er arbejdernes parti, eftersom høj skat rammer de 90%, der arbejder og ikke de 10%, der kan udnytte skattesystemets umådelige kompleksitet til deres fordel. Samtidig bliver vores stat mere og mere ineffektiv, hvilket forklarer følelsen af eroderet velfærd.
Skattesystemets ulidelige lethed (for dem, der kan købe smuthullerne)
For et par måneder siden var der en sjældent afslørende artikel i EPN: "Pensionsfidus for rige danskere". Det forlød: "Danske skatterådgivere, der ikke ønsker deres navn frem, lægger ikke skjul på, at de har strikket en skattemodel sammen til »et antal danskere« der betyder, at trækprocenten i Luxembourg bliver »noget nær nul«."[...] "Men opskriften er hemmelig. »Nu kommer du for tæt på. Denne rådgivning kræver vi mange penge for,« lyder det fra en skatterådgiver." Det danske skattesystems kompleksitet favoriserer de få, så de mange må betale mere. Den 7. september lød det så igen sammesteds, at Skat frygter, at op mod 1000 milliarder kroner, svarende til ti gange vores historisk høje statsunderskud i 2009, har været flyttet til og fra skattely udenfor Danmark. Imens lider gennemsnitsdanskeren under verdens største skattetryk. Hvilket samfund er det, vi bor i?
Lad os tage et skridt tilbage og få overblik over, hvad vi egentlig mener med skat. Skat er vores - borgernes - indsamlede produktivkraft, der investeres i samfundets fælles infrastruktur og velfærd. Enhver innovation og produktion bliver i store træk halvvejs eksproprieret som skat. Formålet er at skabe de nødvendige rammer for et stærkt, rigt og velfungerende samfund. Så langt, så godt.
Verdens største stat
Danmark har, somme tider i konkurrence med Sverige, verdens højeste skattetryk, hvis man kigger på den samlede beskatning inkl. moms m.v.: Den danske skat er den højeste i verden i forhold til vores samlede bruttonationalprodukt. Statens størrelse kan måles direkte på størrelsen af dens indtægter og udgifter, finansloven. Vi lever med andre ord i verdens største stat, målt i forhold til antal indbyggere.
Foruroligende eller rart? Vi forbinder da ellers tit stærke statsmagter med totalitære systemer, men lige netop den skandinaviske velfærdsmodel er helt anderledes - eller hvad? Er mere stat virkelig stadig godt i Danmark, og de andre 100-200 lande har bare ikke opdaget det endnu?
Lad os foretage et tankeeksperiment, og sætte skatten op til 100%. Du afleverer alt, hvad du tjener og får kun det tilbage i overførselsindkomst, du behøver. Resten går til, at staten kan bruge pengene på velfærd. Lyder dette tiltalende? Lyder det effektivt? Nej vel. For lidt lommepenge vil man da have… Og historien har vist, at kommunisme ikke fører til velfærd og demokrati. Ergo: Statens (og skattens) kan nå en kritisk størrelse, hvor den bliver et problem for velfærden og demokratiet. Vi har verdens største stat, verdens højeste skat, og er ikke sikre på, hvorfor de andre lande ikke bare kopierer os, hvis det er så godt, samtidig med, at vi ved, der er en usynlig grænse i sandet, vi måske har overtrådt.
Ensretning og Økonomisk Jantelov
I Danmark har vi samtidig en af verdens mest lige indkomstfordelinger. De fleste af os er lønmodtagere, der får næsten det samme udbetalt for at sælge vore kroppe og hjerner til højestbydende. Lad os sige, at 90% af befolkningen lever sådan, under dette massive skatteåg. Over denne grå masse af os borgere sidder en lille elite på måske 10% der består af beslutningstagerne: De lovgivende, dømmende, udøvende, kommunikerende, og producerende magter: Politikere, dommere og advokater, statens repræsentanter i øvrigt, de store medier og bag alt dette, de "gamle" penge og finanssektoren. Disse får flere penge, men udgør en lille del af samfundet; den store masse tjener det samme efter skat, i store træk.
Sammen med skatten betyder det, at det i Danmark stort set ikke kan betale sig at gøre en særlig produktiv indsats (derimod kan det godt betale sig at gøre en juridisk-spekulativ indsats, som eksempel 1 viste). Samfundets indbyggede foragt for de produktive bliver understøttet af den mystiske Jantelov, som maser alle os danskere ned i en bageform af ensformig, blegfed dej. Kender du billedet af det midaldrende, velnærede ægtepar, der jogger af sted nedad villavejen i deres helt ens, lyseblå frottee-joggingtøj? Det er i sin essens danskeren: Magelig, uniform, uskadelig. Ensretningen er et symptom på et stærkt forhold, mener nogen; eller i samfundet, mellem indbyggerne, på en stærk stat. Men det lader ikke til at bekymre os.
Kreativitetsafskyen og frygten for alt det anderledes er sat i system: Ikke bare som xenofobi i den almindelige form, dvs som noget udefrakommende (her er islamofobien en af de bedste måder at teste sine venner, om de er ægte liberale eller "højreorienterede på den kedelige måde"), men også overfor de af landets egne borgere, der allerede bor her, bidrager til det fælles bedste, kan noget, og dermed truer den efterhånden "homogene inkompetence", der hersker i middelmådighedens og laveste fællesnævners Danmark. Denne kultur starter med, at vi giver nørderne buksevand i folkeskolen. Senere bekræftes det af en ungdomskultur, der "stræber akademisk ned" og sætter en ære i uvidenhed. Og til sidst manifesteres og perfektioneres det i samfundets ypperste repræsentanter, politikerstanden, der i store træk ikke har den ringeste ide om, hvordan samfundet er indrettet, hvilket de på pinligste vis demonstrerer til stadighed.
Vi står altså med tre problemer: Vi har verdens stærkeste stat (og dermed højeste skat), et så kompliceret skattesystem, at de få kan spekulere sig ud af skatten, så resten må betale ekstra, og en af verdens mest lige indkomstfordelinger, der gør lysten til at yde produktivt meget mindre end lysten til at spekulere i at undgå skat, som de få udvalgte gør. Produktiviteten falder yderligere, fordi så mange mennesker er ansat til at holde styr på dette voksende bureaukratiske kaos og hive penge hjem, hvor disse hænder kunne have hjulpet os alle sammen til mere velfærd. Ja, alle hænder i Danmark er en fælles værdi, og vi spilder dem på unødigt bureaukrati.
Organisationsteori og den ”kritiske størrelse”
Som illustration af det indlysende i, at dyr ikke er bedre, så har det nu forlydt, at Danmark med verdens dyreste folkeskole bestemt ikke har verdens bedste skolesystem. Indlysende for de fleste, undtagen populisterne i Danmark, der i manglende overblik og af frygt for egen inkompetence kaster vores fælles skattepenge efter sprækkerne i fundamentet i naiv forhåbning om, at sprækkerne ikke skrider yderligere i deres embedsperiode. Men der er sprækker overalt i det offentliges bygninger, et glimrende eksempel på, at det dyreste i verden absolut ikke er det bedste.
Hvordan hænger det sammen? Gennemtrænger den slags fakta fra virkelighedens verden overhovedet vore kære folkevalgtes ideologiske osteklokker? Kan de høre utilfredse borgeres protester gennem deres egne messende mantraer om, at velfærd er lig med skat og stat og regler? Reformerne skal komme og vil komme, og allerede nu er de ti år for sent på den. Desto længere, vi venter på den kolde tyrker, desto værre bliver velfærdsnarkosen og risikoen for, at vi ødelægges af den. Det er nu så slemt, at mange borgere mærker sygdommen, men de ansvarlige laller videre som om, intet er hændt.
Den egentlige årsag til, at staten bliver for stor et sted mellem 0 og 100%, udover det indlysende at 100% er for meget og 0% for lidt, findes formentlig i organisationsteorien og til dels i Keynes’ marginale effektivitet af enhver kapitalinvestering. Vi er nået dertil, at hver krone ekstra i den offentlige sektor fører til negativt afkast, og dermed mindre velfærd. Enhver organisation har en "kritisk størrelse" hvor synergifordele opvejes af bureaukrati-ulemper. Det er også årsagen til, at mindre firmaer er mere effektive i starten af deres vækstperiode, og den danske Moderstat er et lærebogseksempel.
VKOs historiske centraliseringsbølger i kommunal-sygehus-, politi- og universitetsreformer er en centralisering af den udøvende magt og en svækkelse af nærdemokratiet. Udkantsdanmark og Den jyske Hede har nu rejst sig i fuldt oprør imod nye regler for at håndhæve gamle regler og nye love for at lappe gamle love. Centraliseringsbølgen har bidraget til dette negative afkast på vores fælles skat. For hver tilvækst i bureaukratiet bliver hver skattekrones afkast mere negativt. Velfærdsmantraet, at "mere skat = mere velfærd" er derfor fundamentalt forkert, som allerede tankeeksperimentet om 100% skat illustrerede. Det er i dag formentlig alment forstået, at VK ikke er for borgerligt-liberale partier at regne, da deres væsentligste bidrag til det danske samfund har været at svække (nær)demokratiet og styrke en stat, der i forvejen er for stærk. De kæmper sammen med resten af det politiske spektrum om at være en slags socialkonservative statskorporative folkepartier.
Det er derfor, velfærden bliver mindre, som vi borgere mærker det, selvom skatten er så høj.
Hvordan kan man måle, at skatten er for høj? Der er flere måder, men nogle af dem er ”forsørgerbyrden”, antallet af mennesker, hver dansker i arbejde reelt skal forsørge (antallet af beskæftigede divideret med antallet af danskere); dette tal stiger og stiger. Man kunne også måle det på, hvor meget af hver krone, der kommer ud til os borgere igen efter at administration, strukturproblemer, bureaukrati, og generel friktion i systemet har gnavet af denne krone. Men denne beregning findes desværre ikke i en brugbar form. Det burde ellers være muligt, baseret på udgifterne
Konsekvenserne
Det unikke danske skattesystem har da også endelig udmøntet sig i en belønning i form af en sønderlemmende rapport fra OECD, der udråber Danmark til at blive det næststørste taberland fra 2012-2015. Det har mange vidst længe, og det er først nu, at regningen skal betales, og så gør det selvfølgelig ondt. Og det kommer til at blive meget værre. Hvorfor? Fordi levebrødspolitikerne har levet for deres taburetter og ikke for det fælles bedste. De har spurgt os – borgerne – om vi ville have mere velfærd, og vi har svaret ”ja tak”. De glemte, at velstanden skal følge med.
Konsekvenserne af dette mærker vi allerede nu i form af tabt værdi i samfundet og deraf følgende udhulet velfærd. Uden velstand, ingen velfærd. Der er næsten 100 milliarder i underskud på finansloven. Det er næsten 20.000 kroner mindre til velfærd per mand, bare i år. Hvorfor? En del af årsagen er selvfølgelig, at vi har overforbrugt og dermed skabt en boble under VKO, som nu er ved at sprænge, og har skabt overkapacitet i industrien, nu hvor regningen skal betales: Dvs færre jobs, færre skatteindtægter, flere udgifter til Indenrigs- og Socialministeriet samt Beskæftigelsesministeriet, der tilsammen står for størstedelen af statens regnskab.
Men den dybere årsag er en fuldstændig og ødelæggende mangel på strategi og en laden-stå-til, mens en hel optur blev finansieret på gæld og ikke på øget produktivitet. Samfundet blev fattigere i alle disse år, uden at politikerne så det, fordi vi kunne feste for lånte penge. Der var masser af andre der så det, f.eks. professorer på CBS. F.eks. blev De Radikale advaret om Finanskrisen i 2006 i et internt brev fra Per Richard Hansen, der i detalje forudså finanskrisen ligesom mange andre. Men de Radikale, ligesom alle andre levebrødspolitikere, valgte at ignorere det åbenlyse og leve videre med deres ligegyldige kortsigtede stræben efter taburetter. Samfundets bedste? En afgrund i horisonten? Pyt med det, så længe jeg kan styre flokken indtil afgrunden, synes disse lemminge-førere at tænke.
Hvordan blev vi så dumme, fattige og dovne alle sammen? Vi er jo ellers verdens lykkeligste, siges det. Lykkelige i uvidenhed måske indtil Genopretningsplanerne slår igennem? Er det mon lidt ligesom i "Matrix"-filmen, at vi ligger i velfærds- og X-factor-drop og ikke ænser verden omkring os, mens vores produktivkraft langsomt suges ud af os? Får vi virkelig lige så meget tilbage i gennemsnit, til fælles bedste, som vi tilsammen giver i skat? Det tilsiger myten jo. Men denne myte er ved at sprænge, efterhånden som historierne om ikke-besvarede telefoner, dårlige behandlinger, nølende administration og skrankepaveri breder sig som en tsunami under overfladen i det danske landskab, måske stærkest på den jyske hede, hvor tidligere venstrefolk har startet et oprør for Udkantsdanmark mod bureaukrati, centralisering og pampervælde - kort sagt, mod et system, vi har mistet kontrollen over.
Venstrefløjens forklaringsproblem
Et af de største paradokser i dansk politik er, at venstrefløjen kæmper for, at de 90% arbejdende borgere skal holdes nede under et skattetryk på 50-60%. Det grænser til det, de gamle socialister ville have kaldt "klasseforræderi". Har venstrefløjen forrådt alle danske lønmodtagere i deres accept af en sådan told på vores produktivkraft? Hvordan kan man overhovedet hævde at forsvare arbejdernes interesser, når man vil plyndre dem sådan ind til benet?
Det eneste svar må være, at venstrefløjen forventede, at velfærden opvejede denne beskatning, selv i verdens mest beskattede land, uden at vide det, og dermed spillede hazard med vores fælles fremtid. OECD har nu åbnet øjnene for os, ligesom den første i en række af genopretningspakker også vil gøre: Det nuværende skattesystem har spillet fallit.
Et eller andet sted er vi blevet "skatte-trygge". Vi har lullet os i søvn til en godnatvise om, at mere skat altid giver mere velfærd, og at det bare er godt og bedre og bedst. Vi hviler på laurbærrene fra fortidens produktivitetsforbedringer og investeringer i industri og landbrug. De sidste ti år er vores produktivitet ikke forbedret, men udgifterne er steget, og vi har forbrugt over evne. Det har givet et positivt bruttonationalprodukt, og skatteindtægter, men for lånte penge. Det er denne historiske inkompetence, vi nu bøder for med opstramninger.
Konklusionen: En markant lavere skat, et simplere skattesystem og mindre offentligt bureaukrati er i alles interesse - med undtagelse af de få, der lever lige præcis på systemets kompleksitet. Alternativet er yderligere fald i effektiviteten, mindre innovation, og i sidste ende mindre velfærd.
Moderstaten Danmark nærer sine forkælede velfærdsbabyer, der er blevet dovne og bare kræver ind og helst skal have ”lidt mere” end naboen. Er det solidaritet? Hvad gik der galt på vejen? Måske er der noget råddent i moderstaten Danmark?
http://epn.dk/privat/pension/article2123151.ece
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_tax_revenue_as_percentage_of_GDP
F. P. Adler: “Relationships between Organization Size and Efficiency “, Management Science, nummer 7, 1960, side 80-84.
http://www.erhvervsbladet.dk/boersnyt/oecd-danmark-vil-blive-fanget-i-lav-vaekst
Og så skal du lige researche lidt på det med "verdens dyreste folkeskole".
Hvorfor ikke forestille sig et helt nyt system, som bygger på individuelle velfærdskonti. I stedet for personlig inkomstskat betaler man ca. det samme, men det indgår i første omgang på en egen velværdskonto. Herfra må der gå visse andele til en eller flere solidariske fællespuljer, hvorfra de svageste kan få de minimale velfærdsydelser, som kendes i dag. Det står herefter den enkelte frit for at planlægge sin egen velfærdsprofil, som man langt henad vejen kan medforvalte inden for en fælles rammelovgivning.
Der er store muligheder for at gøre den enklete borger mere ansvarlig og solidarisk. Efterløn er noget man selv kan optjene som en del af egen optjent alderspension. Den sociale lovgivningen er en rammelovgivning og ikke en millimeterlovgivning efter kun én skabelon. Ved sort arbejde er det mest sig selv man snyder og i mindre omfang den fællespulje. Man kan også have en bredere familiepulje, hvorfra der f.eks. kan betales visse udgifter til kriminelles fængselsophold m.v. så familierne får større medansvar for de unges opvækst og moral.
Hvis man dertil føler, at der i vort samfund opstår for varige indvandre-gehttoer og massive parallelsamfund med stigende spændinger til den oprindelige befolkning, kan man gøre som i Singapore, hvor hver etnisk eller religiøs gruppe har sine egne sociale fællespuljer. Herved afskaffes den misbilligende ringeagt mellem de etniske grupper, da hver gruppe jo klarer sig selv uden byrder for staten eller de andre befolkningsgrupper.
Sådan bør et globalt og multikulturelt samfund kunne bygges op med fælles interesser om at sikre den fælles stat - gerne et demokratisk og trykt samfund på længere sigt.
Indsigtsfuldt skrevet.
Pædagogisk skrevet.
Dybt, dybt logisk argumenteret..
Og desværre i sidste ende også en smule bedrøveligt, idet den eminente skribent med en sandsynlighed, der går mod 1, kan lave en copy-paste om fem år.
Det er som at så på et tog der køre med fuld fart mod afgrunden, du ved den kommer, du har valget, hopper du af, og evt. bliver skade/dør i et forsøg på at overleve eller bliver du på til den bidre sikre død? Det er et forfærdenligt valg, frygten holder folk på toget, mens frygten for at blive på toget er næsten lige så stor, men at forsøge at overleve kræver et selvstændig valg. Men i forenden af toget står personalet og råber, roligt nu der sker ikke noget...... Så hvad skal folk vælge ?
Frygt stopper for forandring.
Flere artikler fra Politik
Løgnens imperium misregerer landet
Udgivet for 1 time og 3 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 06:33 til Boblere af Limfjord
Kilde: ekstrabladet.dk
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien
Udgivet for 13 timer og 12 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 19:23 til Boblere af Klaus K
Kilde: metroxpress.dk
Danske ministre stiger 31% i løn
Udgivet for 11 timer og 52 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:05 til Boblere af Claus Tjørndal
Kilde: dr.dk
Minister vil lægge skat på vennetjenester
Udgivet for 22 timer og 8 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 10:23 til Boblere af hoffmann
Kilde: dr.dk
Lufthavnsansatte til kamp mod fagforeninger
Udgivet for 13 timer og 55 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 18:39 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: business.dk
JP opgiver at leje sig ind i højhusprojekt på havnen i Århus. Tvunget væk?
Udgivet for 8 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 00:07 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Når moderinstinktet regerer
Udgivet for 23 timer siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:35 til Boblere af Lennart Kiil
Kilde: manfo.dk
Skandale: Venstre vil indfører en millionærskat
Udgivet for 11 timer og 37 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:57 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: b.dk
Nu begynder den arabiske vinter
Udgivet for 8 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:19 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: blogs.jp.dk
Peter Kurrild-Klitgaard: Danske mediers største USA-hemmelighed
Udgivet for 8 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 23:27 til Boblere af Ola Hansen
Kendt journalist og Stasi-jæger mistænkes for at være storspionen, alle leder efter - Politiken.dk
Udgivet for 2 timer og 33 minutter siden i Politik
Tilføjet 26/05 01:07 til Boblere af Jeppe Juhl
Kilde: politiken.dk
Skats lange pokerarm klar til at hive internetudbydere i fogedretten
Udgivet for 16 timer og 47 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:47 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: version2.dk
Kommentatorer: Hele skattereformen kan ryge i skraldespanden
Udgivet for 16 timer og 38 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:57 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skattereformen er socialt SKÆV!
Udgivet for 22 timer og 32 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 09:32 til Boblere af Jesper Lindgren Hejlesen
Når påbudt politisk korrekthed ikke virker nok --> slå autoritær despoti til
Udgivet for 8 timer og 16 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 21:37 til Boblere af liberfreak
EU-strid kan udløse folkeafstemning
Udgivet for 21 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 20:17 til Boblere af Henrik Johansen
Kilde: jp.dk
Bent Jensen: Bureaukratisk-politisk censur af forskning
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 41 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:14 til Boblere af Ola Hansen
Kilde: b.dk
Fagforeningsmafia: KRIFA medlem forsøgt presset ind i LO
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 4 minutter siden i Politik
Tilføjet 24/05 23:30 til Boblere af Carl Andersen
Kilde: tv2nord.dk
Thorning vil give virksomheder strøre fradrag for investeringer
Udgivet for 15 timer og 6 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 15:52 til Boblere af NickRohde
Kilde: politiken.dk
Kvinde, sælg din krop! | Damefrokosten
Udgivet for 14 timer og 51 minutter siden i Politik
Tilføjet 25/05 14:33 til Boblere af Camilla-Dorthea
Kilde: damefrokosten.com
|
|
'Yes Scotland': Independence campaign seeks million signatures - YouTube Tilføjet 26/05 00:51 af NickRohde |
| Flere videoer | |
|
Om Kasper Planeta Kepp "I det vidtstrakte moralske landskab mellem uvidenhed og rendyrket ondskab ligger en enorm gråzone, der ustandseligt betrædes, når dumheder... Se Kasper Planeta Kepps profil eller Følg Kasper Planeta Kepp |
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 42 klik
Danske ministre stiger 31% i løn 25/05 20:05 - 37 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 34 klik
Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet - Politiken.dk 26/05 03:54 - 31 klik
Minister vil lægge skat på vennetjenester 25/05 10:23 - 1009 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 662 klik
Når moderinstinktet regerer 25/05 09:35 - 495 klik
Skattereformen er socialt SKÆV! 25/05 09:32 - 448 klik
Kommentar til Joachim B: Slutdato for forbud - og en note om økonomien 25/05 19:23 - 419 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

