Simon Emil Ammitzbøll tager i en kronik "Muslimer på hjernen giver tunnelsyn" i Berlingske til genmæle mod anden kronik "Liberal Alliance: Åbne grænser, åbne kasser", også fra Berlingske, af Kasper Støvring.
Ammitzbøll skriver bl.a.:
For det første er det simpelthen usandt, når Støvring skriver, at LA har været med til at afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet. Vi stemte imod begge disse ændringer.
For det andet er der intet nyt i, at LA vil afskaffe pointsystemet. Det sagde vi før valget. Vi sagde det under valget. Og vi gjorde ord til handling efter valget. Den form for ordholdenhed vil vi gerne være kendt for, selvom det desværre ikke er hotteste mode i det politiske landskab pt. Pointsystemet var et rigidt, tåbeligt og bureaukratisk system, der holdt velkvalificerede udlændinge ude af Danmark.
...
Liberal Alliance har deltaget i udlændingeforligene, fordi de har bragt os et meget lille skridt - men dog et skridt - videre i forhold til det, vi egentlig ønsker: åbne grænser og lukkede kasser. Indtil det kan ske, vil der være halvåbne grænser og halvlukkede kasser. Det var der før valget, og det er der stadigvæk. Ja, vi er nærmest gået tilbage til Fogh Classic i udlændingepolitikken.
Liberal Alliance har ganske rigtigt ikke lagt stemmer til alle regeringens ændringer på udlændingeområdet, men partiet har dog stemt for afskaffelsen af pointsystemet, hvilket gør grænserne mere åbne. De beskedne indrømmelser, som Liberal Alliance fik for sin deltagelse i forliget, modvirker ikke det.
Det samlede resultat af regeringens ændringer på udlændingeområdet fremstår således ganske klart: mere åbne grænser og mere åbne kasser. Liberal Alliances deltagelse i et forlig, som man får vanskeligt ved at ophæve til næste folketingssamling, skal ses i netop det lys.
Som en sidebemærkning nytter det ikke noget at henvise til, at man hele tiden har været imod pointsystemet. Da VKO indførte det, stod Liberal Alliance på sidelinjen. VKO havde et flertal og var ikke særligt villige til at forhandle med Liberal Alliance. I den situation er det ikke usædvanligt for et politisk parti at benytte lejligheden til at slå et fuldtonet slag for ens egen politik. Det forhold kan almindeligt begavede vælgere let gennemskue.
Liberal Alliances udlændingepolitik fremtræder utroværdig. Se eller gense f.eks. Anders Samuelsen udtale sig på TV2 den 18. november 2010. Jeg tillader mig at komme med enkelte, løsrevne citater:
- Hvis man vil til Danmark, må man ikke ligge det offentlige til last
- Du kan ikke trække overhovedet på offentlige kasser
- Du skal tegne en privat sygeforsikring
- Du skal vise, at du er værd at samle på.
- Vi kan ikke være socialkontor for hele verden.
- Vi kan ikke invitere hele Afrika
Liberal Alliances slogan “åbne grænser, lukkede kasser” giver ingen som helst mening, hvis kasserne ikke bliver lukket (som i helt lukket), før grænserne bliver åbne, hvilket Samuelsens udtalelser på TV2 netop bekræfter. Jeg synes faktisk ikke engang, at det er tilstrækkeligt, men det er en helt anden og personlig holdning, som - jeg godt ved - ikke er Liberal Alliances politik. Jeg stemte på Liberal Alliance ved folketingsvalget 2011 med en forventning om, at “åbne grænser, helt lukkede kasser” netop var partiets politik, hvilket jeg bestemt opfatter (opfattede) som et skridt i den rigtige retning.
Ammitzbøll skriver videre:
Men det er klart, at hvis man har muslimer på hjernen i en grad, som det er tilfældet med Støvring, så ender man med et tunnelsyn, hvor afskaffelse af et bureaukratisk pointsystem pludselig udlægges, som om verden er ved at gå under.
Det er dybt problematisk, at Ammitzbøll anvender den velkendte form for nedladende og bedrevidende retorik, som politikere fra Det Radikale Venstre ynder at bruge, og hvis formål er ligeså velkendt og gennemskuelig: at klassificere politiske modstandere som mindre gode mennesker drevet af skumle og uædle motiver.
Kender Ammitzbøll måske Støvrings motiver? Kan det mon tænkes, at Støvring er drevet af en ægte og dybtfølt bekymring for den samfundsudvikling, vi ser i Danmark? Har Støvring virkeligt givet udtryk for, at verden er ved at gå under? At udtrykke en bekymring over, at samfundet udvikler sig i en retning med et stigende antal parallelsamfund og stigende kriminalitet, er vel ikke helt det samme som verdens undergang?
Sagen er den, at hverken Ammitzbøll eller jeg kan vide, hvad der foregår i Støvrings hjerne. Jeg deler imidlertid Støvrings holdninger på lange stræk i udlændingespørgsmålet, omend jeg er ret sikker på, at det politiske udgangspunkt er forskelligt.
Når Ammitzbøll anvender sin nedladende og bedrevidende retorik overfor Støvring, rammer det ikke kun ham, men også mennesker, som dels i hovedtræk er enige med Støvring, dels stemte på Liberal Alliance ved det seneste folketingsvalg eller overvejer at stemme på Liberal Alliance ved kommende valg.
Jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke har “muslimer på hjernen”. Jeg er faktisk fløjtende ligeglad med hvilken tro eller hudfarve, indvandrere har.
Derimod er jeg dybt interesseret i, hvordan indvandrerne klarer sig i det danske samfund. På arbejdsmarkedet. I uddannelsessystemet. I trækket på de sociale kasser. I udøvelsen af vold og kriminalitet. Og ikke mindst i holdninger til de liberale, vestlige værdier, på hvilket vores demokrati hviler, og som er forudsætninger for frihed, privat ejendomsret og markedsøkonomi.
Faktum er, at mennesker fra bl.a. Nordafrika og Mellemøsten gennemsnitligt set klarer sig ualmindeligt dårligt på stort set alle disse, efter min mening, meget væsentlige områder. Skal vi bare stikke hovedet i busken og kaste al rationalitet overbord, fordi den langt overvejende del af disse mennesker er muslimer?
Jeg synes, det er relevant at spørge, om det ikke er Ammitzbøll, som har tunnelsyn? Et radikalt tunnelsyn, som tilsyneladende er forårsaget af en så heftig og vedvarende forelskelse i smukke ideologiske dogmer, at han ikke ønsker at forholde sig til en mindre skøn virkelighed?
Det meget lille skridt er et skridt tilbage og en kæmpebrøler. Jeg håber inderligt på, at Liberal Alliance vil besinde sig, ændre sin udlændingepolitik og genfinde sin troværdighed.
