Engang gjorde ræverøde studenter sig stor umage for at efterligne arbejdere. Arbejderen var nemlig helten i deres drømme om klassekamp.
Jeg mindes fra den tid et satireprogram i britisk tv, hvor en sketch gjorde grin med dette fænomen. Den var med skuespilleren Rowan Atkinson, i dag kendt som Mr. Bean.
Student i abnormt stor jakke
Atkinson optrådte som en student i arbejderklæder, der holdt en revolutionær brandtale på et møde.
Ordet arbejderklæder skal her tages bogstaveligt. Sketchen illustrerede nemlig forsøget på at ligne en arbejder på den måde, at Atkinsons splejsede studentskikkelse var iført en jakke i abnorm overstørrelse. Som om den rummede svulmende arbejdermuskler.
I denne mundering talte han med voldsomt engagement om, at de bredskuldrede måtte stå sammen i kampen for et andet samfund. Hylemorsomt.
Billedet af Mr. Bean i den alt for store jakke glider hos mig sammen med billedet af skatteminister Thor Möger Pedersen, der varmer op til SF’s landsmøde i slutningen af næste uge.
Thor Mögers arbejderromantik
I stedet for den bredskuldrede jakke har Möger fundet sig en fast vending: ”de hårdtarbejdende lønmodtagere”. I et nyligt interview lykkedes det ham at bruge denne vending hele ti gange.
Selv om piloter og professorer også er lønmodtagere, gør de sig i Mögers verden ikke fortjent til betegnelsen ”hårdtarbejdende”.
Har folk et mere almindeligt arbejde, betragtes de til gengæld per definition som ”hårdtarbejdende”. Som om der ikke var både hårdarbejdende og drønnerter iblandt dem.
De mange selvstændige erhvervsdrivende, der knokler løs, er slet ikke med på landkortet.
