Det Konservative Folkeparti har nu været så priviligeret at have fået lov til at sidde som regeringsparti i ikke mindre end 10 år. Men selvom Konservative blev sendt i regering på et mandat fra borgerne om lavere skatter, en mindre offentlig sektor og et stærkere erhvervsliv, så er det jo ikke just gået godt. Eller hvad?
Kigger vi på skattetrykket, kan vi blot sige, at hvis man udelukkende kigger på grafer, kurver og statistik, så er det faktisk svært at vurdere, om regeringsmagten har tilhørt de røde eller de blå de seneste 10 år. Ret skuffende må vi nok sige, og hvad endnu værre er, markedsfører Konservative sig med, at de igennem regeringsperioden har indført et hav af skattelettelser.
Jeg har alrig set et parti som Konservative give så mange skattelettelser, som danske borgere ikke har kunnet mærke, som ikke har styrket vores erhvervsliv og som ikke har forbedret vores konkurrenceevne.
For kigger vi på skattetrykket, er det stort set ikke faldet, og det betyder ganske enkelt, at danskerne ingen skattelettelser har fået, men derimod har fået op til flere skatteomlægninger, og dette reducerer ikke OECDs højeste skattetryk.
Hvad nytter det at sætte selskabsskatten ned med 5 pct.point, når man hæver grønne afgifter (de afgifter, erhvervslivet betaler mest af) med 10 pct. point? Hvad nytter det at sænke marginalskatten, (så den stadig er verdens højeste), når vi modregner på andre skattekonti ved at indføre afgifter på fedt, hæver afgiften på alkohol og tobak, samt indfører både multimedie- og iværksætterskat?
Det skal man ikke være økonomisk vismand, for at svare på.
Kigger vi på den offentlige sektor, så er den alt andet end blevet mindre. Den er vokset med hensyn til antal beskæftigede og desværre er den vokset så meget på udgiftssiden, at vi i Danmark nu har et samlet statsbudget på langt over 1.000 mia. kroner, og oven i hatten har OECD erklæret Danmark for indehaver af verdens ultimativt største offentlige sektor. Igen.
Kigger vi på vores erhvervsliv, så kan vi høre Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening sige, at de administrative byrder aldrig har været større og at danske virksomheders konkurrenceevne aldrig har været i ringere forfatning.
Og jeg behøver vel næppe at komme ind på de fuldkommen visionsløse politikere, Konservative har fået skrabet sammen?
Vi har siden 1990 vidst, at der blev flere ældre på passiv forsørgelse og færre unge lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Vi har i mere end 20 år kendt til en voksende ældrebyrde og et stagnerende skattegrundlag, og vi har i mere end to årtier været bekendte med de økonomiske udfordringer, Danmark står over for, såfremt reformer ikke blev iværksat
At folk bliver ældre er jo ikke ligefrem noget nyt, og ligesiden vi fik det første finansministerium, har både mikro- og makroøkonomer været ansat til at regne på diverse kalkuler over vores samfunds udvikling, heriblandt forholdende på arbejdsmarkedet, statens udgiftsniveau og det fremtidige skattegrundlag.
Alligevel skulle der gå ikke mindre end 9 år som regeringspartner, før Konservative ville kigge på en halvering af dagpengeperioden, og hele 10 år, før partiet ville snakke om en afskaffelse af efterlønnen.
Selvom Konservative idag af Liberal Alliance bliver beskyldt for at være på en selvforskyldt nedsmeltningskurs, hvilket raske mennesker kun kan støtte LA i, så kan man stadig høre både Lars Barfod, Carina Christensen og i særdeleshed Rasmus Jarlov fortælle den danske befolkning, hvor uhyggelig meget det Konservative Folkeparti har fået udrettet, hvor fantastisk en erhvervspolitik, Konservative har lagt mandat til og hvordan Konservative i den grad har styrket vores samfunds almene konkurrenceevne.
Tilbage sidder man bare med en lidt tom fornemmelse og selvfølgelig en vis bitterhed over, at du, Rasmus Jarlov, var med til at smide Liberal Alliance for porten under finanslovsforhandlingerne i 2010, da Anders Samuelsen krævede, at Konservative fjernede iværksætterskat, multimedieskat og en uligningsskat på pensioner, som helt urimeligt rammer folk, der har taget et ansvar ved at spare op til alderdommen.
Dit parti mente, at Liberal Alliance stillede ultimative krav ved at kræve, at regeringspartierne fjernede disse tåbelige, væksthæmmende, dybt anti-borgerlige, erhvervsfjendtlige skatter til en værdi af 3 mia. kr. fra et budget på over 1.000 mia. kr.
Dit parti tilkendegav, at Liberal Alliance stillede ultimative krav, fordi de ønskede skattelettelser for 0,3 % af det statslige budget.
Rasmus Jarlov, jeg nærer en stor respekt for dig og dine kommunikative evner. Men hr. Jarlov, du hører ikke til på de borgerligt liberales side, hvis du i medierne konstant gør opmærksom på, at Liberal Alliance mangler at levere politiske resultater og at Konservative er et resultatorienteret parti, for både du og dit parti mangler jo også at levere politiske resultater, der faktisk kan mærkes af den enkelte borger.
Forskellen på de resultater, Liberal Alliance ikke har leveret og de resultater, de Konservative ikke har leveret, består i, at LA har tre mandater i Folketinget og er et nyt parti, mens den konservative folketingsgruppe i 10 år har siddet med 19 mandater og en god portion indflydelse, man ikke har gjort brug af.
