Reformer SU - Overførselsindkomst eller tilskud?

For mig at se er SU en tvetydig ydelse, da det både er at betragte som en støtte (i stil med boligstøtten) og en indkomst i den forstand, at der bl...

TanjaQ

08/01/2012

For mig at se er SU en tvetydig ydelse, da det både er at betragte som en støtte (i stil med boligstøtten) og en indkomst i den forstand, at der bliver trukket skat af den, og den optager ens hovedkort. Derfor synes jeg, at staten skal bestemme sig og gøre op med sig selv, hvad SUen egentlig er.

Der er ikke meget hjælp at hente fra SU styrelsens egen hjemmeside, da SU her bliver beskrevet om en hjælp. "SU (Statens Uddannelsesstøtte) er en økonomisk hjælp, du kan få mens du uddanner dig." Her er SU hverken betegnet som en støtte eller en ydelse, men som en hjælp. Gør denne betegnelse, at det er lovligt for staten at handicappe modtagerne af denne "hjælp"?

Som modtager af SU kan det ikke påstås, at det er en ydelse man kan leve for, som det burde være hvis det var en indkomst på lige plan med kontanthjælp eller løn (en såkaldt A-indkomst). Grunden til at jeg tager netop dette op er, at SUen, i forhold til skattefratrækkelse, er at betegne som en A-indkomst. Her taler jeg om den beslaglæggelse af hovedkortet, som SU styrelsen har foretaget. Endvidere bliver der på SU's egen hjemmeside gjort opmærksom på at "Din SU er almindelig skattepligtig indkomst. Det betyder, at vi trækker skat af din SU, inden vi udbetaler den til dig" Der skal dog ikke betales AM bidrag eller ATP af SU'en. Disse træk ligestiller den med kontanthjælpen, da beskatningen er den samme. Igennem denne argumentation mener jeg, at begrundelsen for at kalde SUen for en A-indkomst og dermed en ydelse, der er ment som et forsørgelsesgrundlag, er velunderbygget.

Begrundelsen for, at kalde SU for en støtte, ligger i, at det ifølge skats egne tal, ikke er muligt at leve udelukkende på SU (Gæld.com). Dertil kommer også navnet - Statens UddannelsesSTØTTE. En anden ting, der er med til at underbygge, at det er en støtte, er, at det er muligt at arbejde ved siden af. Der er et loft på det, men det betragtes som en sikring for, at der ikke er nogen, der får støtten uden at gå til undervisning.

Kort opsumeret så bliver SUen beskattet som en indkomst og forsøgelsesgrundlag på lige fod med kontanthjælpen, men samtidig er den for lav til, at man kan leve for den og derfor en støtte.

Forvirret? Det er jeg i hvert fald.

SUen ha, for modtageren, alle ulemperne ved at være et forsørgelsesgrundlag og ingen af fordelene ved at være en støtte. Måske bortset fra, at man kan arbejde ved siden af. Hertil kan jeg kun sige, du kan også arbejde ved siden af kontanthjælpen, så længe det er under et vist antal timer, og det bliver modregnet i kontanthjælpen. 

Jeg vil ikke klandres for, at sige at SUen skal hæves eller afskaffes. Det eneste jeg indtil videre har gjort er at påpege, hvor idiotisk systemet er. For mig er det bare vigtigt at få noget gennemskuelighed i systemet og give de studerende et klart billede af, hvilken gruppe de tilhører. Er de defineret som nogen på en overførselsindkomst eller får de reelt set bare en støtte?

Min løsning på dette problem:

Den mest logiske måde at løse det på ville være ved at stå ved, at SUen er en støtte. Det vil betyde at de studerende ikke skal betale skat af den og, SUen skal sættes ned til et niveau, hvor det kan betragtes som en støtte eksempelvis 3000 kr. Når SUen på den måde bliver en støtte, frigiver det de studerendes hovedkort og dermed giver incitement til at arbejde.

Når vi tager med i betragning, at ikke alle kan/vil få et arbjede skal muligheden få SUlån naturligvis stadig bestå. Hermed kan de forsørge sig selv ved at låne sig til det, hvis det ikke er muligt for dem at leve på 3000 kr. Det skal også være muligt for studerende i arbejde at kunne supplere deres indkomst med SUlån. Hvis der er særlige omstændigheder, som allerede er indkoorpereret i det nuværende system, skal disse naturligvis bestå.

Sat op i punktform lyder mit forslag:

1. SU er ikke længere dit forsørgelsesgrundlag = du skal ikke kunne leve af det

2. Frigørelse af hovedkortet - Så det faktisk kan betale sig at arbejde

3. Mulighed for staten for at spare nogle penge på området (mener ikke, at et tillæg skal være på 5300 kr. nærmere omkring 3000 kr.)

4. Give studerende mere ansvar for deres eget liv og valg

Det er mit forslag til en mere fornuftig SU, både for de studerende og for staten.

Kilder:

SU styrelsen:

http://www.su.dk/SU/Sider/default.aspx

http://www.su.dk/SU/satserSU/skat/Sider/default.aspx

Gæld.com

http://gaeld.com/default.asp?Action=Details&Item=204

Kilde: