Som en del af blå blok´s trang til selvdestruktion kaster flere og flere borgerlige-liberale politikere sig ind i diskussionen om hvor vidt det skal være tilladt at flage med andet end Dannebrog. Man efterlades med det indtryk, at der er en national krise under opsejling.
Jeg vil langt fra hævde, at det er en uvæsentig diskussion, men så er den på den anden side heller ikke vigtigere. Jeg kan fint leve med de nuværende regler, hvor man trods alt kan få lov til at flage med udenlandske flag, hvis man søger om det, og det kunne være rart at få oplyst, hvor mange der har ansøgt om en sådan tilladelse med afslag til følge. Det ville sætte problemet i perspektiv - hvis der overhovedet er et problem.
Vigtigere end selv flag-diskussionen er den bagvedliggende dynamik, som er en del af den borlig-liberale trang til selvdestruktion der i øjeblikket griber om sig.
Vælgerne tager i overraskende grad afstand fra rød bloks vælgerbedrag og Helle Thorning tvinges i lige så overraskende grad til at føre blå bloks politik. Meningsmålingerne sender et kraftigt signal til blå blok om at samle sig i en fælles front for at udnytte dette momentum, men i stedet for at gribe chancen, kaster partierne sig ud i en intern kamp om marginalvælgere partierne imellem. Resultatet er at de modarbejder den folkelige bevægelse i stedet for at underbygge og styrke den. Det er kortsigtet partiegoisme, og det er en ynk at være vidne til.
Mens presset mod regeringen burde fastholdes og øges spildes kræfterne - og dyre annoncekroner - på at anklage Lars Løkke for løftebrud, og nu kan man i den bedste sendetid se Rasmus Jarlov og Ole Birk Olesen diskutere ...... flagstænger.
Jeg er sikker på at Helle Thorning og resten af regeringen nyder et tiltrængt - men ufortjent - pusterum.
