Regeringen spiller hasard med dansk økonomi

Ralf Pittelkow laver skarp analyse af Regeringens ormedans disse dage

_slettet_bruger_428 Ikke angivet,

27/08/2014

Ralf Pittelkow laver skarp analyse af Regeringens ormedans disse dage.

...Regeringen føler sig presset til at satse så hårdt, fordi dens situation begynder at se lidt desperat ud.

Meningsmålingerne er dystre for den. Det får den til at tage et skridt tilbage mod den overbudspolitik, som Socialdemokraterne og SF gik til valg på i 2011. Dengang gav det en valgsejr. Regeringen er slet ikke tilbage i overbud af samme dimensioner som dengang. Generelt har den jo ført en meget ansvarlig finanspolitik. Men den har altså ladet sig friste til at gamble, her hvor der ringes ind til valgkamp.

Problemet er ikke bare, at regeringen går helt ud til kanten med at give penge ud. Problemet er også, at pengene kun i meget ringe grad gives ud på noget, der gavner vækst og arbejdspladser i virksomhederne. Det kunne være i form af skattelettelser. Pengene går først og fremmest til at udbygge det offentlige forbrug. Væksten bliver rent faktisk dæmpet lidt med denne finanslov. Det gør regeringens skøn over væksten ekstra utroværdigt. Og det ville ikke just være første gang. Faktisk har denne regeringen hvert eneste år lavet for optimistiske skøn over væksten, som så måtte nedjusteres.

På fredag kommer tallene for væksten i årets andet kvartal, som kan give en fornemmelse af, hvordan landet ligger.