Finansminister Claus Hjort Frederiksen lover, at regeringens boligjobplan (aftale indgået med DF og KD) vil skabe ”vækst og beskæftigelse i serviceerhvervene”, og det er ikke overraskende, at netop erhvervsorganisationerne Dansk Byggeri og Dansk Erhverv jubler over den selektive erhvervsstøtte til deres medlemsvirksomheder: Dansk Erhverv har ligefrem været ude med jubel(-idiotiske)beregninger, der angiveligt skulle vise, at boligjobplanen giver mindst 20.000 nye fuldtidsjob.
Beregningerne står skattepolitisk chef Bo Sandberg, der for øvrigt er socialdemokratisk folketingskandidat, for. Så kender vi den kreative brug af lommeregneren igen! For det er naturligvis ikke rigtigt, at staten ved hjælp af støtte til den slags ”hjemmeserviceordninger” kan skabe noget, der ligner 20.000 fuldtidsjob.
Der er ikke nogen positive arbejdsudbudseffekter i forslaget, og da forslaget er fuldt finansieret, er der heller ikke nogen keynesianske efterspørgselseffekter, der kunne drive beskæftigelsen (midlertidigt) i vejret.
Så hvor skulle den øgede beskæftigelse komme fra? Den synes at komme fra samme regnemaskine, som de 75.000 i SF’s vækstplan: De stammer fra, at man kun regner de positive effekter med: den ekstra beskæftigelse, som boligjobplanen skaber, men ikke fratrækker det fald i produktion og beskæftigelse, der stammer fra, at de samme penge ikke bruges på andet forbrug eller investeringer, herunder offentligt forbrug. Da boligjobplanen ikke samlet set øger den effektive efterspørgsel, og heller ikke øger arbejdsudbuddet eller forbedrer andre incitamenter, så kan der naturligvis ikke være tale om, at boligjobplanen skaber 20.000 ekstra fuldtidsbeskæftigede. Det er grebet ud af luften.
Og som al anden selektiv erhvervspolitik, så fører den til en misallokering af ressourcer, produktion og beskæftigelse sammenlignet med situationen, hvor det overlades til markedet at allokere ressourcerne, og på den måde destrueres velstand. Oveni det kommer de ekstra administrative udgifter, der knytter sig endnu en offentlig tilskudsordning, og som også vil destruere velstand.
Regeringens boligjobplan vil få en negativ effekt på vækst og velstand!
Skattelettelser er godt, men…
Som liberal er jeg selvfølgelig positiv indstillet over for enhver skattelettelse, og boligjobplanen giver tilskud i form af et ligningsmæssigt fradrag. Det er positivt. Det letter skattebetalingen, men det sænker ikke marginalskatten, og de 1,75 mia. kr., planen anslås at koste i 2012 og 2013 kunne være anvendt langt bedre, hvis pengene i stedet blev brug til at sænke topskatten med knap 4 procentpoint (her er medregnet dynamiske effekter)!
