Selvom jeg synes det er en utrolig ringe løsning de har fundet på. Og jeg er helt enig i at en reel lettelse af skatten var mere interessant.

Så er jeg ikke enig i at der ikke vil komme et øget arbejdsudbud. Og med et øget udbud af firmaer/personer der tilbyder rengøring etc. vil vi højst sandsynligt også se en væsentlig stigning i efterspørgslen.

Men jeg tror ikke der er så mange penge i det for staten. Tror istedet vi vil se en stigning i sort arbejde. Det vil stadig være væsentligt billigere at få lavet arbejdet sort. Forskellen vil være at nu vil der være et væsentligt udbud af "hvide" firmaer/personer der kan tilbyde sort arbejde.

Politikkerne vil med andre ord skabe en bedre markedsplads for sort arbejde ved at gøre det mindre mistænkeligt at få udført ydelserne og skabe en antaget øget sikkerhed for køber af ydelsen.

Mao. jeg vil foretrække at lave en aftale om sort arbejde med en håndværker i et hvidt firma end en håndværker der ikke er ansat i et "hvidt" firma, idet jeg antager at kvaliteten og sikkerheden vil være "garanteret" af firmaet. Det samme vil være tilfældet for rengøringshjælp mm. hvor vi virkelig er inde i privats sfæren. Ved at skabe en antaget tryghed ved at et rengøringsfirma står bag vil man have mindre bekymringer ved at indgå en sort aftale end ved at ansætte en person man ikke kender og iøvrigt har svært ved at retsforfølge ved tyveri etc. pga. en ulovlig aftale om sort arbejde.

Så jo, jeg tror det er en glimrende vækstplan - en sort vækstplan.

På BoligJobplan kan man downloade en pdf som indeholder finansieringen. Første år, og kun første år, er det hovedsageligt finansieret via nogle penge, vi får tilbage fra EU. Det er ikke den rabat som vi kræver, men noget med overskud på et tidligere års EU budget. Hvis pengene bliver taget fra EU, så bliver der vel tale om arbejdsudbudseffekter. Eller?

Det er selvfølgelig kun første år, og det ville være bedre at sænke marginalskatten, osv. Men første år bliver der arbejdsudbudseffekter, som jeg ser det.

I så fald er der tale om en keynesiansk efterspørgselseffekt, men skatelettelsen vil ikke øge arbejdsudbuddet, da den ikke påvirker marginalskatten

Ja ok. Fik byttet om på udbud og efterspørgsel. :(

Enig i at den ikke vil øge arbejdsudbuddet vildt.

Men den vil dog øge den en smule - folk vil givetvis til en vis grad arbejde en anelse mere når de frigiver tid i hjemmet. Du skal trods alt tjene 33% mindre før det bedre kan betale sig at købe hushjælp og arbejde ekstra på dit normale job.

Fradragsværdien skulle dog have været væsentligt højere for at kunne konkurrerer med sort arbejde - især pga. dobbeltbeskatningen.

Men et mere systematisk udbud af private serviceydelser må gøre det nemmere at skaffe sort arbejde, hvilket alt andet lige vil øge arbejdsudbuddet også i de højere lønlag. Så indirekte kan forslaget rent faktisk leverer en mere positiv effekt end oprindeligt tænkt.

Men formålet med planen er vel som sådan ikke primært at udvide arbejdsstyrken, men nærmere at skabe flere lavt løns jobs. Og på det område er den vel relativ stærk.

S-SF støtter vindmølleindustrien... Regeringen støtter en anden del af dansk erhvervsliv... 2 røde planer at vælge imellem... Så må "pick the winner" være op til vælgerne.

Hvordan er du nået frem til at jeg "støtter" en anden del af dansk erhvervsliv??

Ovenstående diskussion og mine øvrige kommentarer er en teknisk diskussion om effekter. Det er ikke ensbetydende med at jeg støtter ideen.

Jeg tror skam også at man sælger flere vindmøller hvis man giver et større fradrag for dem hvis du skulle være i tvivl - det betyder på ingen måde at jeg er enig i at staten skal støtte vindmøller.

Jeg støtter kun en ting - og det er væsentlige generelle skattelettelser.

Så pak lige forargelsen ad h... til - man behøver ikke være socialist eller "regeringsstøtte" fordi man mener at 2+2 kan give 4.

Så hvis du rent faktisk har et intelligent input til diskussionen ser jeg frem til at se det.

Så er ordet "du" slettet fra mit indlæg - ok? Du brugte trods alt ordet "stærk" til at beskrive regeringens plan, så det er nok der min misforståelse kommer fra.

Mit "input" er, at både regeringens og S-SF's plan drejer sig om håb og våde drømme om "Keynes" og en "multiplikatoreffekt". At regeringens "boligjobplan" er en rød plan præcist ligesom S-SF's plan, og at det derfor er tom snak at høre på "Hjortens" kritik af rød vækstplan når han foreslår præcist samme type vækstplan selv. Intelligent? Det ved jeg ikke... Jeg synes det er vigigt at kalde en spade for en spade.

Jeg er som sådan helt enig med dig i at det er en tåbeligt socialistisk "micromanagement" plan og jeg har som sådan ikke meget andet end foragt tilovers for en borgerlig regering som er ude af stand til at lave andet end små ynkelige indgreb.

Og en fjernelse af topskatten ville være væsentligt stærkere, idet den ville skabe endda flere af de jobs som jobbolig planen tilsigter, men samtidig også væsentligt øge arbejdsudbuddet for resten af Danskerne.

Jeg er bare ikke enig i at den ingen effekt vil have. Men det vil tage noget tid - for vi har ikke en rigtig markedsplads for disse familieservice ydelser i Danmark. Disse ydelser har jo levet i en skjult sort verden. Og jeg tror sådan set at der er et enormt behov for disse ydelser - personligt vil jeg da hellere sidde 10 time ekstra på kontoret end at bruge 10 time på at gøre rent - men selv med dette indgreb er der et væsentligt skattetab i en sådan transaktion.

Så der er måske nærmere 100000-300000 potentielle jobs end 10000 hvis man tog sig sammen og lavede RIGTIGE reformer.

Istedet har vi et land hvor mange 100 tusinder af højt uddannede mennesker leger fritidshåndværkere, rengøringsdamer, vinduespudsere og gartnere istedet for at gøre det de har forstand på. Jeg er en langsommere og dårligere håndværker, rengøringsperson, vinduespudser og gartner end en professional. Tilgengæld kan jeg nogle andre ting.

Det samfundsøkonomiske tab er astronomisk på grund af den tåbelige måde vi har indrettet vores samfund på. 

Regeringen erkender problemet med deres plan - de vælger bare at lave en ynkelig kvart løsning.

Jamen når man forfordeler nogle folk, og smider en pose penge i hovedet på disse folk som andre ikke kan få del i - så bruger de naturligvis nogle af dem, og det vil naturligvis altid give en "multiplikatoreffekt" af een eller anden ihvertfald kortsigtet minimal størrelse.

Om der så kommer nogle flere håndværkere i arbejde i en kort periode for at renovere nogle offentlige bygninger (som S-SF vil), eller om disse penge bliver brugt til at sætte nogle håndværkere til at renovere nogle private boliger (som dette forslag vil) - det er principielt set det samme. Men det er totalt absurd at kalde det en "vækstplan for Danmark" at renovere nogle bygninger. Det handler vidst snarere om at det er sød musik for landets boligejere hvis de skulle kunne trække nogle af deres udgifter fra i skat. Ligesom folk der hader at lave mad ville elske det hvis de kunne trække deres udgifter fra i skat til restaurantbesøg og "take-home" mad. Absurd traditionel socialdemokratisk stemmemaksimering! Smid penge i hovedet på folk - så stemmer de på jer.

Nah, det er for snæver en tilgang.

Dit restaurantbesøg, frisørbesøg etc. frigiver ikke tid.

Men alle bruger tid på rengøring etc. - pga. af dobbeltbeskatning kan det bare ikke betale sig at købe ydelserne, hvorfor det fragår af min fritid istedet for at jeg købte ydelsen og dermed kunne disponerer over den frigivne tid til enten mere fritid eller mere arbejde.

Så ordningen adresserer et uheldigt dobbeltbeskatningsstystem vi har i Danmark. Men når man ikke samtidig fjerne topskatten, og fradraget er ligningsmæssigt og ikke i personlig indkomst, vil jeg nok i højere grad være tilbøjelig til at købe mere fritid end at konverterer rengøringstiden til mere arbejde.

Det du kalder "dobbeltbeskatning" drejer sig blot om at både du og sælger af en serviceydelse betaler skat. At disse ting er for dyre i Danmark. MAGISK LØSNING : Staten træder til og betaler en del af regningen i form af at udvalgte folk kan trække prisen fra i skat.

At du personligt gerne vil have særlige skatteforhold så du kan købe rengøring og måske renovere hus - hvorimod du ikke under andre samme skatteforhold til at spise ude istedet for at spilde tiden på at lave mad - ja det siger bare at du plejer dine egne egoistiske interesser. "Ordningen" (særlige skatteforhold til særlige mennesker) addresserer dig og dines problemer, og så synes du selvfølgeligt at forslaget "har sine positive sider". Måske du efter dette forslag vil overveje at stemme på regeringen? Ja så ville forslaget jo nok virke efter hensigten.

Den magiske løsning er at vi sænker skatten væsentligt.

Og nej, der er ikke nogen sandsynlighed for at jeg vil stemme på regeringen.

Nåh, det så er sagt vil jeg da rose både regeringen og SSF for at have indset at skatten har nogle uheldige virkninger. At deres løsning så bare ikke rigtig løser problemet, tja. hvad kan man forvente af disse reformfjendtlige levebrødspolitikkere.

Med dit nick, ville jeg tro, at du også har kendskab til Bastiat: http://bastiat.org/en/twisatwins.html

Selvfølgelig giver en skattelettelse flere jobs. Men pengene kommer jo til at mangle et andet sted, hvilket alt andet lige vil give færre jobs i andre brancher (that, which is not seen)

Hvorfor ikke bare give en generel skattelettelse? Hvorfor skal regeringen bestemme, at der skal bruges penge til serviceydelser og modernisering i hjemmene, hvis danskerne i virkeligheden ønsker at bruge penge på noget helt andet?

Jeg mener ikke at Laura Lindahl argumenter for, at øget offentligt forbrug ville være lige så godt som boligjobplanen. Hvis du læser det sådan, så kan jeg godt forstå din invending. Men det er altså ikke det, der står. Hun skriver bare, at man ikke medregner alternativomkostningerne, når man redegør for alle disse forkromede vækstplaner.

+1 til "that, which is not seen".

Bastiat burde være folkeskolelærdom...

Dette er lige præcis en centralistisk flytten rundt med midlerne, hvor man så kan pege på det man skaber - men det man destruerer, er der ingen der ser.

Fuldstændig enig!

Comeon, hvad er det for "kreative løsninger" du bliver ved med at bringe op. Kom med nogle eksempler.

Andreas - har du bevæget dig rundt i et miljø af kreativt tænkende enkeltmandsvirksomheder. Det er de mest utrolige ting som kan afskrives.

Off topic - Iøvrigt har jeg lavet en video i version 2 - slutbemærkningen overskyggede den relle pointe. 

Besynderlig og uretfærdig kritik, da Laura jo netop peger på et alternativ:

de 1,75 mia. kr., planen anslås at koste i 2012 og 2013 kunne være anvendt langt bedre, hvis pengene i stedet blev brug til at sænke topskatten med knap 4 procentpoint

Og opskriften på en liberal erhvervspolitik er ligetil:

- Lavere selskabsskatter

- Lavere kapitalindkomstskatter

- Liberalisering af erhvervslivet, eksempelvis lukkelov, planlov og næringslov, liberalisering af regulerede erhverv som apotekervæsenet og taxaerhverv

- Fjernelse af unødige administrative byrder og reguleringer

Little else is requisite to carry a state to the highest degree of opulence from the lowest barbarism but peace, easy taxes, and a tolerable administration of justice: all the rest being brought about by the natural course of things.
Adam Smith

Jeg er enig med Torben, kritikken er ikke rimelig.

Laura kommer med et glimrende bud - en sænkelse af topskatten.

Jeg er ikke enig med Laura i at forslaget ikke vil skabe jobs - men jeg er helt enig i at det er den forkerte måde at gribe det an på.

En general sænkelse af indkomstskatten og marginalskatten i særdelshed vil være væsentlig mere interessant. Det ville skabe et større arbejdsudbud hos alle lønklasser samtidig med flere jobs.

Besynderligt men elegant forsvar for Laura, Hr. Pedersen. Vi er vist flere som stadig savner en forklaring på hvor de 4 procentpoint kom fra.



Din opskrift på en liberal erhvervspolitik er lige så simpel som den er ukonkret. Simpel er godt, men ukonkret er...not so good.

- Lavere selskabsskatter Hvor lave? Hvordan opnår vi det? Hvad skal ofres? Hvad er gevinsterne nu og på sigt? Vis mig vejen, og oplys mig om gevinsterne og medaljens bagside (om nogen).



- Lavere kapitalindkomstskatter Hvor lave? Hvordan opnår vi det? Hvad skal ofres? Hvad er gevinsterne nu og på sigt?

- Liberalisering af erhvervslivet, eksempelvis lukkelov, planlov og næringslov, liberalisering af regulerede erhverv som apotekervæsenet og taxaerhverv  Hvor meget liberalisering - fuld eller delvis? Hvad vil effekterne være? Hvordan rammer de Hr. og Fru Danmark?

- Fjernelse af unødige administrative byrder og reguleringer  Hvilke byrder og reguleringer er unødige? I hvilken rækkefølge skal de fjernes? Hvad vinder vi? Hvem bliver ramt? Hvad vil effekterne være for Hr. og Fru Danmark, som måske ikke er super liberale af sind?

Forstå mig ret - min 'kritik' er hjertelig og velment. Jeg tror virkelig ikke det rykker nogle stemmer fra de røde til LA, at kandidaterne i en fælles psykose slynger om sig med tal og grafer, uden at belyse effekterne af de forskellige alternativer til regeringens hidtil socialdemokratiske politik. Der skal sættes billeder og følelser på. Vi skal vide hvordan de forskellige forslag påvirker vores hverdag - ikke kun økonomisk.

De fleste kan forstå, at et fradrag muliggør øget indkøb af hjælp til vedligeholdelse og rengøring. Og så kan LA jo komme med en masse fine påstande om anti-vækst og dynamiske effekter. Men hvis det virkelig skal batte - som i flytte stemmer - så skal der mere lyd og billede på alternativet - den generelle skattesænkning. Og man er nødt til at forklare hvad 'prisen' bliver - hvem vinder noget, hvem taber, hvordan skal der prioriteres?

Jeg har høje tanker om Frøken Lindahl, og tillader mig kun at provokere hende med lidt modstand for at få hende 'ind i kampen' på flere fronter end den økonomiske. Som folketingskandidat skal hun kommunikere med folk - også folk som ikke har den samme økonomiske uddannelsesbaggrund som hun selv har. 

LA kommer snart  med et revideret udspil, der viser, hvordan man kan finansiere en halvering af selskabsskatten, en nedsættelse af indkomstskatte til maks 40 pct. m.m.

Det vil være et vigtigt og ganske stort skridt i den rigtige retning, og det er meget konkret.

Min beskrivelse af erhvervspolitik angiver blot en retning, og alt hvad der trækker i den retning, vil som udgangspunkt være positivt. Sænkes selskabsskatten med 2 procentpoint vil det være godt, sænkes den med 10, vil det være bedre. En fuldstændig afskaffelse af lukkeloven vil også være at foretrække. Det vil ligeledes være en fordel, hvis apotekervæsenet og taxakørsel blev helt frie erhverv.

Man kan selvfølgelig ikke opnå helt så meget for de 1,75 mia. kr., som boligjobplanen koster i 2012-13, men hvis pengene blev anvendt rigtigt, eksempelvis til en generel nedsættelse af topskatten eller selskabsskatten, så vil det være et lille skridt i den rigtige retning. De 4 procentpoint, som det nævnes, at topskatten kan sænkes med, skyldes beregninger fra Skateministeriet, der angiver, at det koster ca. 450 mio. kr. at nedsætte topskatten med 1 procentpoint (inkl. dynamiske effekter), så 4 procentpoint er 1,8 mia. kr., altså en anelse mere end de 1,75 mia. kr.

Det er klart, at et fradrag muliggør øget aktivitet blandt håndværkere og servicevirksomheder, men det er jo kun den ene side af regnskabet, "indtægtssiden", som Laura bemærker. Den anden side, "udgiftssiden" må også medregnes for at få det fulde billede af planen, og der fjernes formentlig flere jobs, end der skabes nye, ved at finansiere  med besparelser andre steder, idet håndværksydelser er relativt dyre, fordi der også gå mange penge til materialer, gå alt i alt vil boligjobplanen nok reducere den samlede beskæftigelse snarere end at øge den.

LA kommer snart  med et revideret udspil, der viser, hvordan man kan finansiere en halvering af selskabsskatten, en nedsættelse af indkomstskatte til maks 40 pct. m.m.

 

Det vil være et vigtigt og ganske stort skridt i den rigtige retning, og det er meget konkret.

Super! Det vil jeg glæde mig til at læse. Har du nogen fornemmelse af hvor længe jeg skal vente?

Resten af din kommentar var en kærkommen - og i mine øjne nødvendig - forklaring/uddybning af hvor pengene kommer fra, og hvilke effekter fradrags-modellen giver.

Tak for det.

Min beskrivelse af erhvervspolitik angiver blot en retning, og alt hvad der trækker i den retning, vil som udgangspunkt være positivt. Sænkes selskabsskatten med 2 procentpoint vil det være godt, sænkes den med 10, vil det være bedre. En fuldstændig afskaffelse af lukkeloven vil også være at foretrække. Det vil ligeledes være en fordel, hvis apotekervæsenet og taxakørsel blev helt frie erhverv.

Det havde jeg næsten gættet - at det var en retning. Og jeg er jo slet ikke uenig i hverken retningen eller nødvendigheden af, og fornuften i, at følge denne retning. Jeg tror bare LA's kandidater - givet partiets historik og image - gør klogt i at være meget konkrete i anvisningen af vejen. Overskrifter og henvisninger til vismandsrapporter ingen uden for økonomi-klubben har læst, gør det ikke alene. Hvis der for alvor skal flyttes stemmer, så skal der billeder og følelser fra hverdagen på.

Og lidt humor ville bestemt heller ikke stille budskabet ringere :)

Næh, men nu får man heller ikke alt hvad man peger på.

Til substansen: Du mener måske at selektiv erhvervsstøtte bør være liberal politik?

Nej, slet ikke. Al form for erhvervsstøtte bør fornægtes af enhver liberal. Jeg mener blot man skal være grundig i sin anvisning af alternativerne, og tage sig tid til at forklare hvorfor fjernelsen af erhvervsstøtten er at foretrække for alle. Sætningen med de 4 procentpoint hang bare i luften, i slutningen af klummen. Og det må kunne gøres bedre, tænker jeg.

Jeg syntes da det er meget konkret og relevant at foreslå en topskattelettelse i stedet. En lettelse som selv 1. års handelsgymnasiestuderende véd rummer langt mere dynamisk effekt end punktvis erhvervsstøtte og dertil viser en smule tillid til at borgerne faktisk selv formår at disponere. Men OK, du har nok en pointe i at det skal bøjes i neon hvis vi skal have de røde vælgere eller VKO's ditto til at forstå det.

Ikke alle vælgere er nogle smarte 1. års handelsgymnasiestuderende, som ved en masse om dynamiske effekter. Medierne har jo næsten underkendt dynamiske effekter, hver gang nogle såkaldt borgerlige politikere tryller med tal og grafer.

Derfor agiterer jeg for en supplerende argumentation - den mere menneskelige, og dagligdags-relaterede.

For er det ikke federe at have flere penge efter skat, og selv kunne vælge hvad man ønsker hjælp til, frem for at være låst i sin handlefrihed til bestemte vedligeholdelses- og rengøringsopgaver? Hvad hvis jeg har brug for hjælp til haven? Er det omfattet af fradrags-ordningen, har mange debattører spurgt. Og hvad hvis jeg hellere ville gøre arbejdet selv, men efterfølgende aflaste mig selv med massage eller en barnepige, mens jeg tog den langhårede med på restaurant? Så får jeg ikke noget fradrag. Men er MIT valg dårligere end de valg som understøttes med fradrag? Eller er det bare anderledes?

Præcise og gode konkrete pointer du har, syntes jeg. Jeg er enig i at i breddere medier end nærværende, underbygger den rent økonomiske argumentation netop skræmmebilledet af os liberale som en flok fæle egocentrerede gniere. Vi bør også levere budskabet at alt vi ønsker er at vi alle selv kan og bør indrette vore egne tilværelser og respekterer vore medmenneskers ret til det samme.