Religiøse symboler i sundhedssektoren

Jeg undrer mig over denne debat, der har været omkring tørklæder indenfor sundhedssektoren. Og at man som muslim, skal have en specielle rettigheder til at bære dette religiøse symbol, som tørklæder nu engang er.

Jeg undrer mig over, at vi har denne debat, men igen, man kan vel ikke komme uden om, at islam er den næst største tro herhjemme, og derfor nok ville komme på tale på et tidspunkt. Jeg kan ikke lade være at undre mig, over at denne gruppe gør krav på at tørklæde skal være en del af deres uniform på arbejdet. Man uddanner folk inde for sundhedssektoren til, at man skal være professionel, men også have en professionel holdning til de personer, man kommer i berøring med i kræft af sit arbejde.

Når man arbejder indenfor sundhedssektoren, må man have en professionel holdning til tingene i forhold til sit arbejde. Jeg synes, at folk der arbejder indenfor dette felt, er nød til at sende et professionelt signal til de mennesker, som man kommer i berøring med, og dette synes jeg ikke er tilfældet, når det bliver en debat om at have krav til at bære tørklæde, fordi man har en religion og fordi man er religiøs. Man bliver ikke mindre religiøs ved ikke at bære sine religiøse symboler på sig.

Jeg synes hele denne debat, om hvor vidt en gruppe, i dette tilfælde muslimer, skal have lov til at være anderledes og havde særregler i forhold til resten af de mennesker, som er i dette samfund og indenfor de samme arbejdsområder, ulogiske og ikke særlig praktiske. Man tager mere hensyn til denne gruppe af religiøse, end man gøre over for de mennesker, de skal tage sig af. Hvis folk vil skyde mig skoene, at det er fordi, jeg ikke forstår hvad det vil sige at være religiøs, så er svaret, nej, jeg ved godt hvad det vil sige at være religiøs. Jeg tilhører selv et mindre tal indenfor en religion og har en religiøs livsanskuelse.

Jeg er lige religiøs, om jeg bærer mine religiøse symboler på mig eller ej. Og på samme måde er det med andre religioner, de bliver de jo ikke mindre religiøse af den grund. Ens religion er jo ens opfattelse af livet og den måde, man møder denne verden på. Men også at ens religiøse opfattelse sider jo i ens sind.


Jeg har svært ved at forstå. At institutet for menneskerettigheder reager og udtaler sig, at man krænker folk i deres religion og deres religiøsitet, når mennesker ikke må gå med deres tørklæde, hvis det er et udtryk for deres religion. Jeg tvivler på, at mennesker, som har andre specielle religiøse tilhørs forhold, ville få samme rettigheder, som kristen, muslimer, jøder eller en af de andre store trosretninger. Disse trosretninger kunne jo være scientologer, satanister, wiccaner og andre mindre tals religioner, som nok ikke ville få samme behandling som de store religioner, selv om vi mener, at have religions frihed i dette land, og der skal være plads til alle i dette land. Det er ikke den opfattelse, jeg har af denne lov, som vi har i dette land. Jeg betvivler at scientologer ville få samme rettigheder, som andre religiøse, for nogle opfatter den jo ikke som en ”rigtig religion”, eller hvis satanister ville have ret til at bærer et omvente kors på arbejde, ville man så give denne person de samme rettigheder som andre på arbejdsmarked eller i samfundet. Vi har en evne til at bryste os af, at vi har religions frihed i dette land, men har vi det???
Så på ingen måde synes jeg at religion eller religiøse symboler hører hjemme i sundhedssektorenr. Det er noget man kan dyrke, når man har fri og ikke er på ens arbejde, med mindre man er præst, eller et andet religiøt arbejde.