Året går på hæl og det er kutyme at man på denne tid ser sig tilbage og gør status over året der gik, specielt ved at kigge på hvilke politikere der på helt ekstraordinær vis har blameret sig. Denne kåring falder ikke blot i samme kategori, den går skridtet videre, tager bladet fra munden og udnævner “Årets dobbeltmoralske hykler i dansk politik”.
Titlen skal tages bogstaveligt og kan ses som et bidrag i debatten om den stigende politikerlede som vi oplever i Danmark, og som mange mener bunder i reformer, men som jeg vil påstå i lige så høj grad bunder i politikernes stadig mere dobbeltmoralske og hykleriske opførsel i offentligheden - to begreber som er defineret ved en indstilling der fordømmer visse forhold og samtidig accepterer andre lige så forkastelige forhold. Eller med andre ord: Når man siger én ting, men gør noget andet.
De seneste års personsager i dansk politik taget i betragtning, kan det selvfølgelig virke overflødigt at udnævne én enkelt politiker som årets dobbeltmoralske hykler. Vinderen vil sikkert også skille vandene, og der vil givetvis være andre kandidater som havde været “værdige” vindere.
Men en enkelt politiker har på kort tid ageret på en ikke bare dobbeltmoralsk og hyklerisk facon, men samtidig også på en måde der viser at vedkommende er hårdt ramt af “osteklokke-effekten” samt lider af en total mangel på reflektion over egne udtalelser og handlinger, som direkte ignorerer kritik, og blot tromler videre, uden at opfatte, at når vedkommende peger en finger af én person, peger der tre tilbage på vedkommende selv. Ethvert andet menneske med anstændigheden bare en smule i behold, ville have fået dårlig samvittighed over tilsvarende handlinger og formentlig givet en undskyldning.
Lad os springe direkte til det. Årets dobbeltmoralske hykler i dansk politik er: tidligere skatteminister Jonas Dahl fra Socialistisk Folkeparti. Ingen over og ingen ved siden af.
Jonas Dahl kom først sent med i opløbet til titlen, i det han startede sin målrettede kurs mod toppen af podiepladsen den 1. december, hvor han skrev følgende på sin Facebook-profil:
“Lars Seier i deadline, vel at mærke fra Schweiz, vigtigt vi fremtidssikre velfærdssamfundet, øhh, og det bidrager du så til ved at flygte i skattely i Schweiz?”
Udtalelsen i sig selv var ikke det voldsomste udtryk for dobbeltmoralsk hykleri, men lagde dog kimen til Jonas Dahls endelige kåring, da den kort efter blev fulgt af andre udtalelser fra hans side af, som vi vender tilbage til.
Baggrunden for udtalelsen var, at direktøren for Saxo Bank, Lars Seier Christensen, som bor i Schweiz, deltog i programmet Deadline på DR der den 1. december havde inviteret en række personer til at give deres besyv med om den danske velfærdsstat. Det faldt tilsyneladende Jonas Dahl for brystet, at Lars Seier Christensen er flyttet til Schweiz og ikke bidrager til Velfærdsstaten, men stadig har en mening om den. Taget i betragtning at Danmark har et af verdens højeste skattetryk, betyder det så, at Jonas Dahl har samme indstilling til de mere end 200.000 danskere som det anslås er flyttet til udlandet? Jonas Dahl lagde måske selv enhver holdning til Danmark på hylden da han selv boede et år som udlandsdansker i USA under et skoleophold i midten af 1990’erne? Eller lugter vi stanken fra hans dobbeltmoralske hykleri?
Det er værd at bemærke, at der absolut ingen refleksion er hos Jonas Dahl da han skriver indlægget på Facebook. At Lars Seier Christensen er “flygtet i skattely” er åbenbart bare et faktum. Det er et godt eksempel på, at han har siddet så længe inde i Osteklokken Christiansborg, at virkeligheden fortaber sig uden for Slotsholmens volde. For det første er der er intet galt i at forlade et land pga. skattetrykket (med andre ord: at stemme med fødderne) og det behøver for det andet heller ikke være den (eneste) grund. Men i Jonas Dahls univers kan der åbenbart ikke tænkes andre årsager ind.
Jonas Dahls indlæg vidner også om en mangel på refleksion i den mere morsomme afdeling. Han beskriver Lars Seier Christensens flytning til Schweiz som en flugt, uden at overveje at det ordvalg faktisk ender med at sige mere om Velfærdsstaten (og skattetrykket som han flygter fra) som Jonas Dahl er med til at styre, end det siger om Lars Seier Christensen. Det kræver en hel speciel osteklokke-tankegang fra Jonas’ side, ikke at se, at han rent faktisk skyder sig selv i foden.
Til gengæld er Jonas Dahls dobbeltmoralske hykleri til at tage at føle på, når han kritiserer andre for at benytte muligheden for at få en lavere skat. Som folketingsmedlem får han selv (ud over grundvederlaget) et skattefrit omkostningsvederlag samt skattefri bolig. Han melder sig altså ind i rækken af politikere som har kritiseret andre for ikke at være solidarisk over skattebilletten, mens han selv besidder særlige skattefordele.
Jonas Dahls facebook-opslag fik da også en hel del berettiget kritik i kommentarfelterne, hvor det blev påpeget, at det helt konkrete svar på hans spørgsmål er, at Saxo Bank betalte ca. 550 mio. kroner i skat i 2013 og Lars Seier Christensen stadig betaler skat af sin indkomst i Danmark. Med andre ord mistænkeliggjorde Jonas Dahl Lars Seier Christensen, enten fordi han var for inkompetent eller fordi han var ligeglad med at søge et egentligt svar, for han kunne selv have lavet et hurtigt faktatjek, bl.a. i de skattelister som blev åbnet på initiativ af SF og som Jonas Dahl selv var med til at stemme for eller foretage en hurtig søgning på google. Som vi skal se om lidt var det højst sandsynligt fordi han var ligeglad og bare ville score nogle billige politiske point. Faktum er dog, at Lars Seier Christensen og Saxo Bank i 2013 alene betalte mere i skat end Jonas Dahl (og hele SF’s folketingsgruppe) formentlig nogensinde kommer til.
For når vi kigger på forholdet mellem at yde og nyde i Velfærdsstaten, står det meget hurtigt klart hvor lidt Jonas Dahl nogensinde har bidraget, og hvor dobbeltmoralsk en hykler han er, når han beskylder andre for at drage i skattely og bliver ved med at sætte spørgsmålstegn ved deres bidrag til Velfærdsstaten. For faktum er også, at Jonas Dahl formentlig også er en af dem som har bidraget allermindst til Velfærdsstaten over skattebilletten.
Ifølge Jonas Dahls CV på Folketingets hjemmeside, har han igennem sit 36-årige liv faktisk for det meste kun stået i modtagerenden af skatterne som er blevet indbetalt. Han har gået i den skatteyderbetalte Forberedelsesskolen frem til 1994. Han blev student fra den skatteyderbetalte Randers Statsskole i 1998. Han har taget en kandidatgrad fra det skatteyderbetalte Aarhus Universitet i 2007. Faktisk begrænser Jonas Dahls bidrag som skatteyder sig til en skatteyderbetalt stilling som fuldmægtig hos Aarhus Kommune i kalenderåret 2005 (som altså kan være alt mellem 1 og 365 dage). Siden 2007 har han hævet skatteyderbetalt løn i Folketinget og siddet i nogle skatteyderbetalte bestyrelser.
Jonas Dahl har altså gennem stort set hele sit liv haft snablen nede i skattekassen mens han nu på dobbeltmoralsk og hyklerisk vis, mere eller mindre anklager en anden person og hans firma, som betaler millioner i skat, for at være draget i skattely. Hvad værre er, at flere af kommentarerne til hans facebook-opslag også påpegede det enorme eftervederlag som han havde modtaget for sin korte tid på posten som skatteminister, hvilket vi vil gå i detaljer med om lidt.
Jonas Dahls reaktion på kritikken til hans facebook-opslag var slående ureflekteret og et yderligere udtryk for dobbeltmoralsk hykleri. Han ignorerede fuldstændig hele den lødige og relevante kritik i kommentarsporet til sit facebookindlæg og talte fuldstændig uden om - når han overhovedet gad svare. Jonas Dahl var fuldstændig immun overfor at hans udtalelser i det store og hele var ramt helt forbi målet. Han fortsatte stilen små tre uger senere på en måde, som ville have medført kognitiv dissonans hos anstændige mennesker. Men ikke hos Jonas Dahl.
I en artikel den 22. december udtalte Jonas Dahl sig til Politiken i forbindelse med en udmelding fra Det Radikale Venstres leder, Morten Østergaard (en anden “værdig” kandidat til titlen som året dobbeltmoralske hykler). Her sagde han:
“Han (Morten Østergaard) er med til at fremmedgøre alle de danskere, der faktisk med glæde står op, tager et arbejde og passer det dag ud og dag ind. Det kan godt være, at der er nogle snævre kredse, som mest er optaget af, hvordan de kan stikke mest muligt i egen lomme, men det er for mig at se primært de allermest velbjergede, som forsøger af den vej.”
Det kommer fra en person, som har brugt det meste af sit liv på at benytte sig af de goder som kommer fra skattekassen. Faktisk er Jonas Dahls udtalelse et udtryk for total fornægtelse, for allerede i forbindelse med sit opslag på facebook, var han af flere i kommentarfeltet blevet kritiseret for, hvor meget han reelt selv havde stukket mest muligt i egen lomme i forbindelse med sin tjans som minister.
Jonas Dahl blev den 12. december 2013 udnævnt til skatteminister, en post han besad i korte 47 dage, til SF trådte ud af regeringen, hvorefter han kunne stikke et eftervederlag på over 1,7 mio. kroner i sin lomme. Her er tale om et helt exceptionelt dobbeltmoralsk hykleri, som får enhver til at måbe: Jonas Dahl, som er medlem af et parti som om nogen igennem tiden har harceleret mod gyldne håndtryk i det private erhvervsliv, får nu selv et gyldent millionhåndtryk for 47 dages arbejde som er i samme boldgade, og påstår under et år efter, at det kun er de mest velbjærgede som forsøger at stikke mest i egen lomme. Det dæmrer ikke en gang for ham, at han selv er blandt den snævre kreds han nu står og taler negativt om.
Jonas Dahl havde ingen problemer med at modtage et så absurd stort beløb fra skattekassen for så ringe en indsats som den han havde leveret, som bliver finansieret af alle andre, her i blandt Lars Seier Christensen og Saxo Bank, som Jonas Dahl mener sig berettiget til at kritisere og betvivle overhovedet bidrager til Velfærdsstaten. Det er ikke bare dobbeltmoralsk hykleri for fuld udblæsning, det er skamløst uanstændig opførsel, som man skal være samvittighedsløs politiker for at kunne udøve uden så meget som at blinke eller risikere mental nedsmeltning over.
Jonas Dahl var dog ikke helt færdig med at snuppe titlen. Kun fire dage senere mente Jonas Dahl nu, at tonen på Christiansborg og i dansk politik er alt for hård. I en artikel om den hårde tone i Politiko den 26. december udtaler Jonas Dahl:
»Vi har et problem med det arbejdsmiljø, der er på Christiansborg,« siger han og fortsætter: »Det er personfikseret, og det går tit ud på at tilsværte de politiske modstandere frem for at skabe muligheder for en politisk dialog og måske faktisk skabe nogle politiske resultater.« (...) »Det er ikke kønt, men jeg tror, at vi alle sammen gør det for at komme i medierne og for på den måde at sælge et politisk budskab.« (kilde)
Jonas Dahls dobbeltmoralske hykleri når nu en helt særlig karakter. Det er faktisk svært at sige hvilken slags menneskeligt bundniveau man skal ned på, før man som Jonas Dahl kan ytre sig så skamløst som han gør her. Fire dage efter sit seneste hykleriske angreb om, at kun velbjærgede stikker i lommen, begynder han nu at beklage sig over arbejdsmiljøet på Christiansborg, som han mener går ud på at tilsværte politiske modstandere. Er manden fuldstændig blottet for moralsk anstændighed?
Vi får dog svaret på hvad der motiverer Jonas Dahl til sine angreb, hvilket vel let kan overføres på den manipulerende påstand om at Lars Seier Christensen var draget i skattely, og rige mennesker i det hele taget: Han var ligeglad. Han gjorde det for at komme i medierne og/eller sælge et politisk budskab.
Skide være med hvad man løgnagtigt har påstået om rige ikke-politikere og hvor dobbeltmoralsk man selv har ført sig frem, ved at stikke et helt urimeligt beløb i lommen for 47 dages arbejde og så skyde en udefinerbar gruppe af rige mennesker i skoen, at de kun tænker på at stikke i egen lomme, og så fire dage senere beklage sig over, at tonen er blevet for hård. Man begynder at tvivle på at Jonas Dahl kan tænke en sammenhængende tanke.
Det kan faktisk undre, for han tilkendegiver i samme artikel, at det ikke er sjovt at stå i modtagerenden af selv samme retorik. Faktisk synes han det er så ubehageligt at han har overvejet at forlade politik. Som vi har set vil det nok ikke være det store tab. De 1,7 mio. kroner han tager med alene i form af eftervederlaget som skatteminister, luner nok meget godt i længden, for uagtet sine holdninger om at det er forkert at stikke i egen lomme, at vi alle sammen skal bidrage, og at han mener mudderkastning er forkert, har han ikke udvist den mindste interesse i konkret at ændre det. Det er folk som Jonas Dahl, der medvirker til, at politikerleden i Danmark vokser - og det er berettiget.
Så tillykke med titlen, Jonas Dahl, din dobbeltmoralske hykler.
