Rød vækst uden velstand - På valgbar med Bertel Haarder, Nick Hækkerup og Uffe Elbæk

Fredag den 9

Simon Espersen,

12/09/2011

Fredag den 9. september inviterede konsulentvirksomheden Mannov til valgbar med venstres Bertel Haarder, socialdemokratiets Nick Hækkerup og de Radikales Uffe Elbæk.

Mannov er placeret ved søerne i det indre København. Udover fadølsanlæg og pindemadder på bygningens terrasse, kunne man også byde på en af de bedre udsigter ind mod hovedstaden og  den politiske magts centrum. Fra oven kan man i øvrigt tydeligt se, at byens søer er fyldt op med grønt slam - måske som følge at et mislykket miljøprojekt.

180Grader deltog i valgbaren sammen med omkring 60 andre for at få en bedre forståelse for forskellene på et rødt og blåt styre; og for at høre om man som borgerlig har grund til at være bekymret for en rød regering efter valget. Ifølge ordstyreren kunne Mannovs kunder således kategoriseres som enten ”nervøse” eller ”meget nervøse” ved udsigterne til en socialdemokratisk ledet regering.

Og noget tyder på, at politikken bliver forandret, hvis man skal dømme efter Hækkerups og  Elbæks budskaber og retorik. Hækkerup er nærmest begejstret for at  give mere magt til fagbevægelsen, og Elbæk vil gøre det decideret vanskeligere for borgerne at opnå velstand.

Det gælder i øvrigt for begge af venstrefløjens kandidater, at vækst ikke længere skal handle om øget velstand. Som Hækkerup formulerer det, mener man ikke, at et velstandsniveau som det danske er bæredygtigt, hvis resten af verden også opnår det. Flere skal i arbejde og vi skal arbejde (de famøse 12 minutter) mere. Men mulighederne for at opnå øget velstand skal tilsyneladende ikke øges navnlig hvis det står til Elbæk. Forklaring følger.

Debatarrangementet blev indledt med korte oplæg fra  de tre folketingskandidater. Herefter var det frit for de fremmødte at stille så mange spørgsmål de kunne, før kandidaterne måtte videre til  næste møde.

Bertal Haarder indledte med at betone, at man som regeringsledende parti ikke kunne føre valgkamp på skattelettelser.  To tredjedele af vælgerne lever af de offentlige kasser. Kontraktpolitikken er derfor vejen frem. Tryghed hos borgerne inklusive de offentligt ansatte skal sikre genvalget til den borgerlige fløj.

Hækkerup: Vi vil bare bestemme

Næstformand i Socialdemokraterne, Nick Hækkerup gjorde opmærksom på, at han var klar over, at han var i et borgerligt forum af primært privatansatte, hvor han derfor havde mulighed for at vinde stemmer. Måske derfor brugte han indledningsvist lidt tid på at lægge afstand til Enhedslisten. Han forklarede også forskellen på S og SF:

"Den egentlige forskel på socialdemokratiet og SF er, at Socialdemokratiet bærer på en tradition for at ville magten. Vi er ikke i politik fordi vi klæder os varmt på, og er gode mod dyr. Vi er i politik fordi vi vil bestemme. Vi vil bestemme, hvor skabet skal stå. Det koster kompromisser, og at man må give sig. Det koster alle de ting, som er ubehagelige i politik. Den pris betaler vi hele vejen, og vi betaler den hele tiden. For vi vil bare bestemme. Sådan har SF'erne det ikke."

Uffe Elbæk fra de radikale anbefalede, at man blot stemte på et eller andet oppositionsparti. Elbæk indrømmede, at han tilhører venstrefløjen i sit parti, og deler  tydeligvis ikke Hækkerups bekymring ved Enhedslisten.

Elbæk talte netop meget venstrefløjsk om at gøre op med et ”politisk klima”, og om at ”der er blevet lavt til loftet” i Danmark med reference til Dansk Folkepartis indflydelse; og om at han glæder sig til blokpolitikkens ophør. Som en spørger senere gør opmærksom på, talte  Elbæk imidlertid sjældent  om hvad det er, som VKO-regeringen konkret har gjort forkert. Der var dog ingen tvivl om, at Elbæk savner Svend Aukens miljøpolitik.

Mere magt til fagbevægelsen

Man diskuterede naturligvis regeringens efterlønsreform og de socialdemokratiske bud på en vækstplan. Bertel Haarder ville vide, hvad fagforeningernes betaling skal være for at finde de 15 mia. som socialdemokraterne vil bruge på at ”sætte gang i væksten”:

”Jeg synes man skal spørge Nick hvad fagforeningens betaling skal være”, lød det fra Haarder:. ”Dels ved vi ikke om de vil gå med til  de 15 mia. LO's formand gør. Men han er jo ikke det hele, og det skal jo til afstemning ude på arbejdspladserne. [Forbundsformand i FOA] Dennis Kristensen kan man jo aldrig regne med. Så hvad hvis det så ender med at falde i FOA for eksempel. Her falder det med et brag. Hvad gør man så? Er det så et lovindgreb i overenskomsterne, vi står overfor. Så har vi altså en regering, der fraviger den danske model, og bare lovgiver. Så for nu at få slæbt planen igennem, Nick, hvad er det så for betaling fagbevægelsen skal have. Er det langt større fradrag for fagforeningskontingenter? Er det, at man kun skal have en masse arbejdsmarkedsydelser, hvis man er medlem af en a-kasse - læs en fagforening; altså alt det, som vi heldigvis har fået viklet lidt ud? Skal det så gennemføres, at vi skal have A-mennesker og B-mennesker? A-mennesker er dem som er inde  i "koncernen". De får rettigheder og de andre kan så rende og hoppe. De er gule. De er falske. Det er ligesom dem, der er i Kristelig Fagforening. De skal ingenting have. Er det den socialpolitik vi så skal have?”

"Ja, det er det vi skal hen til." , lyder svaret fra Hækkerup og fortsatte: " Vi opfatter det her som en kamp om værdier. og vi har et værdifællesskab med fagbevægelsen. Vi tror på de stærkes  ansvar for de svageste. Betalingen til fagbevægelsen er en naturlig del af vores værdifællesskab. Eksempelvis ved at øge fradraget ved at være medlem af en fagforening igen. Vi vil gerne have, at folk organiserer sig. Det er fundamentet for den danske model, at vi har en fagforening der repræsenterer nogle medlemmer, hvor man kan tro på, at det, de siger, det bliver sagt med autoritet....Vi står på et ideologisk grundlag, som er forskelligt", lød det fra næstformanden i Socialdemokratiet.

Til Kristeligt Dagblad har Hækkerup om sin socialdemokratiske opvækst i øvrigt udtalt at: ”Min vej er meget mere en massiv indoktrinering hele barndommen igennem. Har det været et valg? Nej, det har det ikke været. Mine forældre har aldrig nogensinde givet mig det valg at sige, at der er noget andet, som er lige så godt." . I interviewet kan man også læse at Hækkerup synger "Når jeg ser et rød flag smælde" for sine børn hver eneste aften. Så vil man noget andet.

Haarder: Arbejdstiden en privatsag

Haarder formår at variere statsmandens reformisme med de liberale bemærkninger. Senere kommenterede han på  socialdemokraternes famøse ”12 minutter” med at han da har det fint med at folk arbejder mere. Det er bare ikke noget staten skal blande sig i:

"Mit ideal er at er, at staten eller organisationerne overhovedet ikke blander sig i arbejdstiden. Det er da det, der er fremtidens samfund. Det afgør man lokalt. Det afgør man i familien. Det afgør man på arbejdspladsen. Hvad skal vi med de 37 timer? Hvem er det, der går og blander sig i, hvor meget folk arbejder? Idealet i fremtiden må da være frit valg mellem arbejde og fritid", lød det fra den gamle venstrehøvding.

Uffe Elbæk drillede  Nick Hækkerup med at antyde, at S og SF sandsynligvis er glade for at regeringen får gennemført efterlønsreformen, så man selv slipper for at finde pengene. Haarder frygtede, at SF ”vil solde dem op.”

Elbæk: Vækst ikke velstand

Først og fremmest er Elbæk ikke begejstret for vækstdiskussionen i traditionel forstand.  Elbæk har lyttet til befolkningen fortæller han publikum. Og folket er heller ikke begejstret. Vækst for Elbæk handler ikke mindst om miljøhensyn og ”trivsel” på en ikke-velstands-baseret måde.

Da Elbæk begejstret taler om hans personlige oplevelse af væksten og dynamikken i Kina, stiller 180grader spørgsmålet, om ikke man i Kina netop har turbovækst, innovation og dynamik fordi det kan betale sig for borgerne i kraft af udsigterne til at opnå materielle forbedringer.? Og om ikke vi har fjernet de tilsvarende incitamenter i Danmark gennem det høje skattetryk?

Til dette svarer Elbæk at: "I vores del af verden skal vi udvikle en ny form for sult, som handler mere om viden og mening, end om at få flere biler og bo i større huse. Det er klart at mange i Kina og BRIK-landene i det hele taget gerne vil have bedre sociale og materielle vilkår. Men i vores del af verden - hvis vi skal tage miljøudfordringerne alvorligt, så skal vi begynde at diskutere en anden form for vækst, og med den vækst også en ny form for sult."

"Viden og mening" er ifølge Elbæk, det som skal motivere borgerne i Danmark fremover og ikke velstand eller mere økonomisk frihed i form af lavere skatter. Han lægger op til, at der skal udvikles helt nye ”begreber ” og ”forestillinger” om, hvad dette nye alternative vækstbegreb går ud på.

180grader svarer igen med at gøre Elbæk opmærksom på, at han med sit nye vækstprojekt så tydeligvis vil bestemme, hvad man som borger kan få mulighed for at efterstræbe; og spørger  om det ikke er problematisk at en så stor stat som den danske og det høje skattetryk ikke sætter nogle meget store barrierer for, hvad man kan orientere sig imod  - og opnå - som individ?

”Jeg har ingen problemer med at sige, at der er rammer, og at vi gerne vil flytte samfundet.”, lyder svaret.

- Og du siger at man ikke skal efterstræbe materiel velstand?

”Ja, det vækstbillede og begreb skal vi have gjort op med”

Danmark skal således producere "velfærds- og miljø teknologi" lyder budskabet. Også Haarder taler begejstret om "grøn vækst" og "sund vækst". Vækst er altså ikke, at man som individ får flere muligheder for at forfølge sine egne målsætninger, i hvert fald ikke i form af lavere skatter, som også Haarder afviser (I hvert fald de næste fire år). Så hvis man gerne vil have mere personlig frihed til at forfølge egne mål, bør man måske overveje, hvor man sætter sit kryds.

Kilde: