Jeg håber, at statsministeren vil tage løfterne i sin tale ved Folketingets åbning alvorligt, især det udsagn med at gøre op med ghettoerne, så det kan blive realiseret efter en nøje tidsplan. Det, i talen, som jeg hæfter mig ved, er udsagnet om at ghettoer eller en del af det, skal rives ned. Jeg synes det er på tide, at vi bliver klar over, at det er den eneste og bedste løsning, efter det har sejlet utroligt meget og udviklet sig til konfliktfyldte områder, som de færreste bryder som om at komme i. Dog kan jeg frygte, at planen aldrig vil se dagens lys. Efterhånden bliver man jo meget skeptisk eftersom vi i mange år er blevet lovet alt muligt af forskelige politikkere.
Desværre har man formået at komme ghettoproblematikken til livs - tværtimod. Man bliver ved med at pynt på facader og bygninger samt renovere og male lejligheder. Andre velmenende projekter har fundet sted, som ikke har ændret ved kernen af problemet, men snarere fået ghettoproblemet til at vokse.
For 10-15 år siden har der også været dårlig integration i ghettoer i Danmark, men vi har ikke oplevet, at der til daglig var skyderier eller brænd og at Falck og brand væsenet var utrygge ved at rykke ud for at yde hjælp til dem, som trængte. Men det er jo ikke sjældent at høre om efterhånden. Nej, det er virkeligheden og hverdagskost i de danske ghettoer.
I mange år har vi brugt masser af penge på at forsøge at kurere ghettoer, millioner faktisk, milliarder af kroner og desværre er det ligesom pengene forsvinder ned i et sort hul og der er ingen forbedring, tværtimod. Sagens kerne er den, at ghettoer lukker for integrationen, fordi det er udelukkende bestemte adfærdsformer, værdier og normer som helt og aldeles adskiller sig fra samfundet udenfor. Her har vi så "dem og os" samfundet eller parallelsamfundet, hvis man vil. De regler og love, der gælder inde, er helt anderledes end dem udenfor i resten af samfundet.
Adskillige videnskabelige undersøgelser og forsøg beviser, at der er ingen tvivl om, at ghettoer er ødelæggende for integrationen. Så hvis man ønsker en bedre og mere succesfuld integration af indvandrerne, må vi sprede dem ud, hvilket jeg og mange har sagt i mange år.
Det er utroligt, at det skal være vanskeligt at forstå formålet og den gode mening, når nogen siger og mener, at nedrivninger af ghettoer efterhånden må være den vej Danmark bør gå, både for samfundets og indvandrernes skyld. Som kirurg kan jeg ikke lade være med at sammenligne ghettoer med en meget dårlig tå, der er angrebet af koldbrand, så den eneste og sidste løsning for at undgå at hele kroppen bliver dårlig, er at amputere tåen. Det sker selvfølgelig ikke før man har forsøgt med adskillige penicillinkure.
Det med at rive ghettoer ned er en dyr og langsom proces. Og jeg kan forestille mig, at det skal ske over en årrække i etaper. Så de fysiske rammer er meget vigtige for at folk smelter sammen og bliver integreret i samfundet. Så er der jo de mentale, psykiske samt sociale rammer, som er endnu vigtigere og kræver benhårdt arbejde.
Det er nødvendigt at rive ghettoerne ned i Danmark for at sætte skub i ghettobeboernes integration. Indvandrerne skal ud af ghettoerne og spredes rundt lokalt. De skal ud af det frivillige tvangsfængsel, som ghettoerne er. Og når det er sagt, mener jeg også, at indvandrere og det danske samfund kan profitere af at hjælpe de indvandrere tilbage til deres hjemland, som ønsker det, uanset den økonomiske omkostning. Det er altid dyrere at lade være og i sidste ende er det den bedste løsning for alle.
Der er alt for store omkostninger forbundet med at blive fastholdt i ghettoerne - først og fremmest for indvandrerne selv, men også for deres efterkommere.
Vi har haft tradition for at placere fremmede i socialt boligbyggeri og måske er der mange indvandrere og flygtninge, som også selv har ønsket det – så med tiden er det blevet til ghettoer. Det har påvirket de omkringliggende skoler med den store stigning af tosprogede børn og antallet af de danske børn er langsomt faldet. Dvs. der sker ikke den store integration og påvirkning, når børnene ikke blandes. Ghettoerne er en medvirkende årsag til, at de fremmede ikke bliver udsat for danske påvirkninger – end ikke gennem t.v., da paraboler sørger for, at man kan følge med i hjemlandets nyheder. Fremmede i ghettoer kommer til at leve i deres egen verden, hvor de kan bibeholde alle traditioner og holdninger fra oprindelseslandet og ser ingen anledning til at blive integreret, da de så vil skulle give slip på en stor del af deres identitet. Når ghettobeboerne søger arbejde, er de på forhånd stemplet negativt, når de har en adresse i en af ghettoerne.
Sideeffekten af ghettoer er den, at det er de færreste danskere, der personligt kender en indvandrer/fremmed, da vi færdes i parallelle verdener – og dette giver den bedste grobund for intolerance og racisme.
Symptomer på dårlig integration er løbende poppet op fra ghettoområderne, som f.eks. fastholdelse af de traditionelle tørklæder, anvendelse af niqab og ikke mindst, at kvinder nægter at give hånd til mænd - også på arbejdspladsen. Det kalder jeg grænseoverskridende i relation til dansk kultur.
Disse kulturelle, traditionelle og muligvis religiøse vaner er ikke passende i det danske samfund på trods af, at det kan være daglig kost i ghettoområderne.
Jeg tror dybest set, at indvandrere og deres børn oftest ønsker at være en del af det danske samfund og have omgang med danskere og undgå at udskille sig fra mængden, og det er ikke muligt, når de har en adresse i et ghettoområde. Vi oplever også, at veluddannede og de godt integrerede indvandrere fraflytter ghettoerne, så snart de får mulighed for det.
Det er klart en dyr proces at rive ghettoerne ned, men der er ingen vej udenom, da der også skal tænkes på, at det er vanskeligt at få velfungerende, danske familier til at flytte ind i ghettoerne.
Forslag til finansiering er følgende: Jorden, hvorpå ghettoerne er bygget, kan sælges som byggegrunde. En del af de integrationsmidler, der i forvejen er afsat, kan bruges her, og vi kan iværksætte en national indsamling via rock/grønne koncerter o.lign. som vi tidligere har gjort til at hjælpe de fattige lande i Afrika.
Der er mange måder at gøre det på, og det vigtigste er, at vi erkender, at det er på tide at gøre noget andet end det, vi plejer, hvis vi vil have integrationen til at lykkes.
Med venlig hilsen
Medhat Khattab, speciallæge
Svendborg
