Rohde kan selv være en ekstremist

af Tim Grønholdt Vyum Jens Rohde kalder Morten Messerschmidt og hans gruppe i EU-parlamentet, Europe of Freedom and Democracy, for ekstremister på ...

Podia Ikke angivet,

04/10/2011

af Tim Grønholdt Vyum

Jens Rohde kalder Morten Messerschmidt og hans gruppe i EU-parlamentet, Europe of Freedom and Democracy, for ekstremister på sin blog. Da ”ekstremist” defineres som ”en person med yderligtgående holdninger”, og dermed er en stærkt subjektiv vurdering, har jeg kun én ting at sige til dig, Jens Rohde: Det kan du selv være…

Jens Rohde er blot en lille del af den kæmpe flok politisk korrekte pampere, som klapper lidt i deres små hænder, når en af alle de ikke-folkevalgte præsidenter, kommissærer og hvad der nu ellers er, holder en rutinepræget tale om deres visioner for et forenet Europa. Det er dog den kæmpe flok, der arbejder hen mod den ultimative afskaffelse af nationalstaten, som er ekstremistisk – og ikke den lille gruppe, som kæmper en hård kamp imod det.