Ros til Helle Thorning - så har jeg set det med

Sjældent har udtrykket opportunist været så velvagt om en politiker, som det er tilfældet med Helle Thorning

Ikke angivet Ikke angivet,

22/09/2014

Sjældent har udtrykket opportunist været så velvagt om en politiker, som det er tilfældet med Helle Thorning. Hun har løjet sig til rigets største embede - og hun "føler sig som europæer" den ene dag, og den anden dag kan hun så føle sig som en helt almindelig dansker, der skovler sne på villavejen.

Jeg tror, at Helle Thorning kunne føle sig som en sort, lesbisk dværg, hvis hun troede, at det ville gavne karierren.

Dog vil jeg gerne rose hende for hendes optræden i "Bag Borgen" i sidste uge, hvor temaet var IS, terror og de mange "danskere", der tager til Syrien for at kæmpe.

Jeg ved godt, at Asger Rostrup skal agere djævelens advokat og stille alle de kritiske spørgsmål - men den insisteren, der ligger i hans spørgsmål, tyder ganske kraftigt på, at Asger Rostrup lige som mange andre journalister er ramt af en alvorlig gang white man's burden.

Igen og igen måtte Helle Thorning afsværge, at Danmark har nogen skyld for IS's opståen. Igen og igen måtte hun afsværge, at etniske danskere og specifikt "den offentlige debat" er skyld i, at unge mænd radikaliseres og vælger at tage i kamp for IS. "Nej, jeg køber den ikke", sagde hun.

Godt for dig, Helle Thorning. For den vare skal man heller ikke købe - man skal tværtimod holde sig langt fra den. Den fører nemlig kun til at fortabe sig i en stor gang navlepilleri. Insister på, at ligesom du har et ansvar for dit eget liv og egne beslutninger, så har andre mennesker ansvaret for deres liv og deres beslutninger. Og det er uanset farven på deres hud.