Årsagen til dæmoniseringen af Bjørn Lomborg

Grunden til at Bjørn Lomborg tilsvines og dæmoniseres er, at han tager miljø-præsternes ord for pålydende, at det drejer sig om miljø, opvarmning o...

kongkret Ikke angivet,

31/03/2013

Grunden til at Bjørn Lomborg tilsvines og dæmoniseres er, at han tager miljø-præsternes ord for pålydende, at det drejer sig om miljø, opvarmning og CO2. Intet kunne være mere forkert.

Det er et spørgsmål om samfundsmagt og penge.

Venstrefløjen tabte kampen om magten i samfundet gennem arbejderklassens forsvinden. Der er kun imaginære fascister at bruge som fjendebillede og det batter ikke rigtigt. Venstrefløjen har altid kun eksisteret i kraft af at have en frelser-sag. Socialister til ehver tid på ethvert sted har altid haft en frelser-sag som drivkraft, hvor de skulle redde verden fra en ondskab. Med tabet af alle de traditionelle "ondskaber", faldt de over en ny frelser-sag - MILJØ. Og den har endda en skurk! - CO2. Samtidig kunne de få skovlen under deres traditionelle hade-objekter: privatbilismen og de kapitalistiske virksomheder. Hvilken appelsin i turbanen!

At privatbilismen faktuelt kun bidrager marginalt til CO2-udledning ignorerer en samlet rød presse. Hvis samtlige privatbiler i dette sekund forsvandt fra jordens overflade, så blev kun sølle 5% CO2 sparet. Det er en ufattelig lille pris at betale for et af menneskehedens største frihedsgoder. Men fri bevægelighed er en ligeså ufattelig stor torn i øjet på socialisterne. Så bilen nævnes stort set hver eneste gang CO2-evangeliet prædikes uanset at det faktuelt set er en løgn.

Miljø-hysteriet har givet socialismen et nyt bud på at tage magten i samfundsstrukturen. Det har samtidig været en ekstrem økonomisk infusion til venstrefløjens mange "forskere". De bruger samme metode, som præsterne i middelalderen. De skræmmer befolkningen med at hekse er ibland menneskene, de er dødsensfarlige og kun præsterne kan bekytte befolkningen - hvis de betaler til de styrtbløder penge og underkaster sig. Genialt og effektivt.

Og den kataklysmiske fortælling om verdens og menneskehedens undergang som følge af en lille temperaturstigning har nået hysteriske højder. Der er snart ikke en dårligdom i verden, som ikke tilskrives hekse .. undskyld fortalelsen ... global opvarmning. Temperaturfald og kulde skyldes naturligvis global opvarmning i nutidens debatklima. Temperaturerne har fluktueret meget i jordens historie og det er helt sikkert, at menneskeheden overlever endda i milliard-tal uanset om gennemsnitstemperaturen stiger nogle få grader.

Mennesket har i ekstrem grad påvirket jorden og livet på jorden under alle omstændigheder. Se jorden fra et fly. Alt er delt op i små stykker totalt terra-formet af mennesket. Dyr slagtes i milliard-tal. Havene rov-fiskes. Dyr inklusive mennesket har til enhver tid kraftigt påvirket sine omgivelser og det har indtil nu kun ført til mere biologisk aktivitet og flere individer på jordkloden.

Hysteriet om global opvarmning drejer sig kun om samfundsmagt til socialisterne og penge-bevillinger til socialistiske "forskere" globalt. Socialismens forsker-hold er ironisk nok blevet "big business" og en multinational koncern. Derfor er Bjørn Lomborgs forsøg på at indføre logik, fysisk sandhed, fornuft og videnskabelig redelighed helt omsonst. Grin eller græd efter dit eget valg ... miljø-religionen kommer til at koste dig KASSEN i penge og mistet frihed i begge tilfælde.

Kilde: