Ruslands-flyproblemet bør løses med våben

Desværre har vore skandinaviske regeringer en feminiseret og dermed blødsøden holdning til konflikter, hvor modparten bruger muskler og hårde metod...

Ikke angivet Ikke angivet,

14/12/2014

Desværre har vore skandinaviske regeringer en feminiseret og dermed blødsøden holdning til konflikter, hvor modparten bruger muskler og hårde metoder. Men vi er nødt til at mande os op, når russiske fly laver ballade i vore luftrum. Nu også igen i fredags.

Faktisk burde det være indlysende, at blot én eneste overtrædelse af nationalt luftrum straks medfører den hårdeste reaktion: Man følger de sædvanlige procedurer vedr. varslinger, og derefter følger man med kortest mulig respit de efterfølgende trin, der vil ende med nedskydning af flyene. Ikke én russer ville kunne brokke sig over fly, man har mistet over områder, hvor man ikke har noget at gøre.

Er der tale om internationalt luftrum, bør man med størst mulig effektivitet arbejde for et forbud mod at flyve med slukkede transpondere. Hvad skal forklare behovet for at flyve på dén måde midt mellem en masse civile fly andet end dårlige hensigter? Det er til at begribe i en krigssituation, men hvis ikke krigens regler er gældende på en konkret situation, skal det forbydes. Alle fly - og især militære fly - skal kunne straffes ved at flyve med slukkede transpondere, hvis det sker mellem civile fly.

En slukket transponder medfører jo også som udgangspunkt, at et land sender jagere på vingerne med henblik på umiddelbar nedskydning, hvis ikke flyet lander eller giver sig til kende. Den linje skal vi følge over for russerne i stedet for at lade dem blive ved med at pisse os af.

Kilde: