Det kan også være fordi staten har fortalt de nok skal spytte de sidste penge i kassen.

Jeg vil godt give Kim Ursin ret i, at det ikke er de enlige mødre på kontanthjælpen, der lige har brug for en Julepakke.

Men Martin, hvis du stadigvæk mener at dem der er "fattige", er dem som er i arbejde, og på et lavlønsjob. Tja så har du enten ikke fuldt med, i de sidste par dages debat, eller ved du åbenbart bare ikke bedre. Og så er du jo faktisk undskyldt...  Vi er enige om at enlige forældre har nok penge. Men der er INGEN der er i arbejde, på et fuldtids lavtlønsjob, der ikke har minimum 1.500 kr mere udbetalt end en der er på kontanthjælp...

Fis jeg gik fra 30k + til skattenyder fordi jeg ikke ville forsørge snyltere og daværende SR regering manglede snyltere så meget at de var nødsaget til at importere disse jeg fik så tid til at bruge nogle at de penge som jeg ikke havde tid til at bruge mens jeg knoklede .Hvis flere gjorde som mig så kunne snylterene beskatte hinanden HaHA :-) 

Hej Kurt

Dit regnestykke er ikke fair. Et lavtlønnet tjener under 17.000 kroner om måneden og skal betale 8 % AM-bidrag, hvad en kontanthjælpsmodtager ikke skal. Derudover skal en lønmodtager af sin løn efter skat udrede udgifterne til transport til og fra arbejde (og andre arbejdsrelaterede udgifter), hvad der naturligvis også skal tages hensyn til. Den forskel i indkomst, der skal være af hensyn til arbejdsrelaterede udgifter, vil også få virkning for størrelsen af en eventuel boligstøtte til ugunst for lønmodtageren.

Okay så må du lige hjælpe mig "Peter ok", hvis mit regnestykke ikke er fair....

Jeg får ca 1000 kr skattefrit i "særlig støtte". Og udover det normale personfradrag, har jeg ca 800 kr mere i fradrag, grundet en større gæld. Der udover får jeg ca 550 kr i boligtilskud, det er den samme sats, som dem der tjener ca 17.000 kr om måneden. Og selv da jeg tjente ca 22.500 kr om måneden, sidste gang da jeg var på arbejds-markedet fik jeg også ca 550 kr i boligstøtte.

Jeg har en indkomst på kontanthjælpen.       10.044 kr.

Mit fradrag er   =                                             - 4.400 kr.  =   5.644 kr.

Skatteprocent på 37 % af  5.644 kr  =            - 2.088 kr.  =   3.556 kr.

Særlig støtte 1.000 kr + Fradrag 4400 kr  + 3.556  =  Jeg har udbetalt 8.956 kr

                                 >>>>>>>>>>>>> X <<<<<<<<<<<<

Person X har med en indkomst på          17.000 kr. 

Am-bidrag er 8 % af 17.000 kr  =            - 1.400 kr.

Minimum pers. fradraget er   =                - 3.600 kr.     =   12.000 kr.

Skatteprocent på 39 % af 12.000 kr =     - 4.700 kr.     =     7.300 kr.

Fradrag på 3.600 kr  + 7.300 kr  =  Person X har udbetalt 10.900 kr. 

                               >>>>>>>>>>>>> X <<<<<<<<<<<<<

Så der er altså 2.000 kr i forskel udbetalt om måneden. Så hele den sidste tids debat, om at man på et lavtlønsområde, næsten for det samme udbetalt, som en der er på en kontanthjælp. Ja det må jeg indrømme, med en forskel på 2.000 kr, så synes jeg ikke at det er sandt. Og det er så kun fordi jeg får den Særlig Støtte, ellers ville forskellen jo være på hele 3.000 kr om måneden...

Og så skriver du at vedkommende på arbejdsmarkedet, skal betale for transport, ja det skal jeg altså også, når jeg skal på diverse kurser, aktiveringstilbud, eller i arbejdsprøvning.Jeg har i gennemsnit, i de 3 år på kontanthjælp, været ½ af tiden hjemmefra. Så det kan kun være 50 % af transportudgiften, der skal modregnes. Og det er så det samme, med de andre arbejdsrelaterede udgifter, som du så skriver om.

Hva´ så "Peter ok", er der stadigvæk noget, som du ikke er helt tilfreds med, i mit regnestykke. For så må du da meget gerne, skrive om hvad dette skulle være.....

Man får altså som ENLIG 12,50 krone i timen mere i husholdningen ved at arbejde fremfor at sidde på sin flade. Endnu mindre hvis man er forældre med hjemmeboende børn. 

Ja, og tænk det er kun lidt over 3 KR, man får ud af at arbejde, i forhold til at være på støtten... 

Nå ja, det er så hvert 15 minut, men det er da lige meget...

Men okay det er åbenbart ikke noget værd, sådanne sølle 12,5 kr pr time. Næ sikkert ikke hvis man har en timeløn på 190 kr og derover. Tja så er 12,5 kr jo nok kun pebernødder. Men for at blive ved vedkommende, der tjener kun 17.000 kr om måneden. Så tror jeg de fleste, ville være meget glad, for en evt lønforhøjelse på det samme beløb, som så er over 20,5 kr pr time før skat. Eller hele 3.300 kr ekstra i løn hver eneste måned...

Så kom igen Kim.. ha ha ha...

Prøv du nu lige at tilføje et barn i dit regnestykke. Faktum er nemlig at du, som enlig, vel egentlig burde være den der fik julehjælp, men det får du ikke. Det gør derimod de folk der har 16.000 efter skat, mens du der har 9.000 bare må klare dig selv.

Det har du ret i Kim, det var nu også det jeg skrev tidligere i debatten, ca for 24  ½ time siden. At enlige med børn, de skal ikke klage over de er fattige..

Jeg synes nu hellere ikke, at jeg er decideret fattig.. Men har da væsentligt mindre, end hvis jeg da bare havde en enkel bette skrige unge... Så jo tak til en jule pakke, især den check på 1.000 kr. Den ville da varme lidt...

Men husk at du kommer til dine 8.956dkk uden at løfte en finger, mens den anden har arbejdet...  Derved er det uretfærdig for den der letter røven, at han/hun kun får nogle få kroner mere end den der sidder på sin røv.

Din timeløn er  meget størrer end 1 000 000 /timen (da du intet fortager dig), mens den anden kun tjener 113dkk/timen.

Det er uretfærdig at den der arbejder får så lidt mere end du gør.

Du forudsætter også at den lavt lønnede kunne finde et job i samme kommune, som kontanthjælps modtager skal du kun til nærmeste jobcenter, eller aktivering i dit område, mange lavt lønnede skal pendle over 30km til arbejde, og mange arbejder uden for det tidsrum hvor man kan bruge offentlig transport.

Derved bliver en knallet/bil en nødvendighed, hvor ved der kommer udgifter til reperationer, vedligehold, afbetaling, som snildt overstiger de 2000dkk du mener de får mere end du gør.

@ Shadowen.

Lige for det første, jeg mener ikke at de får 2.000 kr mere end mig. Men du kan da se på regnestykket at det er det de gør. Så der er ingen fejl i dette..

Og ja jeg ved godt, at jeg ikke udfører et fuldtidsarbejde, får at få mine penge fra statskassen. Men jeg kan heldigvis hellere ikke, ligge på sofaen hele tiden, som du jo nærmest påstår at jeg gør. Jeg bliver sendt på diverse arbejdsprøvninger, hvor jeg arbejder ligesom andre, der er lønmodtager selv samme sted, jeg bliver sendt på div kurser, og andre tossede tiltag fra kommunen. Det er fint nok, at jeg skal forkellige ting, men at sende mig på et kusus, for at lære at flette eller bygge ting med spaghetti, det er sgu da tosset. Så er det da bedre, at sende mig og andre ud og lave noget andet.

Og jeg ved sørme godt, at der er nogen der har langt, til deres forskellige jobs. Men hvis de forskellige på kontanthjælp, ikke lige bor i nærheden af en større by, så er afstanden også pænt langt. Det kan snildt være over 40 km til nærmest jobcenter.

I bund og grund laver du intet for dine penge.

De få aktiverings ting du foretager dig er omkostninger for samfundet, det er noget du sættes til for ikke helt gå i stå, noget med pædagogik.

Så mit argument holder stadigvæk.

Jeg jeg mener at folk der arbejder får langt under 2000dkk mere end dig, hvis de overhovedet for noget, da mange af dem skal havde en bil for at komme på arbejde, og der ryger hurtig deres overskud.

Du er uden for pædagogisk rækkevide. Umulig at debattere med, du siger jo bare at du har ret, og så er det sådanne... så DIG gider jeg ikke bruge mere krudt på... farvel og tak..

Hej Kurt

Jeg vil skam gerne hjælpe dig med at forbedre dit regnestykke - og der er nok at tage fat på. Jeg har dog også et arbejde at passe, så jeg er nødt til at tage det i etaper.

Første etape kommer her. Den handler om boligstøtte. Du skriver, at du fik 550 kroner i boligstøtte, både da du fik 17.000 kroner om måneden, og da du fik 22500 kroner om måneden med den underforståede konklusion, at boligstøtten er uafhængig af indkomsten. Lad os bare starte med konklusionen på nedenstående: Det er IKKE korrekt, at boligstøtten ikke varierer (ret meget) med ens indkomst.

Boligstøtten afhænger af forskellige parametre: Boligens størrelse, huslejens størrelse, antallet af beboere i boligen (voksne/børn) og indkomsten. Som udgangspunkt beregnes boligstøtten som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 4.700 kr., og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 111.600 kr. Så er der en alenlang række af modificeringer, f.eks. et loft over hvor stor boligen må være, en rykning af indkomstgrænsen afhængigt af antallet af børn, der er grænse for, hvor lidt man selv skal betale, der er en grænse for, hvor stor støtten kan være - BEMÆRK dog at  den sidstnævnte grænse af helt uransagelige årsager bortfalder, hvilke boligen er en almennyttig bolig anvist af kommunen. Når du ikke har oplevet en forskel kan det skyldes, at du har ramt grænsen for egenbetaling (men jeg kender jo ikke din forhold).

Min pointe står tilbage. Hvis man skal sammenligne en kontanthjælpsmodtager med en lønmodtager, så skal lønmodtageren efter skat have dækket sine arbejdsrelaterede udgifter (herunder transport). Det vil normalt (men altså ikke altid) betyde, at lønmodtageren får en lavere boligstøtte, hvilket igen skal tages med i sammenligningen.

Jeg hører gerne fra dig, hvis du stadig læser med.

jo jo jeg er skam lige her...

Det kan godt være at det er rigtigt, det som du siger med boligstøtten. Men alle dem som jeg kender der bor i leje lejligheder, har næsten det samme i boligstøtten. Og det er lige meget om det er lønmodtagere, førtidspensionister, kontanthjælper.

Og der er ingen af os, der har fået anvist en bolig igennem kommunen. Det er igennem venner, bekendte, eller igennem boligselskaber vi alle sammen har fået vore boliger.. Så det er ikke kun dem de bliver anvist en bolig, fra kommunen, hvor så at boligstøtten så næsten er ens.. Som sagt jeg fik ca det samme, da jeg arbejde og tjente ca 22.500 kr om mdr, og boligen har jeg fået, og selv søgt om igennem en boligforening.. Så derfor mener jeg også at det tænkte eksempel, med en indkomst på de 17.000 kr, sikkert også får ca 550 kr i boligstøtte...

Men som jeg også skriver, selvfølgelig er der arbejdsrelaterede udgifter, og der er vel ca 50-60 % flere, end for dem på en kontanthjælp. Men i mit regnskab, kan du se, at der er hele 3.000 kr om måneden i forskel, så der er da råd til en del, uden at det bare kommer i nærheden, hvad man kan få på en kontanthjælp..

Det er jo en af de absurditeter der er i bistandssystemet, hvis man har et barn kan man "umuligt leve for under 16000 kroner udbetalt", ja det er nærmest børnemishandling at få mindre udbetalt. Er man enlig så er det istedet 9000 kroner, helt upåagtet af at lejlighed, lys, varme, licens, og el er det samme (godt og vel) uanset om man er 2 eller 1. Og er man på starthjælp, ja så kan man klare sig for 5500 kr.....

Hej Kurt

Er du der stadig? Jeg kommer her med anden etape.

Som sagt kender jeg hverken dine (eller din omgangskreds') boligforhold, så dem har jeg jo svært ved at kommentere. Men du kan jo kigge på bekendtgørelsen om boligstøtte (som anden juridisk tekst kan den findes på www.retsinfo.dk). Den er dog ikke nem at læse, så du kan også lege lidt med de beregningsværkstøjer for boligstøtte, der findes mange steder på nettet. For en enlig med et lavtlønsarbejde i en almindelig lejlighed falder boligstøtten med ca. 180 kroner for hver 1000 kroner den personlig indkomst stiger. Det skal dit regnestykke naturligvis tage hensyn til.

Så kommer der arbejdsrelaterede udgifter, som din X-person har, som du ikke har. Her vil jeg tillade mig at regne fagforening, A-kasse og transport, mens jeg vil fravælge tøjudgifter og ekstra udgifter til mad. Fagforening og A-kasse foreslår jeg, at vi sætter til 900 om måneden. Med hensyn til transport så kan man jo være heldig at bo ved siden af sit arbejde. Gør man ikke det, og skal man med offentlig transport, så løber det hurtigt op. Kan vi sætte beløbet til 600 kroner om måneden?

Nu vil jeg bede dig opstille dit regnestykke igen, men hvor du tager hensyn til ovenstående ting. Endvidere vil jeg gerne have, at du bytter din X-person ud med min kone, og derfor sætter lønnen til 16400 kroner om måneden (og det er skam for et fuldtidsarbejde med fremmøde om lørdagen og enkelte søndage).

Hvis du gør det, så skal jeg nok komme med næste etape.

Øhh det er fint nok med en masse nye tal. 600 kr om måneden i offentligt transport, det er da dyrt men okay lad det være. Og som jeg skrev, så har jeg været afsted til forskellige aktiviter ½ af tiden, så det må jo så kun være 300 kr Person x skal betale ekstra i forhold til mig..

Og så om man vælger at betale til en fagforening, og endvidere også stå i en a-kasse det må da være op til en selv, om man ønsker det. Så dette er jeg ikke helt enig med dig, i at det skal modregnes. Men lad os da så sige at X skal stå i en A-kasse, og HK´s a-kasse koster 451 kr om måneden, og det er for en fuldtidsforsikret, og det er jo så fradragsberetiget. Så vi kan da godt blive enig om 226 kr så... Selvom jeg ikke er meget for det.

Og så er jeg altså bare meget nysgerrig, hvad arbejder din kone med. For jeg kan se, at for en ufaglært på fuld tid, der er mindstelønnen pr. måned 16.797 kr, og det er i Netto, Bilka og Føtex.

Og den med boligstøtten, der har jeg været i mine gamle papirer, og jeg fik det samme i bolig støtte da jeg tjente over 22000 kr. Så det må altså være det samme beløb.

Men forskellen var 3.000 kr, - 600 kr (din kone´s job) - 300 kr transport. Det bliver så 2.100 kr,  -226 (hvis vi så tager A-kassen med).

Så bliver den nye forskel på kontanthjælpen, og så X i arbejde altså hele 1.874 kr. Så der er stadigvæk, langt fra at det er det samme...

Nej har er jo ikke guden i regeringen.

Ringe?

Jeg så TV-avisen i dag hvor en enlig mor på KH fik sin julepakke. Hende og sønnen var overdrevet lykkelige. De var ved at græde da de så en and i posen.

Hvordan er denne families økonomi?

Mere eller mindre magen til Carinas. Altså ca. 15-16.000 udbetalt og et rådighedsbeløb på 7-8.000 kr. Hvorfor skal denne familie have økonomiske hjælp?

Har de overhoved råd til at modtage det? Pakken har en værdi af ca. 1.500 kr. Dette skal der betales skat af.

Forleden købte min søster 2 store ænder til 25 kr. stk. i et større supermarked. Så er der god mad til juleaften uden at det koster en bondegård!

Har du mødt Dan og Louise? De arbejder fuldtid til mindsteløn og har 2 børn!

Det er en fattig familie!

Det holder bare ikke at finde en familie hvor forælderne arbejder fuldtid når Carina går hjemme og hygger med stor tv-pakke, masser af smøger, fed telefon og hund!

Jeg er enig i at folk der arbjeder er fattigere end dem på kontanthjælp.. 

men Dan og Louise, går de sulten i seng ? bor på gaden ? eller har de fjernsyn? har de mobil telefoner ? drikker de ? ryger de ?

De er nok ikke rige, ej eller fattige i den reelle forstand...   Mindste lønnen er hvis nok 90dkk/timen, giver en samlet brutto indtægt på 37*4*2*90 => 27 000dkk, + ca 6000dkk for børne penge...  hvis det gør dem fattige, så har de et forbrugs problem, men det er ikke en formue de tjener.

Jeg er selv opvokset med en enlig mor på minimums lønnen, og ja der var ikke mange penge at gøre med, og maden var ikke altid særlig inspirerende, men vi gik aldrig sulten i seng.    Derved er man ikke fattig.  Det er sandt at man har ikke mange luksus ting.   I hele min barndom, tror jeg at jeg kom til en biograf 2 gange, og en forlystelspark 1 gang, har aldrig været på nogen form for ferie uden for eget hjem, dog af og til hos bedsteforældrene - som jeg cyklede hen til, det var før vi forlod Danmark.   Men jeg anser stadigvæk ikke min opvækst som fattig.

Efter vi forlod Danmark, forsatte min mor på mindste lønne i udlandet, men vi følte vi var blevet meget rigere, fordi vi havde råd til ting vi aldrig havde råd til i Danmark, pga det vanvittige afgifter, og skatter vi har i danmark.